Home-Start Thy

Ring Rutevejledning Website

Home-Start Thy Home-Start Thy tilbyder omsorg, støtte og netværk til småbørnsfamilier. Organisationen er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske interesser.

HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier. Nye familie- og samfundsmønstre skaber behov i familierne for støtte og nye kontakter. Familier brydes op, generationerne bor langt fra hinanden, og boligområder visner rent socialt. En familieven kan give overskud, og bygge bro til nye netværk. Mange, også helt almindeligt fungerende familier, mangler i perioder det overskud, der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen, og til at forebygge og løse problemer i tide. Muligheden for at få den hjælp findes i form af en frivillig familieven. HOME-START er for alle familier med mindst et barn under 7 år. Hjælpen er gratis og fortrolig. HOME-START ønsker at være familiens stemme, og bidrage til at skabe forhold i samfundet, som gavner familielivet. HOME-START støtter, fordi små børn fortjener den bedste start i livet. Home-Start Thy driver en genbrugsbutik med børnetøj, legetøj og ting. Adressen er Lerpyttervej 1, Thisted og åbningstiderne er mandag - fredag kl. 10.00 - 16.00. Det er desuden muligt at booke et "by-night" arrangement. Ring til Helle: 61 78 94 70 eller kom ind i butikken og snak med de søde frivillige. Kom og gør en god handel!

❤️ Frivillig Fredag ❤️Igen i år har vi i Home-Start Thy taget del i Frivillig Fredag! I år foregik det i Thisted Musikte...
26/09/2026

❤️ Frivillig Fredag ❤️
Igen i år har vi i Home-Start Thy taget del i Frivillig Fredag! I år foregik det i Thisted Musikteater✨

Tak til jer, der kiggede forbi🌞

HIP HIP HURRAAA! 🤩🇩🇰I dag er det 13 år siden, at vi klippede det røde bånd til vores kære genbrugsbutik på Lerpyttervej ...
01/06/2026

HIP HIP HURRAAA! 🤩🇩🇰
I dag er det 13 år siden, at vi klippede det røde bånd til vores kære genbrugsbutik på Lerpyttervej 1!

Vi er meget stolte over vores fine butik og især vores altid søde og dygtige frivillige, som i øvrigt ikke er blevet en dag ældre siden åbningen(😉) Det er dem, der får det hele til at løbe rundt ❤️

Tak til dig der støtter vores frivillige arbejde hos børnefamilier i Thy, ved at handle i Home-Start Thy genbrug! Har du stadig ikke besøgt vores fine butik, så sving forbi Lerpyttervej 1📍 - vi garanterer god stemning og venlig betjening 🥰

26/04/2026

"Det var så dejligt at kunne give lidt igen".
Da Tina mistede sin mand kort efter fødslen af deres tredje barn, stod hun alene med sorgen og hverdagen. Tina blev den første familie nogensinde, der fik støtte gennem Home-Start Danmark. I dag er Home-Start Thy den ældste lokalafdeling i Danmark – og vores koordinator Rikke, er den frivillige familieven, der dengang trådte til og blev det pusterum, Tina havde brug for 🫶🏼
Tina har sidenhen selv været frivillig familieven, koordinator og er i dag ambassadør for Home-Start Thy - vi er meget stolte og glade for at have hende! Tusind tak til Tina for at dele sin historie 🥰
Ingen skal stå alene, når livet vælter. Derfor findes Home-Start. Vores frivillige familievenner giver tid, nærvær og støtte til børnefamilier i svære perioder.
Har du overskud til at gøre en forskel for en familie? Så bliv frivillig hos Home-Start Thy ❤️
☎️ Kontakt koordinator, Rikke på 30740903 for at høre mere.

Adresse

Thisted
7700

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Home-Start Thy offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del