29/09/2026
Hvad har en ungdomsklub egentlig at gøre med at være sig selv? Mere end man måske tror. ❤️
Noget af det, vi holder allermest af ved Klub Stedet, er, at man ikke behøver passe ned i en bestemt kasse for at høre til.
Som medarbejdere møder vi hver dag unge med forskellige liv, personligheder og historier. Nogle kommer for at være sammen med vennerne, spille, grine og hygge sig.
Andre kommer på en dag, hvor livet er svært. Hvor skolen, relationerne, identiteten eller noget helt andet fylder. Nogle er stadig ved at finde ud af, hvem de er, og hvor de hører til. Her skal der være plads til det hele. Ikke fordi vi kan løse alt.
Men fordi vi kan være der!
Vi kan lytte, skabe relationer, tage de svære snakke og hjælpe videre, når der er brug for mere støtte.
Vi er stolte af den kultur, vores unge og os medarbejdere skaber sammen. En kultur, hvor man må være forskellig, være i tvivl og være sig selv.
Men fællesskab kræver også ansvar.
Der skal være plads til alle – men ikke til alt!
Vi skal kunne være forskellige og samtidig passe på hinanden.
Derfor er respekt og tydelige grænser en vigtig del af livet på Stedet.
For nogle er Stedet bare et sted, de hænger ud.
For andre kan det være stedet, hvor de mærker:“Her må jeg gerne være mig.”
Det er vi stolte af.
Klub Stedet er en del af Viborg Kommune og er under Viborg Ungdomsskole