21/10/2026
Spejdergrunde kan meget andet end blot at danne ramme om spejderliv. De kan også være med til at skabe mere vild natur 🌱
Derfor er vi glade for at bidrage til Friluftsrådets indsats Vilde Forandringsagenter, hvor et landsdækkende netværk af frivillige gennem kurser bliver klædt på til at være ambassadører for en vildere natur lige dér, hvor de bor.
Helt konkret stiller KFUM Spejderne Herlufmagle gruppe og Lem KFUM Spejdere deres grunde til rådighed som en del af forløbet 🌿
For os er det et godt eksempel på, hvordan vores lokale spejdergrupper og faciliteter kan skabe værdi langt ud over det ugentlige spejdermøde – og hvordan samarbejde på tværs af organisationer kan være med til at gøre en reel forskel for naturen.
Har du også lyst til at skabe en vildere natur i dit nærområde?
Som Vild Forandringsagent får du både viden om biodiversitet, om hvad der skal til for at give naturen plads i dit nærområde, praktiske værktøjer til at skabe mere vild natur i dit lokalområde og bliver klædt på trin for trin af Friluftsrådet og Landsforeningen Praktisk Økologi.
👉 Læs mere om kurserne og tilmeld dig hos Friluftsrådet på link i kommentarfeltet.
Vilde Forandringsagenter er en del af projektet Vores Vilde Natur, som er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum. Projektet er støttet af Nordea-fonden og AAGE V JENSEN NATURFOND.
📸 Johny Kristensen