Autismeforeningen

02/09/2026

Ro i maven. Det er ikke just det, forældre til børn med ufrivilligt skolefravær har mest af.

For utallige familier er hverdagen præget af bekymringer, frustration og desperation. Af børn, der ikke kan komme i skole, og af forældre, der står alene med ansvaret og følelsen af, at ingen for alvor forstår, hvor alvorlig situationen er.

Derfor gik vi fra åbningen af det nye Videnscenter mod Skolefravær i går med en smule mere ro i maven. Problemerne er ikke løst. Langt fra. Men undervisningsminister Magnus Heunickes tale gav håb. Ord, der kom fra hjertet.

Han lagde an med at sige:

“Ufrivilligt skolefravær er et samfundsansvar.”

Det er ord, der betyder noget. Han forstår, at det ikke handler om manglende lyst til at gå i skole eller om dovne forældre.

Så tak til undervisningsministeren for at anerkende problemets alvor og den desperation, mange familier lever med hver eneste dag, og for den gejst og vilje til forandring, han lægger for dagen.

Og samtidig en opfordring herfra: Husk de autistiske børn.

Deres behov kan ikke altid rummes i de løsninger, der virker for den store gruppe. Det kræver viden, forståelse og voksne, der har tid til at være nysgerrige på det enkelte barn og familien omkring det. For børn har brug for tryghed, stabile relationer og en skole, der giver mening.

I Autismeforeningen har vi længe råbt vagt i gevær på vegne af autistiske børn og deres familier.

Nu er vi mere forhåbningsfulde, for vi oplever, at der endelig bliver lyttet.

Vi håber, at den viden og vilje, der nu er sat i bevægelse, bliver omsat til reel forandring - til gavn for de autistiske børn og deres familier, som alt for længe har ventet på, at nogen greb bolden.

01/09/2026

Er det en vinding?

At ufrivilligt skolefravær nu bliver kaldt et samfundsproblem af undervisningsministeren. Det er jo det, vi i Autismeforeningen har arbejdet for i mange år: At problemet bliver set, forstået og taget alvorligt.

Det ville dog være skævt at kalde det en vinding, når den voksende opmærksomhed også skyldes, at langt flere børn og unge i dag mistrives i den danske folkeskole.

For autistiske børn og deres familier er erkendelsen ikke ny. Da inklusionsreformen blev indført i 2012, advarede vi om alvorlige konsekvenser, hvis der ikke samtidig blev tilført de nødvendige kompetencer og skabt de rette rammer. I årene efter fik flere og flere børn svært ved at være i skolen. Ikke fordi de ikke ville, men fordi de ikke kunne.

Det var ikke svært at få øje på, hvis man lyttede. Og i Autismeforeningen har vi lyttet længe.

Allerede i 2013 begyndte vi at se den mistrivsel blandt autistiske elever, som vi havde advaret imod, slå dybere rødder. I ti år har vi gennemført vores årlige inklusionsundersøgelse og dokumenteret, hvordan alt for mange autistiske børn og unge mistrives og oplever ufrivilligt skolefravær, og hvordan det rammer hele familien.

I dag indvies Videnscenter mod Skolefravær – et vigtigt skridt i retning af mere viden og handling 💪 Det samme gælder VIVE's fælles definition af langvarigt bekymrende fravær. Når vi taler samme sprog, bliver det lettere at handle konstruktivt.

Men vi må ikke sænke blikket og først løfte det, når fraværsregistreringen blinker rødt ved 20 procent.

Vi skal være nysgerrige på de tidlige tegn og reagere, når børn og unge viser os, at skolens rammer ikke fungerer for dem, før mistrivslen slår rod. Børn har brug for relationer, tryghed, at blive forstået og for, at skolen giver mening. Derfor skal vi skabe en skole med mening, hvor der er tid og rum til at være nysgerrige på børnene og deres forældre. Autismeforeningen fortsætter med at bidrage med vores vidnesbyrd, erfaringer og viden for at bringe os tættere på netop det.

Og så bød åbningen af Videnscenter for Skolefravær også på gode gensyn med inspirerende mennesker som Mathias Vinsten Munk og Anne Vestergaard Jensen - og undervisningsminister Magnus Heunicke😊

28/08/2026

Rørt brik skal flyttes.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, sagde i dag det, der trængte til at blive sagt: Når man har talt om behovet for en ny specialeplan på socialområdet i mere end ti år, og den har været på tegnebrættet i syv år, så er det på tide, at der sker noget.

På Socialpolitisk Topmøde satte formand Karina Bundgaard sammen med andre aktører fokus på blandt andet kvalitet, retssikkerhed, faglighed, økonomi og ikke mindst behovet for en specialeplan.

Ti år med snak er ti år, hvor sårbare mennesker med behov for specialiseret hjælp betaler prisen, mens tiden går.

Kan vi gøre det bedre? Ja!

Derfor siger vi: Ryk på det. Flyt nu den rørte brik og gå til handling.

Tak for et godt Socialpolitisk Topmøde fyldt med vigtige debatter og samtaler.

28/08/2026

SUNDHEDSMINISTER: FÆRRE SKAL IND I PSYKIATRIEN

I en podcast hos Altinget.dk siger sundhedsminister Ida Auken, at der skal færre mennesker ind i psykiatrien. Hun beskriver det som, at vi har fået lavet en "motorvej ind i psykiatrien", fordi det er dér, mennesker kan få den hjælp, de har brug for.

Vi er enige i, at mennesker skal have hjælp tidligere, og at der skal være gode tilbud tæt på hverdagen.

Men færre i psykiatrien må ikke blive et mål i sig selv.

Det afgørende er, at de rigtige mennesker får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. For mennesker søger ikke psykiatrien for sjov. De søger hjælp, fordi de har brug for den.

Udredning er vigtig i alle aldre. Fagpersoner skal kunne reagere, når der opstår mistanke om autisme, og forældres viden og erfaring skal anerkendes som en vigtig del af billedet.

En diagnose er ikke et mål i sig selv, men for mange autister er den afgørende for selvforståelse, selvaccept og adgang til relevant støtte. Derfor skal man heller ikke bare have en diagnose og sendes ud ad døren. Der skal være hjælp til at finde nye strategier, der kan forebygge mistrivsel og overbelastning.

For når vi venter med at udrede, til et usynligt handicap bliver så tydeligt, at det ikke længere kan overses, ender vi ofte langt senere i forløbet med et langt større behov for hjælp. Det er hverken bedre for den enkelte eller billigere for samfundet.

Ja til tidligere hjælp. Ja til bedre tilbud 💪
Men nej til færre i psykiatrien som et mål i sig selv.

27/08/2026

At gå i krig med kommunen...

Rigtig mange autister og deres nærtstående kender til den slags kamp. Men når familier beder om hjælp til deres autistiske børn, skal det ikke føles som at gå i krig med kommunen.

Det fortæller familien Barfod om deres møde med Aarhus Kommune.

I artiklen sætter Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard, ord på en problematik, vi desværre genkender fra familier landet over:

"Det er vores oplevelse i Autismeforeningen, at kommunerne alt for ofte lader stå til. Man taler meget om tidlig indsats, men man venter og lader tiden gå, mens behovet for hjælp kun bliver større og større," siger Karina Bundgaard i et interview med Jyllands-Posten.

Det er egentlig så banalt: Man skal sætte ind rettidigt med den rette støtte, de rette tilbud og indsatser. Så lad os gøre det.

Læs artiklen nedenfor👇

26/08/2026

Hvad synes DU, der mangler viden om, når det gælder et godt samarbejde mellem skole og hjem?

Det er jer, der har erfaringerne fra hverdagen, der ved, hvor der mangler viden, så nu spidser vi ører 👂

Derfor håber vi, at du vil svare på spørgeskemaet i projektet Erfaringseksperterne og være med til at pege på de spørgsmål, som fremtidens forskning skal finde svar på. Bag projektet står VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og TrygFonden

Projektet skal gøre os klogere på, hvad der skal til for at skabe en god dialog og et meningsfuldt samarbejde mellem forældre og personale i grundskolen. Autismeforeningen er med i projektets følgegruppe.

Du kan deltage, hvis du er:

➡️ Nuværende eller tidligere elev, som er blevet færdig med grundskolen inden for de seneste tre år

➡️ Forælder til en nuværende eller tidligere elev, som er blevet færdig med grundskolen inden for de seneste tre år

➡️ Fagprofessionel på en skole

➡️ Eller på anden måde arbejder med samarbejdet mellem forældre og grundskolen

👉 Svar på spørgeskemaet her (dansk version):

https://app.defgo.com/defgo/LoginServlet?id=1739735&dummy=462606051273143377802&userid=&overwrite=true&lang=da&c=NA5XMZ&d=&s=1&company=&periodId=&periodPosition=&p=vive.dk

Del gerne opslaget, så vi kan få endnu flere perspektiver med🙌

25/08/2026

Tre ting, der er centrale, hvis skoler skal forebygge skolefravær

Alvoren ved ufrivilligt skolefravær og dets konsekvenser behøver vi vist ikke bruge mange ord på her. Det har vi om nogen slået på tromme for, og det bliver vi ved med.

Vi fortsætter med at presse på politisk og indgå i konstruktiv dialog med politikere og beslutningstagere for at sikre bedre rammer for børn og unge, der kæmper med skolefravær.

Men i dag vil vi zoome ind på noget andet: Hvad ved vi om, hvad der kan forebygge, at skolefravær udvikler sig?

Det har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd undersøgt i en ny kortlægning, som samler den eksisterende viden om forebyggelse af skolefravær.

VIVE peger på tre centrale tematikker:

1. Tidlig opsporing og systematisk monitorering
Tidlig opsporing af mistrivsel og begyndende fravær kræver, at skolen følger elevernes fremmøde og trivsel systematisk. Det handler blandt andet om registrering af fravær, trivselsvurderinger og blik for risikofaktorer hos eleven, familien og skolen. Klare procedurer, tværfagligt samarbejde og hurtig opfølgning er også centrale.

2. Et styrket skole-hjem-samarbejde
En løbende dialog med forældrene og tydelig kommunikation om betydningen af fremmøde kan styrke elevernes tilknytning til skolen. Samarbejdet bør ifølge VIVE bygge på dialog, fælles ansvar og tillid frem for kontrol og problemfokusering.

3. Motivation og tilknytning til skolen
Mentorordninger, stærke lærer-elev-relationer og stabile klassefællesskaber kan styrke elevernes lyst og motivation for at komme i skole. Samtidig peger VIVE på, at relationel støtte og vedvarende opfølgning kan have større betydning for elevernes deltagelse end kortvarige eller enkeltstående indsatser.

Det er ikke ukendt viden for os.

I Autismeforeningen har vi i mange år arbejdet med og dokumenteret konsekvenserne, når børn og unge ikke oplever at høre til, kan deltage eller trives i skolen. Vores inklusionsundersøgelse dokumenterer igen og igen udfordringerne med ufrivilligt skolefravær blandt autistiske børn og unge. Vores nyeste tal viser, at andelen af børn med mere end 12 måneders fravær er steget fra 7 procent i 2016 til 22,8 procent i 2025.

Derfor er det positivt, at VIVE nu samler og styrker den eksisterende viden om, hvad der kan være med til at forebygge skolefravær.

At knække kurven gør vi ikke alene.

Hvad tænker du om de tre tematikker? Er de en del af løsningen på et voksende problem?

24/08/2026

Der er ikke lang tid igen.

Om få dage lukker vi for indsendelse af oplæg til SIKON 2027.

Har du fx gået med en idé, et projekt, en forskningsvinkel eller en praksiserfaring, som andre kunne have glæde af at høre om? Så er det nu, du skal gribe chancen.

Temaet for SIKON 2027 er "Autisme & Tryghed", og vi søger fortsat oplæg fra forskere, fagpersoner, autister, pårørende og praktikere, som med afsæt i forskning, praksiserfaringer eller levede liv kan bidrage med ny viden, analyser og konkrete perspektiver.

Har du ikke selv lyst til at stå på scenen, så kender du måske én, der bør gøre det.

📄 Har du et oplæg eller et forslag til en anden oplægsholder? Så indsend det via vores Call for Papers-skema:

https://www.autismeforeningen.dk/netvaerk-og-aktiviteter/sikon/call-for-papers-til-sikon-2027/

⏰ Fristen er fredag den 28. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Vi arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for autister og deres nærmeste.

22/08/2026

⏰ SIDSTE UDKALD – VIL DU PÅ SCENEN TIL SIKON 2027?

Har du et oplæg, en erfaring, en faglig vinkel eller ny viden, der kan gøre os klogere på autisme og tryghed?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Temaet for SIKON 2027 er Autisme & Tryghed, og lige nu søger vi oplæg til konferencen.

👉 Frist: fredag den 28. august 2026

Du kan selv indsende et forslag – og kender du en, som ville være den helt rigtige oplægsholder til SIKON, så tag personen i kommentarfeltet eller send opslaget videre.

Vi glæder os til at modtage jeres idéer og til endnu en SIKON-konference fyldt med viden, perspektiver og inspiration.

Læs mere og indsend Call for Papers her: https://www.autismeforeningen.dk/netvaerk-og-aktiviteter/sikon/call-for-papers-til-sikon-2027/

🎟️ Billetsalget til SIKON 2027 åbner i oktober.

Vi ses på SIKON 2027 😊

Vi har nu åbnet for Call for Papers til SIKON 2027. Send din ansøgning eller et forslag til en oplægsholder inden fristen udløber. SIKON 2027 har Autisme & Tryghed som hovedtema.

19/08/2026

Hvem er det, der ikke må hjælpes?

Det spørgsmål bliver vi nødt til at stille efter at have læst en leder i Kristeligt Dagblad.

Chefredaktøren skriver, at det vil gavne os alle, hvis særlige træk ikke straks udløser et “medicinsk stempel”, så “de, der faktisk er syge eller handicappede, kan få mere hjælp.”

Men hvem er det så, der ikke skal have hjælp? spørger formand Karina Bundgaard i det modsvar til lederen, som er udgivet i Kristeligt Dagblad i dag.

Er det barnet, der efter flere års skolefravær og massiv mistrivsel endelig får den støtte, der gør det muligt at komme tilbage i skole og finde trivslen igen? Den voksne, der som 52-årig endelig får en forklaring på et helt liv med stress, angst og sygemeldinger og får værktøjer til at leve, frem for blot at overleve? Eller den unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, men nu sidder derhjemme bag en lukket dør, mens samfundet buldrer videre udenfor?

Det gør mig både vred og ked af det. For autisme er et usynligt handicap. Det, man kan se med det blotte øje, fortæller ikke nødvendigvis, hvilke udfordringer et menneske kæmper med, eller hvor stort et støttebehov det har.

Derfor er det farligt at opstille en snæver forestilling om, hvem der “faktisk” har brug for hjælp.

Alle autister skal have mulighed for at få den hjælp, de har brug for - uanset hvor på autismespektret man befinder sig. Der er ikke et enten-eller. Det må være et både-og. Det er holdningen i Autismeforeningen.

Når chefredaktøren skriver, at mange autister lever ”helt almindelige tilværelser” og ”klarer sig helt fint”, melder spørgsmålet sig:

Hvad betyder det så for dem, hvis han tager fejl?