14/06/2026
Cykeltur ”Ad omveje til Hald Ege”
Ligesom med Rom, fører alle veje også til Hald Ege. Det er tilfældet for cykelturen torsdag, den 18. juni kl. 9.30, fra Banegårdspladsen.
Ad omveje cykler vi på mere eller mindre kendte veje og stier gennem den sydvestlige bydel, Viborg Plantage og Skytteholmen til Hessum Park i Hald Ege. Her holdes kaffepausen. På hjemvejen cykler vi en anden og mere direkte rute. I alt er turen ca. 23 km.
Som altid anbefales cykelhjelm og refleksvest. Turleder Johs. Harrig Jensen, tlf. 24671288.