16/12/2025
Situationen i Libanon og børnehaverne
Her er det meste som altid usikkert. På overfladen ligner Beirut godt nok sig selv her et år efter krigen i ’24. Livet går videre, som om intet var hændt, men under overfladen lurer utrygheden og frygten. I de sydlige forstæder er ruinerne efter bygninger, som blev jævnet med jorden af israelske bomber, en stadig påmindelse om krigens voldsomhed. Og oveni kan man høre den konstante summen fra de overvågnings- og angrebsdroner, der fortsat cirkler over byen.
I den sydlige del af landet og i Bekaadalen er der trods våbenhvile nærmest daglige israelske militæraktioner. De fleste er mindre droneangreb mod en bil eller en motorcykel, men der er også mere omfattende bombardementer af, hvad Israel kalder Hizbollah-infrastruktur. Desuden holder israelerne fast i en række strategiske positioner nær grænsen, og dermed kan tusinder af flygtninge herfra ikke vende hjem til deres landsbyer og forsøge at genopbygge deres tilværelse. - Endelig skal nævnes, at Israel ifølge FNs fredsbevarende styrker i Sydlibanon er ved at bygge en betonmur på den libanesiske side af grænsen og gøre mere end 4.000 km2 libanesisk territorium utilgængeligt for landets egne borgere.
GKCF’s børnehaver
Også i de palæstinensiske flygtningelejre er ustabiliteten selvsagt et psykisk pres, der skaber angst og utryghed i en i forvejen hårdt prøvet befolkning. ”Kommer krigen tilbage… og hvad skal der så ske med os?” er spørgsmål, der melder sig hos mange hver eneste dag.
Det er i denne virkelighed, at GKCFs børnehaver og centre må operere under vilkår, der præger både børn og personale. Mange af børnene udviser således klare symptomer på angst, stress og depression - men livet skal jo gå videre. Derfor åbnede alle børnehaver også planmæssigt efter sommerferien, dvs. i slutningen af september, og så vidt muligt forsøger man at opretholde en form for normalitet. I lejrene i Nordlibanon og omkring Beirut kører børnehaverne nogenlunde som de plejer, mens man sydpå i Ain al-Helweh og Rashidiyeh tæt på den israelske grænse har måtte indskrænke åbningstiderne som led i et forebyggende beredskab.