Y’s Men – et fællesskab der gør en forskel
Y’s Men er et aktivt, åbent og kristent baseret fællesskab, hvor mennesker samles om at gøre en reel forskel – for andre, for fællesskabet og for den enkelte. Her mødes engagement, omsorg og handlekraft i en bevægelse, der både rækker ud lokalt og globalt. Navnet Y’s Men udtales [wais mænd], og det karakteristiske Y stammer fra YMCA – den engelske betegne
lse for KFUM. En international humanitær bevægelse
Bevægelsen blev grundlagt i 1922 i USA og kom til Danmark i 1947. I dag findes der omkring 150 klubber i Danmark inkl. ca. 29 klubber i Central Østeuropa, med samlet ca. 3.000 medlemmer. Globalt er Y’s Men International repræsenteret i 67 lande og tæller omkring 20.000 medlemmer med ca. 1500 klubber. De danske klubber udgør tilsammen Region Danmark, som er en stærk del af dette verdensomspændende netværk. Arbejdet – lokalt forankret, globalt virkende
Medlemmerne engagerer sig i kirkeligt og humanitært børne- og ungdomsarbejde både i Danmark og i udlandet. Hjælpen bliver til gennem et væld af lokale aktiviteter, hvor fællesskab og frivillighed går hånd i hånd. Klubberne skaber midler gennem blandt andet:
• Genbrugsbutikker
• Salg af julemærker, julekalendere og juletræer
• Loppemarkeder
• Annoncebøger
• Mange andre kreative initiativer
Hver klub beslutter selv, hvilke projekter og formål de ønsker at støtte – og det giver en stærk lokal forankring. En betydelig indsats
Region Danmarks klubber indsamler hvert år omkring 20 millioner kroner, som doneres til en bred vifte af formål: fra børnehjem for forældreløse børn til humanitære indsatser og sociale projekter, der skaber håb og muligheder for mennesker i udsatte situationer, både nationalt og internationalt.