Menighedsplejen i Danmark

31/05/2026

29/05/2026

Ferie med plads til alle
Når Folkekirkens Feriehjælp inviterer familier på ferie, så handler det ikke om forkyndelse, men om fællesskab og nærvær. Siden 2007 har lokale sogne og frivillige skabt ferieoplevelser for familier, der ellers ikke har mulighed for at komme afsted. Ferierne er åbne for alle økonomisk trængte familier.

Det er et tydeligt grundlag for projektet, at ferierne ikke er missionerende. Men at Folkekirken står bag projektet betyder samtidig noget særligt; det er lokale mennesker fra sognene, der er til stede sammen med familierne og skaber relationer på kryds og tværs. Folkekirkens Feriehjælp er ikke et medlemstilbud, men et udtryk for en folkekirke, der er til stede for alle beboere i sognet - også uden for kirkedøren.

Det er en tydelig del af Folkekirkens Feriehjælps DNA, at ferierne skal være frie og åbne for alle. Det skaber tillid - både hos familierne, men også hos kommuner og andre lokale samarbejdspartnere, der trygt henviser til projektet. Og projektets mål er ganske enkelt: at give familier et frirum med nærvær, fællesskab og gode ferieminder sammen.

26/05/2026

”Natur, Ånd og Hverdag” – mest diakoni men også tro
I Apostelkirken kan man en gang om ugen komme til ’Stressfri i Gårdhaven’ med efterfølgende meditation i kirken. Det er i sin essens et diakoni-projekt for mennesker med stress og psykisk sårbarhed samtidig med, at det er et tilbud om kristen kontemplation.

Eva Green Meinel, der er projektleder fortæller: ”Vi ønsker, at alle uanset religiøs overbevisning skal have mulighed for at opleve fællesskabet og de naturkreative aktiviteter. Samtidig vil vi som kirke gerne give deltagere, der er interesserede, mulighed for at opleve guidning til kristen meditation, der over tid kan blive grundlaget for at møde Guds kærlige nærvær, hvor en tro på Ham kan spire”

Eva lægger vægt på, at det ikke er et forsøg på at liste troen ind i et diakonalt projekt, men det er et tilbud, der er knyttet til et diakonalt projekt. Derfor er ’Stressfri i Gårdhaven’ delt i to dele, hvor de første to timer handler om at sætter en ’kæp i tænkningens hjul’ med hænderne i jorden og bier summende omkring os.

Eva fortæller: ”Når man har stress, er ens nervesystem i alarmberedskab, og det kan være svært at stoppe det tankemylder, der følger med. Her er det godt at lave konkrete praktiske opgaver, som man godt kan lide, og derved ”afkoble” det ophedede sind”.

Efter de konkrete aktiviteter er der meditation i kirken; Meditationen er et tilbud for alle, og nogle kommer alene til meditationen mens andre går hjem efter haveaktiviteterne.

Stressfri er ikke behandling, og deltagerne skal ikke flyttes et sted hen, men et rummeligt fællesskab, hvor vi sammen bruger naturen som et fælles tredje. Vi søger nuet i fællesskab, for som Wilfried Stignissen udtrykker det, så er ”Nuet porten til himlen”, ligesom et diakonalt projekt kan være porten til en ny relation til Gud.

Læs mere her: https://www.facebook.com/groups/282006507785796

23/05/2026

Der er højt til loftet og hjertevarme i spisestuen
Menighedsplejen er taget på besøg hos Fisken og Brødet. Det er kirkerne på Vesterbro, der uddeler overskudsmad og inviterer til fællesspisning et par gange om ugen. Vi nysgerrig på, hvad brugerne af kirkens diakonale tilbud tænker om at kirken står bag. Vi talte med et par brugere og at par frivillige.

De havde alle fundet frem til maduddelingen, fordi de havde glæde af og behov for at få en pose grøntsager en gang om ugen, som supplement til deres snævre husholdningsbudget. Grøntposerne var tidligere uddelt af aktører, der ikke havde tilknytning til folkekirken, så da projektet blev en del af folkekirken, fulgte de med. De er også fulgt med, da projektet begyndte at tilbyde et måltid.

De værdsætter at spisefællesskabet er et rummeligt, socialt fællesskab, hvor man kan komme, som man er. De ser frem til at og hygge og snakke, med dem, de kender. Her kommer mange nationaliteter og der er skabt tætte relationer, på kryds og tværs. Det er samværet, der er vigtigt. ”Hvis jeg blev påduttet noget med tro, så ser de min ryg”, siger den ene. Hun synes, at det er ok, at der nogle gange bliver sunget en sang, og der bliver informeret om kirkens øvrige aktiviteter. Der er også et par stykker der indimellem kommer til søndagsgudstjeneste: ”Jeg finder en dejlig ro, ved at sidde i kirken”, siger en.

Nogle af brugerne er selv blevet frivillige. ”Jeg kom og fik grøntsager og ville gerne give noget tilbage”, siger den ene. Hun startede med at lave brød og kaffe. Og var senere med til at udvikle projektet med måltidsfællesskab. ”Jeg elsker at lave mad, og hellere til 40 end til to”, siger én.

De tænker ikke så meget over, at fællesspisningen er en del af Folkekirken – ”nogle gange kan kirkens ord være svære at få til at give mening”. Men de tænker meget over at skabe et rummeligt sted, hvor man kan spise et sundt måltid sammen.

”Vi har skubbet bordene ud fra væggen, så man kan sidde for enden af bordet her og ikke i den anden ende, for man skal ikke vende ryggen til hinanden, vi skal åbne op mod fællesskabet”, siger en.

De er bevidste om, at nye skal føle sig velkommen. De ved hvilke af de faste gæster, der er gode til at få nye med i snakken rundt om bordene, og hvilke, der hellere vil sidde for sig selv. ”Vi prøver at undgår at det bliver et ”dem og os”, så vi inviterer ind til at man kan hjælpe med de praktiske ting, også selvom man måske kun har kræfter til at skrælle gulerødder en halv time”.

Jeg siger, at jeg synes de udlever det kristne næstekærlighedsbudskab med store åbne hjerter.

De smiler: ”Vi får så meget igen”.

Foto til opslaget er taget af Jonas Kim Jakobsen

20/05/2026

Er der mission i genbrug?
I mange af Kirkens Genbrugsbutikker spiller kirken en rolle udover, at ordet ”kirke” indgår i butikkens navn. For eksempel er der nogen af sognets præster, der henviser enker til det frivillige fællesskab i butikken. Ligesom der er præster, der annoncerer for varer i butikken med videoer på Facebook.

Præst Peter Glistrup fra Bevtoft fortæller, at det er vigtigt for ham, at kirken gennem butikken har en åben dør i sognet, hvor der altid er kaffe på kanden.

Ligeledes siger en butiksleder på Frederiksberg, at butikken er kirkens ambassade ude i samfundet, hvor man ved at gå ind ad kirkens dør, kan møde kristne værdier.

Butikkernes formål er ikke at omvende folk til den kristne tro, men at sælge genbrugsvarer ved hjælp af et stærkt fællesskab i butikken. Tidligere butiksleder Katrine Damtoft fra Kirkens Genbrug i Holstebro udtrykker det meget klart: ’Hvis min kristne tro skal have et formål, så må jeg også være med til at gøre noget for andre. Og dette er en god måde at være i tjeneste på”.

Man kan sige, at en genbrugsbutik, er lidt ligesom klædeskabet i Narnia fuld af tøj, og samtidig en dør til en anden verden.

Kom med på visit i Kirkens Genbrug i Holstebro:

Kirkens Genbrug Holstebro - Sønderlandsgade

16/05/2026

DIAKONI OG MISSION: EN DYB SAMMENHÆNG
”Der sker noget vigtigt, når man bliver lyttet til uden bagtanker. Når vi er villige til at lytte til andre, vil de måske også få lyst til at lytte til os – ikke på grund af en påduttende bagtanke, men fordi vi tror på, at kristendommen har noget helt unikt og fantastisk at tilbyde ethvert menneske”. Carsten Ørum Jørgensen, som er sognepræst og formand for Nørrelands Sogns Menighedspleje og medlem af bestyrelsen for Kirkernes Sociale Arbejde i Holstebro Kommune, skriver i nyeste nummer af SAMMEN hvorfor han synes der er en dyb sammenhæng mellem diakoni og mission. Han fortæller der var et ønske om at ordet forkynde skulle indgå i vedtægterne ved etableringen af Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) i Holstebro Kommune. Læs hvorfor - Du kan finde link til hele artiklen nede i kommentarfeltet.

12/05/2026

Troen som en ‘energidrik’
I 2023 undersøgte Menighedsplejen i Danmark, hvorfor folk bliver frivillige i kirken, hvad deres motivation er. Projektet var finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond og undersøgelsen blev foretaget af VIA University College i Aarhus og VIVE. I undersøgelsen fandt man ud af, at der primært er fire motivationskilder, der afgør, om frivillige bliver en del af et konkret arbejde.

🍀Den første faktor er, om der er et godt fællesskab,
🍀den anden om deres faglige kompetencer kan sættes i spil.
🍀Den tredje faktor er, om man opnår nogle gode resultater og
🍀den fjerde er muligheden for at udleve sin tro.

For de frivillige, hvor troen var en motivationsfaktor, gav de udtryk for, at de i kirken følte at arbejdet var mere meningsfuldt i forhold til deres holdninger og overbevisning.

En frivillig sagde: ”Det handler om at vide, at man deler nogle grundlæggende værdier med dem, man arbejder sammen med, at der er meget, som man kan tage for givet, som man ikke behøver at diskutere, og at det giver en naturlig samhørighed og oplevelse af mening”.

En anden udtrykte det således: ”Vi har et åndeligt fællesskab her i kirken, og jeg er en del af noget større. De kristne værdier er vigtige for mig. Det er ligesom kærlighed og slet ikke matematik. Man giver, og man får”.
På den måde kan troen være en ’energidrik’ i det frivillige arbejde.

Du kan læse mere om DET FRIVILLIGE KIRKELIGE ARBEJDER her https://www.menighedsplejen.dk/vidensbank

08/05/2026

Jeg håber jeg efterlader dem, jeg har talt med, med oplevelsen af at være ”blevet mødt”.
Kirke Care er teams af kirkefrivillige, der går på gaden i aften og nattetimerne, for at skabe tryghed for byens unge og møde gadens folk med åbenhed og rummelighed. Der er vand og kaffe i rygsækken, udover førstehjælpsgrej og info. om herberger til byens hjemløse. Tre af Kirke Cares folk på Nørrebro tog en snak om ”forholdet mellem diakoni og mission” inden de begav sig ud i byens summende forårsliv en fredag aften.

❤ ”Man kan se, at vi kommer fra kirken, på jakkerne og det i sig selv skaber kontakt”.

De er alle tre enige om, at Kirke Care udfører en diakonal opgave.

❤ ”Jeg går med det sociale perspektiv for øje, for at hjælpe nogen, hvis de har brug for hjælp. Sidst vi var på gaden, havde vi en lang snak med en mand. Han fik en kop kaffe, og vi blev bare stående. Han åbnede mere og mere og fortalte sin livshistorie. Jeg tror, han følte at han blev mødt.”

Kirke Cares værdier er at møde mennesker med nærvær og rummelighed og at samtalerne altid er på dem man møders præmisser. Nogle gange opstår der samtaler om tro, med dem, man møder.

❤ ”Jeg har flere gange oplevet, at når unge, som er i fest humør, opdager, at vi er fra kirken, så vil de gerne udveksle tanker om tro. Jeg ser det ikke som formålet med at vi går på gaden, men det er jo en tillid. Og jeg synes vi møder dem i deres nysgerrighed”.

❤ ”Jeg synes også vi har haft nogle gode snakke med jøder og muslimer. Når vi har en snak i gang, er det svært at komme fra dem, for de vil gerne snakke mere. Diakoni er også at bygge bro”

Måske er det sådan, at når man taler sammen og møder hinanden i øjenhøjde, så påvirker man hinanden en lille smule. Og det sker også i de møder Kirke Care har på gaden. De tre mener ikke samtalerne om tro af den grund bliver til mission.

❤ ”Det er ikke sådan, at man ikke holder fast i det, man er rundt af, men vi giver hinanden en lille påvirkning. Hvis vi ikke tror på, at der er noget større end os – og i vores sammenhæng her, kan vi jo sige, at det er Gud, der er større end os – så falder det hele lidt til jorden”.

❤ ”Jeg kommer i tanke om, at en gang, hvor vi havde talt med en mand, spurgte han om han måtte bede for vores arbejde. Så bad vi jo med. Synes I det er misssion?”

❤ ”Det synes jeg ikke man skal afvise. For mig, er det noget med at skabe en relation, det er ikke noget med at pådutte nogen noget.”

❤ ”Jeg synes, det er en del af samtalen på den andens præmisser”

04/05/2026

DIAKONI OG MISSION – SKELNE MEN IKKE ADSKILLE
Sådan lød overskriften på lederen i vores nyeste nummer af bladet Sammen, skrevet af Erik Ladegaard. Erik er sognepræst og formand for Menighedsplejen i Danmark.

”Jeg tror, at vi skal erkende, at vi ikke kan isolere det åndelige og der verdslige helt fra hinanden. Det hænger sammen. Mission og diakoni skal heller ikke adskilles, men vi skal skelne mellem dem. Og det helt ned i det praktiske, som når de kirkelige natteravne – Kirke Care - er til stede diakonalt i nattelivet med ”Lydhørhed, omsorg og tryghed”. Men hvis nogle ude i nattelivet udtrykkeligt spørger om tro, så skal man da svare eller henvise til nogen som kan samtale om problemet – altså imødekommelse af åndelige behov. For man skal selvfølgelig skelne mellem diakoni og mission, men man skal ikke adskille. Det er kirkens sprog begge dele. Begge perspektiver er nødvendige dele af Kirkens væsen. Og vi skal som kirke imødekomme både legemlige og åndelige behov”, skriver Erik som afslutning på lederen.

Læs hele lederen om hvordan Luther skelnede mellem det åndelige og det verdslige, mellem Guds rige og verden. Og hvordan vi i vores lutherske tradition ser på forholdet mellem diakoni og mission.
Der er link til artiklen nede i kommentarfeltet.

01/05/2026

Troen i diakonien
I Menighedsplejen i Danmark arbejder vi primært med at udbrede den sociale del af kirkens arbejde – diakonien - mens andre tager sig af forkyndelsen og gudstjeneste. Vi oplever ind i mellem, at de to ting er svære at adskille – mission og diakoni. For eksempel blev emnet bragt på banen ved stiftelsen af provstimenighedsplejen - ’Kirkernes sociale arbejde i Holstebro’ - hvor nogen medlemmer mente, at mission altid skulle være en del af diakonien, mens andre mente, at de to ting skulle adskilles.

Munken Frans af Assisis siger, at diakoni er forkyndelse gennem handlinger.

I Menighedsplejen i Danmark har vi ikke nogen facitliste på, hvorvidt mission og diakoni skal adskilles eller forenes, men vi er opmærksomme på, at der skal være en tydelig varedeklaration på aktiviteter, hvor diakonien indeholder forkyndelse med ord. Vi har i denne måned sat fokus på forholdet mellem diakoni og mission og forsøgt at belyse emnet gennem forskellige diakonale eksempler.

Vi vil i denne måned gerne belyse, hvordan troen og kristne værdier er knyttet sammen med diakonien enten som motivationsfaktor eller som værdier i handling.

Glæd dig til historier om ’Fisken og Brødet’, frivillige i ’Kirkens Genbrug’ og meget mere.