Menighedsplejen i Danmark

18/06/2026

15/06/2026

Rødternede duge, varm mad og hyggeligt samvær i Brødet og Fisken

Lokalet på 1. sal i Mariakirken i København er lidt fugtig varmt og der dufter af mad. Rundt omkring ved bordene sidder folk og sludrer med en kop kaffe. De sidder og venter på, at middagsmaden er færdig. Ved siden af stolen står hver deres pose med overskudgrøntsager fra maduddelingen.

I køkkenet står gruppen af frivillige, der har hakket og snittet hele formiddagen. Mens kylling og kartofler i fad bager færdigt i ovnen, skærer de rabarber fra overskudsmaden. Rabarbersnitterne bliver frosset ned, så man kan bage af det en anden gang.

Isa og Charlotte er to af de ansvarlige frivillige for fællesspisningen. De stiller op næsten hver uge, forbereder madplan og sørger for, at der er nok hænder til køkkenarbejdet.

”Jeg elsker at lave mad”, siger Charlotte, ”og hellere til 40 end til to”. Den passion deler hun med Isa. De har næse for mad på tilbud, og fylder fryser og køleskab for at spare på budgettet. Sammen med resten af madholdet, laver de et sundt måltid mad, både traditionel dansk mad og krydret mad fra andre kroge af verden.

Gæsterne tager en tallerken og bestik og bevæger hen imod de dampende fade.
”Skal du have lidt flere kartofler”, spørger Isa, og en af de andre fra køkkentjansen øser grøn salat op på tallerkenen.

Gæsterne er stort set de samme hver gang. Her er mange forskellige nationaliteter, der alle har rygsækken fuld af livserfaring. De fleste er i snak rundt om bordene. Nogle sidder lidt for selv, og det er der også plads til.

”Det er ikke kun mad”, siger Charlotte, ”det er også det at spise sammen”.

Bordene er sat op, så man både kan hyggesnakke i små grupper, og så ingen sidder med ryggen ind til midten af fællesskabet.

”Vi gør hvad vi kan for at det ikke er et OS og DEM”, siger Charlotte. De synes det er vigtigt, at alle bliver hørt og set, og sammen med kirkens personale, som kommer op og spiser, sørger de for at komme hele vejen rundt og sludre lidt med alle. Og de kender folk, så ved de, hvem de kan spørge, når der er brug for ekstra hænder til at skrælle gulerødder eller tørre bordene af efter maden. Alle er indstillet på at give en hånd med til det praktiske.

Fotograf Jonas Kim Jakobsen

13/06/2026

Se eller gense den fine historie om spisefællesskabet "Mad til Alle" i Tingbjerg Kirke

10/06/2026

Fællesskab i skolens køkken
I Ilulissat, har de i 2025 etableret en menighedspleje ved kirken, som skal stå for den lokale diakonale indsats. En af de ting, som de har haft i støbeskeen fra starten, er at lave fællesspisning for udsatte, som kunne have brug for et varmt måltid mad.

En af udfordringerne i Ilulissat er at finde de mennesker, som man gerne inviterer til fællesspisning, da der ikke er mange, der er til stede på Facebook eller internettet generelt. Ligeledes er der en udfordring med lokalerne ved kirken, hvor der ikke er et industrikøkken eller plads til særlig mange mennesker.

Diakonikoordinator Anthon Frederiksen har derfor taget fat i skolen for at høre, om man må bruge skolens køkken til fællesspisning, da køkkenet er handicapvenligt og meget operativt til fælles madlavning. Anthon, der tidligere har arbejdet som politimand, og kender mange lokale, han har derfor været rundt på gader og stræder og invitere forskellige mennesker til fællesspisning i skolekøkkenet. Derudover har han spurgt den lokale fiskefabrik, om de vil donere noget mad til dagen, og de donerede 20 kilo frisk fisk, så der er nok til flere fællesspisning.

Den første fællesspisning blev afholdt i slutningen af marts, hvor 17 deltagere mødtes i skolekøkkenet og lavede mad sammen. Menighedsplejen i Ilulissat planlægger at låne skolekøkkenet hver måned for at kunne holde mange flere spisninger i fællesskab.

Ilulissat

07/06/2026

Alle om bordet – et familienetværk i Hinnerup
En gang om måneden inviterer Menighedsplejen i Kirken i Hinnerup til fællesspisning og fællesskab i Sognegården.

Dem, der har lyst og overskud, medbringer et bidrag til et fælles tag-selv-bord, og menighedsplejen sørger for ”en hovedret”, så alle kan spise sig mætte uanset, hvad der bidrages med. "Selvom pengene og resurserne kan være små, oplever vi, at det betyder noget for mange af vores gæster at medbringe noget til fællesskabet", fortæller Mette Mejlvang, der er kirke-og kulturmedarbejder og med i menighedsplejens arbejde.

Når alle har spist, går børnene og de unge til andre lokaler, hvor de hygger og laver aktiviteter. Imens kan de voksne få snakket sammen over en kop ka􀆯e. Aftenen slutter af med kage og tak for i dag kl. 19.00, så alle kan nå hjem at putte børn i ordentlig tid.

Deltagerne har menighedsplejen lært at kende gennem projektet Dagligt Brød, en månedlig uddeling af gratis poser med basis dagligvarer. Menighedsplejen har fået en stærk og tillidsfuld kontakt til omkring 30 udsatte familier i lokal område, som de ikke tidligere har kunnet nå med kirkens mange tilbud.

"Familierne ser nu Menighedsplejen i Hinnerup som en vigtig støtte og resurse", fortæller Mette. ”Langt de fleste af de udsatte familier har anden etnisk baggrund end dansk". Det betyder, at der har været udfordringer med kommunikationen, kulturforskellene, mad og meget mere. "Men det har også være sjovt at lære nyt og løbende skulle tilpasse os den ny viden og erfaring, vi gør os. Nu er der lavet små skilte, der markerer hvilken mad, der er svinekød i, fællessangen har fået en anden form, regler for samværet italesættes ved velkomsten osv”, siger Mette
"Vi oplever en stor taknemlighed fra alle deltagerne, og alle er søde til at hjælpe til med oprydningen – ja, der er næsten trængsel ved opvaskemaskinen", slutter hun

03/06/2026

Fællesspisning i Aars Kirke

01/06/2026

Mad i kirken
I mange folkekirker er mad eller i det mindste kaffe og kage en vigtig del af kirkens aktiviteter. Måske har man endda hørt nogen sige nedladende, at kirken er en kaffeklub. Men det er ikke tilfældigt, at måltidet og bordet har en vigtig betydning i kirken.

Måltidet var vigtigt i både Det Gamle og Det Nye Testamente, fordi det er vigtigt for både vores medmenneskelighed og vores trosliv - Måltidet i kirken har nemlig både en åndelig og en fysisk dimension.

Pernille Østrem, der er med i Kirke Care på Nørrebro, siger således til Kristeligt Dagblad i et interview om mad og højtider: ”Det, at spise sammen og fejre højtiderne sammen, er også en pædagogisk handling. Når man skal bringe en tradition videre, så skal man kunne forklare, hvorfor det er relevant - og der må man godt gøre det håndgribeligt”.

Det er derfor, at vi i Menighedsplejen i Danmark har et logo, der består af to fisk, der kommer ned fra himlen, der på den ene side henviser til Jesu bespisning af de 5000 tusinde, og på den anden side henviser til den ’Manna fra himlen’, der regnede ned over israelitterne på deres ørkenvandring. På den måde symboliserer fiskene i logoet både en vertikal og en horisontal dimension, der tilsammen symboliserer menneskets dualisme i ånd og krop.

I kristendommens menneskesyn er mennesket både ånd og krop, og måltidet et af de steder, hvor denne dualisme forenes. Kroppen bliver mæt samtidig med at ånden bliver fyldt af fællesskab og samtaler. For måltidet har også evnen til at binde mennesker sammen på tværs af kulturelle og etniske skel, for som Pernille Østrem slutter sit interview i Kristeligt Dagblad: ”Interreligiøs dialog er vigtigt, men det vigtigste er, at vi kan leve sammen. Og når man lever sammen, så kommer man også til at spise sammen på et tidspunkt”.

Vi vil derfor gerne hylde de spisefællesskaber, der forbinder ånd, krop og mangfoldighed i kirken, og derfor kan I denne måned læse forskellige historie om spisefællesskaber rundt i hele Danmark. God læselyst

29/05/2026

Ferie med plads til alle
Når Folkekirkens Feriehjælp inviterer familier på ferie, så handler det ikke om forkyndelse, men om fællesskab og nærvær. Siden 2007 har lokale sogne og frivillige skabt ferieoplevelser for familier, der ellers ikke har mulighed for at komme afsted. Ferierne er åbne for alle økonomisk trængte familier.

Det er et tydeligt grundlag for projektet, at ferierne ikke er missionerende. Men at Folkekirken står bag projektet betyder samtidig noget særligt; det er lokale mennesker fra sognene, der er til stede sammen med familierne og skaber relationer på kryds og tværs. Folkekirkens Feriehjælp er ikke et medlemstilbud, men et udtryk for en folkekirke, der er til stede for alle beboere i sognet - også uden for kirkedøren.

Det er en tydelig del af Folkekirkens Feriehjælps DNA, at ferierne skal være frie og åbne for alle. Det skaber tillid - både hos familierne, men også hos kommuner og andre lokale samarbejdspartnere, der trygt henviser til projektet. Og projektets mål er ganske enkelt: at give familier et frirum med nærvær, fællesskab og gode ferieminder sammen.