12/06/2025
Vild Havedag
Søndag den 15. juni afholdes Vild Havedag, og haver landet over åbner havelågen for at dele ud af
inspiration og erfaringer med at skabe vilde haver. I Glejbjerg er der åben have hos Marie Uth kl. 11-16.
Marie fortæller:
I haven bestræber jeg mig på at skabe mere plads til natur og vilde arter, samtidig med at haven rummer
køkkenhave, høns og traditionelle haveplanter. Jeg har især fokus på at skabe en blomster-buffet til de
bestøvende insekter fra tidligt forår til sent efterår, at indpasse en bred vifte af hjemmehørende træer,
buske og urter, at skabe mange levesteder til vilde arter, hvor de kan bygge rede og overvintre, og have
store områder med blomsterenge og fritvoksende græs.
Adressen er Grenevej 25, 6752 Glejbjerg, og alle er velkomne til at kigge forbi.
Du kan finde mere information her om mig og mit arbejde med design af naturlige haver og vild med vilje-
arealer: www.naturlighavedesign.dk