06/10/2026
Stamme-hygge-workshop for børn den 23. oktober i Aarhus
---
Er dit barn mellem 5 og 13 år og har lyst til at møde andre børn, der stammer?
Så er dette arrangement måske noget for jer!
Stammeforeningen vil gerne tilbyde flere aktiviteter for både børn og forældre. Derfor afprøver Sofie Gudsø en spontan stamme-hygge-workshop den 23. oktober.
Det bliver 1,5 times hygge og sjov sammen med andre børn, der stammer - i trygge rammer.
Arrangementet bliver til noget, hvis mindst 3 børn deltager.
---
🏠 Sted: Frivilligcenter Aarhus, lokale 9, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C
🕒 Tidspunkt: kl. 15:30-17:00
📩Tilmelding: Skriv til [email protected] for tilmelding eller mere information. Du kan ringe til 30 49 26 96 i åbningstiden, eller aftale et tidspunkt for opkald.
Deadline for tilmelding: søndag den 18. oktober
---
For forældrene:
Der vil være et lille samtalerum, lige ved siden af børnene, hvor forældre kan få viden om stammen og dele erfaringer. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til en voksen, der stammer.
---
Om facilitator:
"Jeg hedder Sofie Gudsø og arbejder i sekretariatet i Stammeforeningen. Jeg er logopæd og frivilligansvarlig og er i gang med at teste muligheden for at afholde workshops for børn og forældre i foreningen.
I forbindelse med Stammeforeningens fejring af International Stammedag i Aarhus med visning af vores nyeste videoer (se link i kommentaren) - kommer jeg til Aarhus og vil gerne benytte lejligheden til at afprøve denne spontane “stamme-hygge-workshop” for børn.
Til Familietræffet i august mødte jeg nogle seje børn, som på hver deres måde deltog i vores gruppesnak. Jeg ved, at der er mange seje børn derude, som har oplevet noget af det samme og det kan være rigtig fedt at møde andre, der har oplevet noget, man kan genkende hos sig selv. Jeg glæder mig til at møde jer - og jeg sørger selvfølgelig for, at børnene får en tryg og god oplevelse."