02/09/2026
Et armbånd med en helt særlig betydning – til søskende til et barn med kræft ❤️
Når et barn får kræft, rammer sygdommen hele familien.
Midt i behandlinger, hospitalsbesøg, bekymringer og en hverdag, der pludselig bliver vendt på hovedet, står også de raske søskende. De mærker det hele – og nogle gange kan deres egne behov komme lidt i baggrunden.
På Familier med kræftramte børns Raske Søskende Camp er det derfor søskendene, der er i centrum. ❤️
Denne weekend har de hver fået et helt særligt armbånd med hjem. Ikke bare som et smykke, men som et lille minde om fællesskabet, oplevelserne og nogle dage sammen med andre, der måske forstår mere, end ord kan forklare.
Stenene i armbåndet er nøje udvalgt og symboliserer:
🤎 Styrke– til at stå stærkt i sig selv
🤍 Ro og balance - fordi der også skal være plads til bare at være barn
🖤 Beskyttelse - som en påmindelse om, at man ikke står alene
✨ Mod og selvtillid - til at tro på sig selv og sin egen betydning
💛 Glæde og fællesskab – fordi vi er stærkere sammen
For det er netop dét, vores Raske Søskende Camp handler om.
At skabe et frirum fyldt med grin, hygge, oplevelser, venskaber og sjov. Et sted, hvor man ikke behøver forklare så meget. Hvor de andre godt ved, hvordan det kan være at have en bror eller søster med kræft.
Armbåndet skal minde dem om noget, vi håber, de tager med sig langt ud over campen:
❤️ Du er vigtig.
❤️ Du er stærk.
❤️ Du må gerne fylde.
❤️ Og du står ikke alene.
For hos Familier med kræftramte børn ved vi, at når et barn får kræft, har hele familien brug for omsorg. ❤️
Sammen er vi stærkere.