23/07/2026
Dagplejen forsvinder – og med den forældrenes frie valg
Antallet af dagplejere er i løbet af de sidste knap 20 år styrtdykket. I mange kommuner er dagplejen enten voldsomt nedskaleret eller helt på vej væk. Det er ikke bare en teknisk justering af pasningsmuligheder – det er en klar forringelse af hverdagen for de yngste børn og deres familier.
Dagpleje er noget særligt. Små børnegrupper, tæt og tryg relation til én voksen, lokal forankring og stor fleksibilitet. For mange børn er det den mest overskuelige og trygge ramme i de første år. Når dagplejen forsvinder, bliver familierne stillet over for et valg, der reelt ikke er et valg! Vuggestue – eller ingenting.......
Udviklingen med færre dagplejere forklares ofte med faldende børnetal og "nødvendig tilpasning". Men det er kun en del af historien. I flere kommuner har man valgt vuggestuer frem for dagpleje, når der skulle bygges nyt eller omlægges. Dagplejen bliver så det tilbud, man langsomt lukker ned, i stedet for et tilbud man aktivt udvikler og planlægger med.
Samtidig ser vi, at der stadig går flere dagplejere på pension, end kommunerne formår at rekruttere nye til jobbet. Kommunerne har taget initiativer og forsøgt at styrke rekrutteringen, men der kommer ganske enkelt ikke nok ansøgere. Opgaven er ikke blevet mindre vigtig – men uden en tydelig og langsigtet strategi for at fastholde og tiltrække dagplejere, og uden markant bedre og mere attraktive vilkår, fortsætter nedgangen næsten automatisk.
Når kommunerne henviser til faldende børnetal, kunne det faktisk bruges til at styrke faget i stedet for at afvikle dagplejen. I perioder, hvor der mangler børn, kunne man tilbyde dagplejerne at tage pædagogisk assistent-uddannelsen eller anden relevant efteruddannelse, mens de er ansat. Sådan en ordning har man haft succes med i bl.a. Vordingborg kommune. På den måde fastholder man erfarne dagplejere i kommunen, i stedet for at afskedige dem og miste deres kompetencer. Det ville være en klog investering, som både styrker kvaliteten og sikrer, at der er kvalificeret personale, når børnetallet igen stiger.
Det her er ikke naturkræfter, der er på spil. Det er politiske beslutninger. Kommunerne har både ansvaret for planlægningen af dagtilbud og arbejdsgiveransvaret for dagplejerne. Derfor har de også ansvaret for, at dagplejen ikke stille og roligt afvikles, men aktivt udvikles.
Det er på tide, at kommunerne tager ansvar for dagplejen i stedet for stille og roligt at lade den forsvinde. Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om små børns trivsel, nærvær og tryghed, så kan vi ikke bare se passivt til, mens dagplejen bliver afviklet.
Udviklingen kan vendes – men kun hvis kommunerne vil.
Ulla Mikkelsen
Faglig ansvarlig
Pædagogiske område
FOA Storstrøm
