02/09/2026
Dette er en klumme og udtryk for Skribentens holdning, ikke DH officielle politik.
Kender du dit kærlighedssprog?
Jeg sad og gloede lidt på den overskrift. Mit kærlighedssprog?
Man siger jo bare "jeg elsker dig". Det er ikke svært. Men overskriften dukkede op igen og igen – sikkert fordi det er ret moderne at tale om kærlighedssprog for tiden. Til sidst overgav jeg mig og undersøgte, hvad det egentlig dækker over.
Kort fortalt er et kærlighedssprog den måde, du bedst udtrykker kærlighed på, og den måde du selv føler dig mest elsket og værdsat på.
Ok, tænkte jeg, og så glemte jeg alt om det igen.
Indtil jeg faldt over en video med en dybt ulykkelig mor til et autistisk barn. Hun var i tvivl om, det overhovedet betød noget for ham, at hun var der. Og så røg tankerne med ét tilbage på det der kærlighedssprog. For hvad med min egen søn?
Min mand og jeg har fem børn. Den ene er infantil autist. Det fandt vi først ud af, da han var syv år. Indtil da var han jo bare ham, og han fungerede fint i de rammer, han havde.
Men da han skiftede fra børnehave til skole, holdt han op med at være ham. I stedet blev han til en drage.
Han hvæsede ad folk, trampede med sine store fødder, spyede ild og blottede sine skarpe tænder og store klør over for både lærere og klassekammerater. Men når han kom hjem fra skole, skete der noget. Dragen forsvandt. Tilbage var kun en ulykkelig dreng, der græd. Jeg sad og holdt om ham i timevis, imens tårerne fik frit løb. Til sidst græd han bare ved tanken om ordet "skole".
I skolen eskalerede det. Dragens kløer begyndte at kradse ham selv, så det blødte. Dragen løb ind i væggen, så han fik buler. Det selvskadende mønster greb om sig. Jeg lærte at gribe den drage og holde den tæt, indtil den faldt til ro – på en måde, så han ikke kom til skade.
En ældre lærer i skolen mente bare, han var uopdragen. At vi skulle tage os sammen og opdrage vores barn. Da jeg sagde, at der var noget helt galt, mødte jeg en mur. Men det fik mig til at indse noget afgørende om kærlighedssprog.
Mit kærlighedssprog er at sidde der. At være i stilheden hos den, jeg holder af, indtil stormen lægger sig.
Men hvad med min søns kærlighedssprog? Det lærte jeg at se i de timer, hvor jeg holdt om ham. Hans kærlighedssprog er den dybeste tillid. Det er at turde smide masken og vise sin rå, ufiltrerede smerte. At turde vise, hvem man er helt inderst inde – alle de ting, man brænder for, og alt det, der gør ondt, når verden ramler. Det er hans måde at sige: “Her er jeg, og jeg ved, du passer på mig.”
For det er i trygheden, vi tør vise vores sande jeg. Kærlighed er ikke altid pæne ord. Nogle gange er det at turde holde om en drage, indtil drengen indeni tør titte frem igen.
Alles kærlighedssprog er forskelligt. Det vigtigste er at huske på det – og turde se det, uanset hvordan det kommer til udtryk.
Har du oplevet, at dem du holder af, har et helt andet kærlighedssprog end det, man lige læser om i bøgerne? ❤️
KH
Marianne H. Thomsen
For god ordens skyld: min søn har godkendt at dette bliver delt, han er nu en velfungerende, glad og rolig ung mand.
