16/01/2026
💙
Hjemme på dansk jord igen efter et par intensive døgn i Washington.
Jeg rejste ikke over Atlanten med en naiv forestilling om, at Vivian Motzfeldt og jeg med et enkelt møde kunne få præsident Trumps ønske om at eje Grønland til at gå væk. Der er jeg trods alt realistisk omkring egne evner.
Men hun og jeg rejste sammen med et håb om, at vi skulder ved skulder kunne dæmpe temperaturen lidt og få samtalen ind omkring et mødebord. Væk fra de sociale medier og hurtige overskrifter. Få gang i en reel dialog med vores allierede i USA.
Uanset hvad der er blevet sagt og skrevet, siden vi sammen forlod mødet med vicepræsidenten og den amerikanske udenrigsminister, så vil jeg gerne gøre det helt klart: Det lykkedes. Vi havde en konstruktiv samtale med J.D. Vance og Marco Rubio, hvor vi aftalte en proces med henblik på at PRØVE at hugge den gordiske knude over.
Nu vil jeg opfordre til, at vi alle sammen holder hovedet koldt og hjertet varmt. Og prøver at se forbi mediestøj og korte budskaber og lader det arbejde, vi har aftalt, komme i gang.
Vi har gjort det krystalklart, at Kongerigets suverænitet er en rød linje. Man kan ikke hverken købe eller overtage Grønland. I 2026 handler vi mellem mennesker; ikke med mennesker! Ellers hører alting op. Og bliver den røde linje overtrådt i de fortsatte drøftelser, så bliver det - desværre - en udsigtsløs møderække. Men forsøget skal gøres.
Og samtidig skal Danmark med vores NATO-allierede fortsætte arbejdet med troværdigt at levere på det, der er en fælles bekymring hos alle: Et troværdigt forsvar af Grønland i lyset af den skærpede sikkerhedssituation i Arktis.
Mens vi har været dybt nede i papirer, forberedelse og møder i Washington, så er det væltet ind med beskeder fra alle jer derhjemme, som jeg først har haft mulighed for at læse på rejsen hjem. Det hører altså til sjældenhederne, at jeg skal lede længe efter negative kommentarer på mine sociale medier. For det vil jeg gerne sige jer TAK! Nok har jeg set mig selv beskrevet som ‘kold i røven’ af kommentatorer de seneste døgn, men helt upåvirket er jeg altså ikke af al jeres opbakning. 😀
Det har varmet Vivian og mig at mærke den enorme opbakning og sammenhold i en helt særlig kristisk tid for Rigsfællesskabet.
Vi er langt fra i mål. Vi er faktisk kun lige begyndt. Det sværeste ligger foran os. Men jeg tror på, at vi kan løse det. Sammen i Kongeriget. Skulder ved skulder.
