CP Danmark

Ring Rutevejledning Website

CP Danmark CP Danmark arbejder for at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese.

CP Danmark er en medlemsforening og interesseorganisation, der arbejder for at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende. Målet for os er klart og enkelt: Mennesker med cerebral parese skal have de samme muligheder som alle andre for at leve et aktivt, indholdsrigt og selvstændigt liv.

"Jeg ville være ligesom alle andre."Sådan havde Mikkel Christensen det i mange år.  I dag ser han anderledes på at have ...
20/10/2026

"Jeg ville være ligesom alle andre."

Sådan havde Mikkel Christensen det i mange år. I dag ser han anderledes på at have CP.

I en artikel i vores medlemsmagasin undersøger Mikkel Christensen sit eget forhold til CP gennem crip-tænkningen. Om normalitet. Om identitet. Og om at begynde at se sit handicap som andet og mere end noget, man helst ville være foruden.

👉 Læs Mikkels klumme her: www.cpdanmark.dk/nyheder/klumme-jeg-er-mere-crip-end-jeg-troede

Tidligere talte Maja Sommer sjældent om sin CP på en første date. I dag er hun blevet mere åben om sit handicap og optag...
17/10/2026

Tidligere talte Maja Sommer sjældent om sin CP på en første date. I dag er hun blevet mere åben om sit handicap og optaget af at udfordre forestillingerne om den "normale" krop.

I et interview fortæller Maja om livet med CP, om skam, identitet og det at finde sin plads i verden. Hun fortæller også, hvordan arbejdet med podcasten GRUPPEN gav anledning til nye refleksioner om hendes eget handicap.

Læs Majas historie her: https://www.cpdanmark.dk/nyheder/jeg-har-ikke-lyst-til-at-bruge-et-helt-liv-paa-at-skamme-mig/

Og lyt til podcasten Gruppen her om at være ung med CP: https://www.cpdanmark.dk/materiale/podcast/gruppen-en-podcast-om-at-vaere-ung-med-cp/

🎒 Skal dit barn starte i skole? Eller går dit barn allerede i skole? Mange forældre oplever, at det kan være svært at få...
15/10/2026

🎒 Skal dit barn starte i skole? Eller går dit barn allerede i skole?

Mange forældre oplever, at det kan være svært at få overblik over de støttemuligheder, der findes i skolen for børn med CP.

Kom med på vores webinar, hvor CP Danmarks socialfaglige rådgivere Line McMonagle og Sia Buggeskov guider dig gennem de vigtigste støttemuligheder og de lovgivningsmæssige rammer på området.

Du får viden og konkrete råd, så du kan skabe de bedste rammer for en tryg skolegang for dit barn.

Det foregår:
📅 Den 4. november 2026 kl. 19:00-20:30
💻 Online og gratis for medlemmer af CP Danmark

Tilmeld dig her: https://www.cpdanmark.dk/stoettemulighederiskolen

Crip. Crip-fest. Crip-perspektiv.Ordet dukker op flere og flere steder. Men hvad betyder det egentlig?  I den seneste ud...
14/10/2026

Crip. Crip-fest. Crip-perspektiv.
Ordet dukker op flere og flere steder. Men hvad betyder det egentlig?

I den seneste udgave af CP INDBLIK undersøger vi crip-perspektivet og de tanker, der ligger bag. Som introduktion kan du læse vores interview med handicapforskerne Maria Strynø og Emil Falster, der fortæller om begrebets historie, betydning og voksende udbredelse i Danmark.

Læs artiklen her: https://www.cpdanmark.dk/nyheder/noget-roerer-paa-sig/

CP DANMARK DELTAGER I DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE 🌍Can I Have My Say? var overskriften på den internationale konferenc...
13/10/2026

CP DANMARK DELTAGER I DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE 🌍

Can I Have My Say? var overskriften på den internationale konference, som vores formand, Pia Allerslev, deltog i den forgangne weekend i Paris.

Konferencen blev afholdt af Fondation Paralysie Cérébrale med Alain Chatelin i spidsen og med projektet Voice4All (voice4all.eu) som en central del af programmet.

Her var forskere, læger, politikere, EU-embedsmænd, forældre og mennesker, der selv lever med cerebral parese (CP), samlet for at diskutere et helt centralt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at mennesker med CP får en stemme og reel indflydelse på deres eget liv?

Turen bød også på en mere organisatorisk del, hvor vi afholdt den årlige Leadership Conference i Cerebral Palsy Europe med dygtige John Coughlan og Agnes Kojc for bordenden.

Her var der masser af fokus på, hvordan vi får større indflydelse, hvilke områder vi skal prioritere – og hvordan vi bedst kan hjælpe og styrke hinanden på tværs af Europa.

Især Ukraine står over for enorme udfordringer. Det var både rørende og hårdt at høre om den situation, vores ukrainske kolleger befinder sig i. Og samtidig utrolig stærkt, at de midt i det hele prioriterede at deltage og bidrage til det europæiske fællesskab.

I CP Danmark er vi stolte af også at prioritere det europæiske samarbejde.

- For der er stadig meget at kæmpe for – både i Danmark og i resten af Europa 💪 🌍!

Hvorfor skal det være så svært at få den hjælp, man har brug for? Da Monica Lylloff blev mor til børn med forskellige ha...
12/10/2026

Hvorfor skal det være så svært at få den hjælp, man har brug for?

Da Monica Lylloff blev mor til børn med forskellige handicap og diagnoser, opdagede hun, hvor meget den hjælp, familier får, kan afhænge af postnummer, økonomi og tilfældigheder. Det blev starten på en indsats, der siden har sat markante spor på handicapområdet.

I vores portræt i CP Indblik fortæller kvinden bag om sin kamp for retssikkerhed, bedre vilkår og et system, hvor mennesker kommer før budgetter.

📖 Læs interviewet med Monica her: https://www.cpdanmark.dk/nyheder/kvinden-bag-enmillionstemmer-svingende-hjaelp-blev-drivkraften/

⚠️ 46 % oplever forværret helbred som følge af ændringer i den vederlagsfri fysioterapi.Det viser en ny undersøgelse, so...
08/10/2026

⚠️ 46 % oplever forværret helbred som følge af ændringer i den vederlagsfri fysioterapi.

Det viser en ny undersøgelse, som CP Danmark og 11 andre patient- og handicaporganisationer står bag. Undersøgelsen omfatter mere end 4.000 mennesker med alvorlige sygdomme og handicap, hvor næsten hver femte har fået ændret sin vederlagsfri fysioterapi sidste år.

Samtidig peger 40 % af de adspurgte på, at ændringer i den vederlagsfri fysioterapi sker af økonomiske årsager frem for på baggrund af en faglig vurdering.

Det bekymrer os. For fysioterapi er ikke en luksus. For mange mennesker med CP er det en nødvendig behandling, der hjælper med at bevare funktionsevne og livskvalitet 💙

Faglighed skal veje tungere end besparelser. Derfor opfordrer vi i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger kommuner, Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter til at sikre:
1️⃣ At ændringer i lægeordinerede forløb altid bygger på en faglig vurdering
2️⃣ Ret til behandling inden for rimelig tid
3️⃣ Ét tydeligt myndighedsansvar, så ingen falder mellem systemerne

I går aftes lyste fire af Øresundsbroens pyloner grønt i forbindelse med World CP Day - den internationale CP-dag! ✨Grøn...
07/10/2026

I går aftes lyste fire af Øresundsbroens pyloner grønt i forbindelse med World CP Day - den internationale CP-dag! ✨

Grøn er den internationale farve for cerebral parese og bruges til at skabe synlighed og opmærksomhed om de millioner af mennesker, der lever med diagnosen verden over 💚 💚 💚

🌉💚Gröna pyloner under Internationella CP-dagen

ℹ Øresundsbrons pyloner lyser grönt under Internationella CP-dagen den 6 oktober för att uppmärksamma de miljontals människor världen över som lever med cerebral pares (CP), deras familjer och andra närstående.

❔Dagen syftar bland annat till att öka kunskapen om cerebral pares, synliggöra den stora variation som finns bland personer med CP och verka för ett mer inkluderande samhälle.

📅Varje år väljer Øresundsbron att uppmärksamma en dag eller ett ändamål som inte ingår i den ordinarie belysningskalendern, baserat på de många önskemål och förslag vi löpande får in. I år markeras Internationella CP-dagen med pylonbelysning och tidigare år har det tänts för bland annat Orange Day, Bröstcancermånaden och Världens Barn.

💚Pylonbelysningen lyser grönt från skymning till midnatt den 6 oktober 2026.

🌍 HAPPY WORLD CP DAY!I dag markerer vi World CP Day.  En dag hvor vi hylder og anerkender mennesker med cerebral parese,...
06/10/2026

🌍 HAPPY WORLD CP DAY!

I dag markerer vi World CP Day. En dag hvor vi hylder og anerkender mennesker med cerebral parese, deres familier og pårørende verden over.

Men livet med CP leves selvfølgelig ikke kun den 6. oktober. Det leves hver dag. Derhjemme, i skolen, på uddannelsen, på arbejdet, med familien, blandt venner og i fritiden. Med de muligheder, udfordringer, sejre og barrierer, der kan følge med.

Temaet for dagen i år er 'change' – de forandringer, vi ønsker at se for mennesker med CP.

I CP Danmark ønsker vi et samfund med mere viden, større forståelse, færre barrierer og bedre vilkår for mennesker med CP. Et samfund, hvor alle har mulighed for at deltage og leve det liv, de ønsker.

Hvilken forandring ønsker du at se?

Rigtig god World CP Day!

💚 I dag er det CP World Day - en årlig international mærkedag, der sætter fokus på cerebral parese og livet med CP-verde...
06/10/2026

💚 I dag er det CP World Day - en årlig international mærkedag, der sætter fokus på cerebral parese og livet med CP-verden over. I år falder dagen samtidig med åbningen af Folketinget på Christiansborg, hvor vores næstmand Jacob Nossell er taget på besøg i forbindelse med åbningen.

På verdensplan lever omkring 50 millioner mennesker med cerebral parese. Hver især med deres egne erfaringer, udfordringer og ønsker til, hvad der skal ændres.

På trods af, at vi ikke er 50 millioner mennesker med CP i Danmark, er vi over 10.000 stemmer. Og dem skal der lyttes til, når politikerne i dag tager hul på et nyt folketingsår.

For der er masser at kæmpe for.

Hver eneste dag hører vi fra medlemmer, der oplever konsekvenserne af et system, som ikke giver dem den rette hjælp på det rette tidspunkt. Sammen med vores øvrige mærkesager vil vi den kommende tid derfor kæmpe for at få ulighed i sundhed højere op på den politiske dagsorden. Konkret vil vi arbejde for:

🎯 At mennesker med CP får adgang til et sammenhængende, tværfaglige og landsdækkende sundhedstilbud – også som voksne.

🎯 At mennesker med CP får bedre og hurtigere adgang til udredning af den kognitive del af diagnosen.

🎯 At mennesker med CP (medfødt hjerneskade) får de samme muligheder og relevante tilbud som mennesker med erhvervet hjerneskade.

Det kræver politiske beslutninger og et klart ansvar for, at den rette hjælp faktisk er tilgængelig for mennesker med CP – uanset hvor i landet man bor.

Det vil vi både kæmpe for og holde øje med i det nye folketingsår.

💚

Adresse

Blekinge Boulevard 2
Taastrup
2630

Åbningstider

Mandag 10:30 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Onsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 15:00
Fredag 10:00 - 15:00

Telefon

38884575

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når CP Danmark offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del