03/09/2026
🚀 GRUPPEWEEKEND 26 – VI FIK INDLØST VORES PRÆMIE FOR AT KOMME I RUMMET! 🌟👨🚀
I weekenden blev der for alvor skruet op for kommunikation, samarbejde og spejderånd, da årets Gruppeweekend tog fart! 🏕️🚀
Fredag aften stod blandt andet på check-in og boarding til rumraketten – men desværre gik turen ikke helt som planlagt… Vi styrtede nemlig ned på planeten Woblilobsia! 🌌💥
Derfor måtte spejderne bruge både hoved, hænder og holdånd for at løse de forskellige opgaver, som skulle skaffe os reservedele og arbejdsinstruktioner, så raketten kunne blive repareret, og vi kunne komme sikkert hjem igen. 🚀🛠️
De store spejdere fik desuden en helt særlig mission, da de skulle hjælpe Woblilobsias Efterretningstjeneste med at afværge et angreb fra den fjendtlige planet Trumpanien. 🕵️♂️🌍⚔️
Naturligvis fik vi også klaret årets oprykning, hvor mange spejdere sagde farvel til én enhed og hej til en ny. Det er altid en særlig stund, og nu glæder alle lederne sig til endnu et skønt år, hvor vi får lov til at følge spejderne, se dem udfolde deres færdigheder og blive endnu dygtigere. 🌱⭐
Slutteligt blev der hygget med WobelobTV – vores helt eget lejrbål 📺🔥 – hvor programmet blandt andet bød på Sporten Kort, Reporter Stephanie, Sikkerhedsmanden, Spise med Wobbe og selvfølgelig det store talentshow. 🎤✨
Vi ses næste år! 🚀
Som altid er det sidste weekend i august, så alle spejdere og forældre kan allerede nu sætte datoen i kalenderen. 😉📅
Tak for en fantastisk weekend fyldt med fællesskab, spejdere, grin, udfordringer, forældre og masser af Strandbo-energi! 💚🚀