Lions Furesø

Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Lions Furesø Lions Furesø hjælper, hvor der er behov både globalt og især lokalt.

Indsamlingen til hjælpen foregår ved forskellige arrangementer fx juleindsamling og foredrag.

Lions donerer 250.000 kroner til børn ramt af jordskred og oversvømmelser i NepalI forbindelse med sit fortsatte humanit...
28/08/2026

Lions donerer 250.000 kroner til børn ramt af jordskred og oversvømmelser i Nepal

I forbindelse med sit fortsatte humanitære arbejde har Lions Danmark besluttet at donere 250.000 kroner til UNICEF Danmark. Donationen går til UNICEFs akutte indsats for børn og familier, der er ramt af jordskred og oversvømmelser i Nepal, hvor ødelæggelser af infrastruktur og begrænset adgang til flere områder udfordrer hjælpearbejdet.

Katastroferne har ramt lokalsamfund og familier, som har akut brug for hjælp til at få adgang til basale sundhedsydelser og andre nødvendige forsyninger. For børn kan en katastrofe betyde, at både deres sikkerhed, sundhed og hverdag pludselig bliver sat på spil.

"Når jordskred og oversvømmelser rammer, er børn blandt dem, der er mest sårbare. De kan miste adgangen til sundhed, tryghed og helt basale fornødenheder, samtidig med at deres familier står i en akut krisesituation. Derfor er vi meget taknemmelige for Lions' donation, som bidrager til, at UNICEF hurtigt kan hjælpe børn og familier, når katastrofen rammer," siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

UNICEF støtter indsatsen i de oversvømmelsesramte områder med blandt andet akut medicinsk udstyr, støtte til beskadigede sundhedsfaciliteter og forberedelse af indsatser inden for mental sundhed og psykosocial støtte til børn og familier.

Samtidig arbejder UNICEF tæt sammen med den nepalesiske regering og humanitære partnere om at hjælpe familier, der er blevet tvunget på flugt fra deres hjem. Det sker både gennem akut nødhjælp og tidlig genopbygning, blandt andet ved at genoprette adgangen til basale ydelser og levere nødvendige forsyninger til berørte familier.

Indsatsen har fokus på børnenes umiddelbare trivsel, sikkerhed og mulighed for at komme sig efter katastrofen, samtidig med at UNICEF støtter den længerevarende genopbygning af vigtige lokale ydelser og arbejdet med at gøre lokalsamfund bedre rustet til fremtidige katastrofer.

Lions' donation på 250.000 kroner er derfor et vigtigt bidrag til den akutte humanitære indsats og til at sikre, at UNICEF kan være til stede for børn og familier, mens adgangen til de berørte områder og den nødvendige hjælp fortsat er udfordret.

Katastroferne har ramt lokalsamfund og familier, som har akut brug for hjælp til at få adgang til basale sundhedsydelser og andre nødvendige forsyninger. For børn kan en katastrofe betyde, at både deres sikkerhed, sundhed og hverdag pludselig bliver sat på spil.

"Når jordskred og oversvømmelser rammer, er børn blandt dem, der er mest sårbare. De kan miste adgangen til sundhed, tryghed og helt basale fornødenheder, samtidig med at deres familier står i en akut krisesituation. Derfor er vi meget taknemmelige for Lions' donation, som bidrager til, at UNICEF hurtigt kan hjælpe børn og familier, når katastrofen rammer," siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

UNICEF støtter indsatsen i de oversvømmelsesramte områder med blandt andet akut medicinsk udstyr, støtte til beskadigede sundhedsfaciliteter og forberedelse af indsatser inden for mental sundhed og psykosocial støtte til børn og familier.

Samtidig arbejder UNICEF tæt sammen med den nepalesiske regering og humanitære partnere om at hjælpe familier, der er blevet tvunget på flugt fra deres hjem. Det sker både gennem akut nødhjælp og tidlig genopbygning, blandt andet ved at genoprette adgangen til basale ydelser og levere nødvendige forsyninger til berørte familier.

Indsatsen har fokus på børnenes umiddelbare trivsel, sikkerhed og mulighed for at komme sig efter katastrofen, samtidig med at UNICEF støtter den længerevarende genopbygning af vigtige lokale ydelser og arbejdet med at gøre lokalsamfund bedre rustet til fremtidige katastrofer.

Lions' donation på 250.000 kroner er derfor et vigtigt bidrag til den akutte humanitære indsats og til at sikre, at UNICEF kan være til stede for børn og familier, mens adgangen til de berørte områder og den nødvendige hjælp fortsat er udfordret.

Billeder:
Den 27. august 2026 viser billeder fra bebyggelser i Nuwakot-distriktet i Bagmati-provinsen i Nepal, hvordan huse og de omkringliggende områder er dækket af mudder, efter ødelæggende oversvømmelser den 26. august ramte det centrale og nordlige Nepal og forårsagede omfattende ødelæggelser på boliger, veje og anden infrastruktur.
© UNICEF/UN0914653/Laxmi-Prasad-Ngakhusi

Den 27. august 2026 læsser UNICEF-medarbejdere forudplacerede hygiejnesæt på det humanitære indsatsområde ved Tribhuvan Internationale Lufthavn i Kathmandu-distriktet i Bagmati-provinsen, Nepal. Sættene skal leveres til oversvømmelsesramte lokalsamfund i distrikterne Rasuwa, Nuwakot og Dhading for at støtte børn og familier, der er ramt af de ødelæggende oversvømmelser, og imødekomme deres akutte behov for hygiejne og sanitet under nødsituationen.
© UNICEF/UN0914839/Upadhayay

Lions Katastrofehjælp donerer 250.000 kroner til UNICEF Danmarks akutte indsats efter jordskælvene i Venezuela den 24. j...
29/06/2026

Lions Katastrofehjælp donerer 250.000 kroner til UNICEF Danmarks akutte indsats efter jordskælvene i Venezuela den 24. juni 2026. 1,8 millioner mennesker, heriblandt 680.000 børn, har akut brug for hjælp, da ødelæggelserne har ramt hospitaler, skoler og vandforsyning.

UNICEF arbejder med lokale myndigheder og partnere for at levere livreddende hjælp som medicin, rent vand og telte. Lions’ bidrag styrker den humanitære indsats for at sikre børns sikkerhed, beskyttelse og trivsel i de hårdest ramte områder.

Lions Katastrofehjælp har netop doneret 300.000 kr. til livsvigtig indsats efter Ebola-udbrud i DR Congo og Uganda.Lions...
26/05/2026

Lions Katastrofehjælp har netop doneret 300.000 kr. til livsvigtig indsats efter Ebola-udbrud i DR Congo og Uganda.
Lions Katastrofehjælp følger med stor alvor det alvorlige udbrud af Ebola virus DR Congo. Sygdommen er en blødningsfeber, som er meget smitsom og har en høj dødelighed. I skrivende stund i maj 2026 er over 150 døde, og tallet stiger desværre dag for dag. Situationen kalder på en hurtig og effektiv indsats, hvor smittede og mulige smittede bliver opsporet, isoleret og behandlet, så sygdommen kan slås ned.

Derfor har Lions Katastrofehjælp valgt at støtte Læger uden Grænsers indsats i bekæmpelsen af det igangværende udbrud med 300.000 kr. Donationen vil bidrage til at udsende specialiseret personale med ekspertise i håndtering af Ebola-udbrud samt det nødvendige beskyttelsesudstyr. Derudover støtter midlerne arbejdet med smitteopsporing, behandling af patienter og støtte til befolkningen i de berørte områder, hvor adgangen til sundhedsydelser er stærkt begrænset, og hvor risikoen for smitte derfor er høj.

Ebola-udbruddet blev erklæret af myndighederne den 15. maj og har siden spredt sig til Uganda. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kalder det en ”offentlig sundhedskrise af international betydning” med behov for hurtig reaktion.

Indsatsen bliver dog besværet af, at der hverken findes en godkendt målrettet behandling eller vaccine mod netop denne art af ebolasygdommen, Bundibugyo. Samtidig er det svært at nå patienter i de hårdest ramte områder i DR Congo, fordi væbnede grupper er i konflikt, hvilket har sendt millioner på flugt. Sundhedssystemet er samtidig hårdt presset.

Læger uden Grænser har stor erfaring med at bekæmpe udbrud af Ebola og med at iværksætte store og hurtige indsatser for at støtte de lokale myndigheder bedst muligt. De er allerede massivt til stede i området og arbejder i døgndrift med at tage sig af patienter og forebygge yderligere spredning, og organisationen opskalerer hurtigt.

Hundredvis af medarbejdere er i gang. I Ituri-området, hvor sygdommen er opstået, arbejder omkring 480 lokalansatte, og cirka 75 internationale medarbejdere på vej. Derudover har Læger uden Grænser sendt titusindvis af sæt beskyttelsesudstyr af sted til de ramte områder. Udstyret er helt afgørende for, at sundhedsfaglige kan behandle patienter og består blandt andet af handsker, masker, briller, forklæder og støvler, og donationen fra Lions Katastrofehjælp vil bl.a. gå til dette udstyr samt medicin.

Folketingsvalget – tag dine brugte briller med.Kære Furesø borgerFire måneder gik der – så får du igen muligheden for at...
21/03/2026

Folketingsvalget – tag dine brugte briller med.

Kære Furesø borger
Fire måneder gik der – så får du igen muligheden for at donere dine aflagte briller til Lions landsdækkende brilleindsamling ved et valg – denne gang FV-26.
Jeg går ikke ud fra at de mange, som afleverede sine brugte briller til Kommunalvalget i november igen har brugte briller liggende, men forhåbentlig er der andre som enten ikke fik afleveret sine brugte briller sidste gang eller nogle som i mellemtiden har skiftet briller og derfor har et par eller flere aflagte briller liggende.
Hvad enten det er det ene eller det andet så har du nu muligheden for at ”donere” disse briller til et godt formål. Medbring dem til dit valgsted når du skal stemme på tirsdag. Her står der nogle LIONS kasser som du kan lægge brillerne i.

GAMLE BRILLER HER – NYE MULIGHEDER ET ANDET STED
Efter valget sendes brillerne til en produktionsskole hvor eleverne, som et led i undervisningen, renser, justerer og styrke-måler brillerne inden de bliver sendt videre til et land i Afrika. Her bliver de ved øjenlægers og optikeres hjælp udleveret til personer, som ikke selv har mulighed for at købe sig et par briller. Dine aflagte briller giver således en person i Afrika en ny hverdag og forhåbentlig forbedrede muligheder i livet og gør en stor forskel – det er der brug for.
God valgdag
Hilsen Lions Furesø

Vi modtog dette nyhedsbrev fra Lions Danmark, hvor du kan se en status på den hjælp Lions Danmark har ydet i forbindelse...
25/02/2026

Vi modtog dette nyhedsbrev fra Lions Danmark, hvor du kan se en status på den hjælp Lions Danmark har ydet i forbindelse med krigen i Ukraine. I brevet står bl.a.:
"Vi passerer nu den 4. årsdag for den russiske invasion af Ukraine. Håbet om fred er der stadig, men tilsyneladende ikke lige om hjørnet. Så behovet for hjælp er stadigt stort.
Lige fra dag ét har vi i Lions Danmark støttet Ukraine, og det vil vi blive ved med.
I skrivende stund er der siden invasion doneret over 4 millioner kroner fra klubberne til Ukrainehjælpen. Heraf har vi indtil nu doneret og øremærket over 3,6 millioner kroner.
Hertil kommer alle de bidrag, klubberne har ydet udenfor Ukrainehjælpen samt lokalt.
Ukrainehjælpen har haft fokus på projekter, der kunne løftes af os alene samt projekter, der var et fælles europæisk Lions projekt."

I meddelelsen nævnes også, at der kører nu 5 sundhedsklinikker rundt i Ukraine med MD106 Lions Danmark logo på. Over 1,2 millioner kroner er doneret til disse klinikker.

Lions Danmark har deltaget i de fælles europæiske Lions projekter ”Winter Is Coming To Ukraine” (WICTU) 1, 2, 3 og 4. Vi har deltaget i 1,2 og 3 hvor der blev doneret små generatorer for næsten 200.000 kroner og cirka 500.000 kroner til brændeovne. Og specielt brændeovne fik fantastisk støtte vores Lions klubber: Her havde man mulighed for at donere et beskedent beløb og sikre varme til en familie. Det samlede Lions projekt endte med, at der blev sendt 23.000 brændeovne til Ukraine.

Sidst men ikke mindst slås et slag for donationer til WICTU 4, der igen er et fælles Lions projekt. Der er allerede øremærket et beløb fra Ukrainekontoen. Men da over 70% af den ukrainske varme- og el- infrastruktur er helt eller delvis ødelagt, er behovet for strøm enormt. Dette projekt har fokus på større generatorer, ideelt 50-100 KVA, der opstillet på udvalgte områder- udpeget af det Ukrainske Lions distrikt 134 samt de regionale myndigheder- og dækker strømforbruget til en skole, en daginstitution, en sportshal, en sundhedsklinik o. lign. Steder hvor den lokale befolkning
kan komme, oplade mobiltelefoner, få varme, få mad, blive undervist, blive passet osv.
Det ukrainerne selv kalder ”lifelinehubs”. Én generator koster i omegnen af 150.000 kroner, så der er brug for mange bidrag.

nedenfor et billede, der fortæller situationens alvor.

28/01/2026

Vi tester en video

Tak til MENY og alle jer, der bidrog til, at vores indsamling i forbindelse med julen sluttede med et godt resultat – et...
29/12/2025

Tak til MENY og alle jer, der bidrog til, at vores indsamling i forbindelse med julen sluttede med et godt resultat – et resultat, der betyder, at de mennesker, der ansøgte om hjælp til jul, også fik det. MENY donerede yderligere 3000 kr. oveni de penge, vi fik samlet ind, så der kom nok ikke til at mangle noget til en god julemiddag :-)

Herunder:
Carsten fra Lions Furesø står ved tavlen i MENY og forsøger at sælge varer til julemiddage.
Brian og Sebastian fra MENY giver Bjarne fra Lions Furesø julekurvene, de har pakket for os.
Bjarne og Carsten afleverer julekurvene til Rosa fra Værløse kirke.

Adresse

Stiager 2
Værløse
3500

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Lions Furesø offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Lions Furesø:

Genveje

Del