08/05/2026
Religiøs social kontrol truer unges frihed. Hvis vi skal hjælpe dem kræver det et opgør med religiøs identitetspolitik.
I denne uge har en ny rapport vist, hvad vi godt vidste i forvejen: At der er betydelige problemer med negativ religiøs social kontrol på flere gymnasier.
Ateistisk Selskab tager naturligvis afstand fra al negativ religiøs social kontrol. Og problemerne på gymnasier i hovedstaden står nok ikke alene. Som rektor på VUC Lyngby Jesper Skibsted Als siger "Det forekommer i samfundet, og så kommer det også til at foregå på en skole."
At nogle mennesker, der tror på en usandsynlig - men for dem alvorlig - sammenhæng i verden, har effekt på deres ageren overfor andre. Via x-religiøse kender vi til eksempler fra hele landet. Fra det kristne Vestjylland til det islamiske vestegnen i København. Spørgsmålet er, hvad der skal gøres ved det, når nogles tro går udover andres frihed?
For der er ingen tvivl om, at det her sker. At unge holder øje med hinanden og søger at påvirke andre til at leve på den rigtige måde. Og bag dem står imamer og sheiker og presser på for udviklingen. Den islamiske broderisme findes. Naturligvis ønsker nogle forkyndere islamisk indflydelse i parlamenter, institutioner og i kulturen. For den kristne broderisme har for længst tilvundet sig denne indflydelse. Og en række af tidens toppolitikere taler uden indpakning for at øge den kristne magt over befolkningen. Så naturligvis reagerer konkurrenten.
Den danske stat bør kigge indad. For den gør selvsagt det samme, som de unge muslimer anklages for. Både kristendomsundervisning i skolerne, medieforlig med tvungen religiøst stof i DR, og folkevalgte og professorer, der prædiker historiske unøjagtigheder om fundamentet for dansk moral, etik og retspraksis. Sådan bruges identitetspolitik til at presse kristendommen ind i befolkningens liv. For de, der ikke er kristne, resulterer det naturligt nok i et modpres. Og for nogle muslimske unge et ønske om at distancere sig fra den omverden, der brandes som kristen på et temmelig tvivlsomt grundlag.
Hvis vi skal løse problemerne med islamisk social kontrol, er svaret ikke mere Jesus og den “rigtige” religion fra mellemøsten. Svaret er at danske vidensinstitutioner fokuserer på viden og ikke på tro. At vi underviser i den brede filosofi og idehistorie, som har skabt det danske samfund og demokrati. Når elever allerede i folkeskolens første klasse får pakket etik, moral og filosofi ind i "kristendomskundskab" starter balladen. For det betyder, at islam, ateismen og alle de andre idésamlinger bliver sekundære i forhold til den kristendom, der efter 1000 års absolutisme og undertrykkelse af kvinder, homoseksuelle og menneskelig natur brander sig som ophavet til de menneskerettigheder og demokratiske værdier, vi har tilkæmpet os til trods.
Når mennesker oplever, at det samfund de er født i, afviser dem pga. etnicitet, religion eller evne til at drikke mælk, så søger de deres fællesskaber andetsteds. Og når de vælger islam og kristendommen til i disse år, er det blandt andet fordi, at de ikke har modtaget tilstrækkelig dannelse i kritisk tænkning og den idéhistorie, der tydeligt viser, hvordan pluralismen skaber de stærkeste kulturer og sammenhold.
Fra Ateistisk Selskab mener vi at der naturligvis skal tages hånd om de akutte problemer med friheden for elever og lærere i undervisningssystemet. Men det er ligeledes vigtigt at gøde jorden med lærdom om kritisk tænkning og om den brede komplekse idehistorie, der har skabt det moderne samfund og demokrati. Hvis vi fortsætter med at lefle for religiøs ønsketænkning fra både Ahmed og Ida, bliver tingene aldrig bedre.
Opskriften er den samme, som vi sagde for 10 år siden:
- Drop økonomiske skattefordele til trossamfund. Både moskeer, kirker og de øvrige.
- Undervis i den samlede idehistorie.
- Stop den identitetspolitiske favorisering af kristendommen i DR.
- Og hav stærkere exitprogrammer og tilbud til de, der er fanget i sekteriske miljøer pga negativ social kontrol. Uanset hvilken religion, der er skurken.
Ensartede regler for alle. Ligestilling og frihed for alle. Det burde vel ikke være så svært - så hvorfor vil hovedparten af vores partier (især de, der påstår at følge Kristus) forskelsbehandling?
- Anders Stjernholm, forperson
