Autismeforeningen

Hjem
Danmark
Taastrup
Autismeforeningen

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Vi arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for autister og deres nærmeste. Du kan støtte vores arbejde ved at sende en donation på MobilePay på nr. 73509

Autismeforeningen er en landsdækkende organisation med ca. 13.500 medlemmer fordelt på 16 kredse i Danmark samt en i Grønland. Vi arbejder for at støtte og skabe de bedst mulige vilkår for alle autister og deres nærmeste og for at udbrede kendskabet til autisme. Vi repræsenterer autistiske børn, unge, og voksnes interesser over for samfundet både lokalt og på landsplan.

21/10/2026

KL har svaret på vores mail. Men vores formand har andre planer.

Denne gang handler det om Mødet med psykiatrien – et tema, der er højaktuelt, ikke mindst efter den nye akutplan for børne- og ungepsykiatrien.

For autistiske mennesker er mødet med psykiatrien et område, der kalder på politisk handling og langt bedre hjælp. Det burde ikke være til diskussion.

I det nye nummer af Autismebladet dykker vi ned i mistrivsel, komorbiditet og de misforståelser, der kan opstå i mødet mellem autistiske mennesker og psykiatrien. Vi ser også nærmere på, hvordan hjælpen kan tage udgangspunkt i den enkeltes behov og præmisser.

Du finder både faglige artikler, politiske perspektiver, en Q&A med Autismeforeningens rådgivere og en personlig fortælling, vi ikke glemmer.

På forsiden møder du Josephine, som ikke længere er iblandt os. Hendes historie har gjort et dybt indtryk på os, og vi håber, at den også vil nå ind til jer.

Josephine efterlod sig ord om sin kamp, men også om håb, længslen efter at finde ro og ønsket om at hjælpe andre i lignende situationer. Vi håber, at hendes ord vil blive læst af mange og være med til at skabe den nødvendige forandring.

Vi håber, du vil læse med.

Indholdsadvarsel: Bladet indeholder omtale af selvmord og selvmordstanker. Læs derfor med omtanke.
Har du tanker om selvmord? Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien på 70 201 201. Er situationen akut eller livstruende, ring 112.

20/10/2026

Er det dig?

DR kigger på en historie, der handler om måden, kommunerne tildeler støtte til børn på. I den forbindelse leder de efter nogen, der har oplevet, at skolen ikke vil sætte ind med hjælp eller støttetilbud til deres barn, før barnet har fået en diagnose.

For mange betyder det, at der går rigtig lang tid, før de får tildelt støttetilbud, og ofte får barnet det værre i ventetiden.

Hvis nogen har oplevet det og har mod på at fortælle om det, må I meget gerne skrive til journalist Louise [email protected]. I første omgang er det bare til en uforpligtende snak, men med henblik på et interview.

20/10/2026

Skærmen skal hverken være herre eller syndebuk.

Skærmdebatten er blevet meget sort-hvid. Skærmene får skylden for alt fra faldende koncentration og dårligere læring til børn og unges mistrivsel. Men i kampen mod skærmene risikerer vi at ramme netop de børn, der har mest brug for dem.

For mange autistiske børn og unge kan skærmen være en vej til læring, fordybelse, tryghed og sociale fællesskaber. Et sted, hvor de kan dyrke deres interesser, udvikle nye færdigheder og skabe relationer på måder, der passer til dem. Det perspektiv må ikke forsvinde i en debat, hvor begrænsninger og forbud ofte fremstår som løsningen.

Det betyder ikke, at skærme er uden udfordringer. Men før vi begrænser børns skærmbrug, er vi nødt til at forstå, hvilken betydning skærmen har for det enkelte barn.

Vi skal ikke kun spørge, hvor meget tid børn og unge bruger foran en skærm. Vi skal også spørge, hvad de får ud af den, og hvilke muligheder der forsvinder, når adgangen til den begrænses.

Skærmen skal være et redskab, vi bruger med omtanke med blik for det enkelte barns behov og muligheder for at trives og være en del af fællesskabet.

Det er vores budskab i et nyt debatindlæg i Skolemonitor. Læs indlægget nedenfor.

Hvad tænker I?

19/10/2026

Du kan stemme på et projekt, der gør en forskel for autistiske mennesker🧡

Projekt 'Peermedarbejdere på autismeområdet' er nomineret til European Social Services Awards 2026. En europæisk pris for fremragende sociale indsatser. Projektet uddanner autistiske peermedarbejdere til at støtte andre autistiske mennesker på basis af fælles erfaringer med at leve livet som autist.

I Autismeforeningen har vi siddet med i følgegruppen om projektet og er meget begejstrede for projektet.

Vi håber, at du har lyst til at stemme på projektet, så flere forhåbentligt kan få tilbudt peerstøtte i fremtiden.

STEM HER:
Scroll ned, til du finder kategori 8 Disability and Accessibility in Social Services Award

https://connect.esn-eu.org/vote/4/1/

Psst… Du må også hjertens gerne dele opslaget :)

Man kan stemme til og med d. 26. oktober. Prisen uddeles i slutningen af november.

Projektet er støttet af TrygFonden og løber fra 2024 til 2028. Deltagerkredsen i projektet er: Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Vejle Kommune, Randers Kommune, Skanderborg Kommune, Holmstrupgård, Horsens HF & VUC, TH. LANGS HF & VUC, Randers HF & VUC og Specialområde Autisme.

19/10/2026

Hvordan oplever dit barn verden? Hvad giver energi, og hvad dræner?

Vi er forskellige. Børn, unge og voksne autister har hver deres personligheder, styrker og udfordringer. Men for mange kan hverdagen være krævende, forvirrende og udmattende. Misforståelser kan fylde meget, både når man har svært ved at forstå andre, og når omgivelserne ikke forstår én.

På dette kursus stiller vi skarpt på det autistiske barn og på, hvordan verden opleves fra barnets perspektiv.

Hvad skaber tryghed og overskud? Hvad tager energi? Og hvilken støtte kan gøre hverdagen lettere?

Som forælder eller nærtstående får du inspiration til at forstå dit barns perspektiv og finde den rette støtte og hjælp, så dit barn får bedre muligheder for at udvikle sig og trives.

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.autismeforeningen.dk/netvaerk-og-aktiviteter/kurser-i-foreningen/autismeforeningens-kurser/grundlaeggende-forstaaelse-af-autisme-for-foraeldre-og-naertstaaende/

18/10/2026

Mange autistiske kvinder befinder sig i et krydsfelt, hvor viden, vejledning og forståelse stadig er begrænset.

I anledning af World Menopause Day den 18. oktober har vi set nærmere på, hvad forskningen fortæller om autisme og overgangsalder.

Hvad ved vi om autistiske kvinders oplevelser af overgangsalderen? Hvilke udfordringer går igen, hvad kan gøre en forskel, og hvad mangler vi stadig svar på?

I artiklen ser vi nærmere på den eksisterende forskning, dens vigtigste fund og de spørgsmål, der endnu står ubesvarede.

https://www.autismeforeningen.dk/autisme/udgivelser/videncenter/overgangsalder/autisme-og-overgangsalder-hvad-ved-vi-og-hvad-mangler-vi-svar-paa/

15/10/2026

Hvad er vigtigt at vide om piger og autisme?

Er du forælder eller pårørende til en autistisk pige? Måske har du spørgsmål om diagnosen, hendes trivsel eller de forventninger, hun møder i hverdagen. Måske er der også spørgsmål, du endnu ikke har fået sat ord på.

På dette kursus bliver du klogere på, hvad der kendetegner autisme, hvorfor diagnosen stilles, og hvorfor det er vigtigt at have et særligt blik for piger med autisme.

Vi sætter blandt andet fokus på de ofte usagte forventninger, samfundet stiller til piger, og hvordan de kan påvirke deres trivsel og identitetsudvikling. Du får indblik i både indefra- og udefra-perspektiver på autisme, og gennem forskellige pigeprofiler undersøger vi blandt andet maskering og begrebet dobbelt empati.

Du kan stadig nå at få en plads på kurset!

👉 https://www.autismeforeningen.dk/netvaerk-og-aktiviteter/kurser-i-foreningen/autismeforeningens-kurser/piger-og-autisme/

15/10/2026

Et kulturelt svanemærke? 🎶

Der skal ikke nødvendigvis store ændringer til for at gøre kulturoplevelser mere inkluderende. Det er bandet Aegteskab et godt eksempel på. Bandet har udviklet koncerter med særlige hensyn til mennesker, der ellers kan have svært ved at deltage i traditionelle koncertoplevelser.

Bandet har blandt andet indført begrænset kapacitet, ingen alkohol, god plads omkring siddepladserne og en setliste, som publikum får tilsendt på forhånd. Det giver større forudsigelighed og tryggere rammer.

Hos Autismeforeningen glæder formand Karina Bundgaard sig over initiativet. I et interview med TV 2 Kosmopol peger hun på, at vi også skal gøre eksisterende kulturtilbud mere inkluderende:

”Det kan være svært at få øje på de arrangementer, hvor man har været opmærksom på at indtænke særlige behov. Man kunne tænke i et kulturelt svanemærke, som er med til at synliggøre de tilbud, hvor mangfoldighed og autistiske behov er indtænkt.”

Hvordan oplever du kulturlivet som autist? 🧡
Er det fx nemt eller svært at gå til koncerter og festivaler?
Og hvad kunne gøre oplevelserne bedre og mere inkluderende?

14/10/2026

Manfred vil ikke rådne op. Hvorfor vil ingen tage ansvar?

”Jeg er ikke noget værd. At være ligegyldig. Være menneskeligt affald.”

”Der er ikke nogen støtte overhovedet.”

Sådan beskriver Manfred sin situation i TV 2’s dokumentar Manfred alene hjemme, som netop er blevet vist her til aften. I Autismeforeningen er vi målløse og dybt berørte over hans situation.

Manfred fortæller om en hverdag, hvor en bil kører forbi huset for at tjekke, om der er livstegn ude fra landevejen. Om at mangle de rette rammer og om ingen støtte til sin autisme. Om at være overladt til sig selv og føle sig som skrald.

Det er hjerteskærende. Men det er også dybt alvorligt, at et menneske med vedvarende omfattende støttebehov kan ende i en situation, hvor hjælpen udebliver, og tilliden til andre mennesker bliver brudt ned.

Vi er nødt til at turde kalde det, vi ser, ved dets rette navn: strukturelt omsorgssvigt.

For svigtet handler ikke kun om enkelte menneskers handlinger eller undladelser. Det handler om et system, der ikke formår at sikre, at hjælpen faktisk virker. Hvor et menneskes behov ikke bliver mødt med den rette specialiserede indsats, og hvor situationen forværres, mens ansvaret fortsat ligger hos myndighederne.

Hvor er kommunen i alt det her?

Kommunen kan udlicitere opgaven, men ikke ansvaret. Kommunen burde for længst have grebet ind og taget stilling til, om Den Socialfaglige Organisation kunne sikre Manfred den nødvendige støtte. Dokumentaren rejser alvorlige spørgsmål om en indsats, hvor magt og tvang indgår, samtidig med at Manfred fortsat oplever, at han ikke får den hjælp, han har brug for. Hvis indsatsen skaber mere utryghed, nedbryder tilliden og ikke fører til en bedre situation, er det ikke nok at fortsætte som hidtil.

For imens går årene, Manfreds situation forværres, og hans tillid til andre mennesker svinder ind.

Det er kommunens ansvar at følge op, reagere på manglende resultater og sikre, at den leverede hjælp svarer til borgerens behov. Når det ikke sker rettidigt, risikerer systemet at fastholde et menneske i en situation, der bliver stadig vanskeligere at komme ud af.

Manfreds situation viser, hvad der kan ske, når vi fokuserer på modstanden og afvisningerne frem for at forstå, hvad der ligger bag.

Når vi ikke handler i tide, risikerer alle at tabe: Manfred taber, men det gør samfundet også.

Konsekvenserne af ikke at handle i tide og tilpasse indsatsen til det enkelte menneskes behov kan være kolossale. Derfor er det afgørende at sætte ind rettidigt med den rette, specialiserede støtte og den nødvendige viden om autisme.

Manfred har brug for mennesker, der tager sig tid til at forstå ham, skabe tryghed og opbygge tillid. Og han har brug for en kommune, der tager ansvar for, at hjælpen faktisk virker.

Manfreds adfærd skal forstås, ikke bare bedømmes. Lad os gøre det bedre. For Manfred og for alle andre autistiske mennesker.

14/10/2026

”Jeg er ikke noget værd. At være ligegyldig. Være menneskeligt affald.”

Det er nogle af de hjerteskærende ord, 41-årige Manfred bruger om sig selv i TV 2’s dokumentar Manfred alene hjemme.

Det gør dybt ondt at høre et menneske beskrive sig selv sådan. For bag ordene er et menneske, der har brug for at blive set, forstået og mødt med den hjælp, han har brug for.

Manfred har autisme og ADHD. Han lever isoleret i et hjem med affald og fordærvede madvarer og fortæller, at han længe ikke har fået den støtte, han har brug for.

”Det gør mig dybt ulykkelig og vred at se det her på Manfreds vegne, men jeg bliver også vred på mange autisters vegne. Manfred er en mand, der har brug for en specialiseret indsats, og det er ikke komplekst, men sagen er blevet gjort utrolig kompleks,” siger Karina Bundgaard, formand for Autismeforeningen, i et interview på TV 2 News her til morgen.

“Jeg har brug for at kalde det, hvad det er: strukturelt omsorgssvigt.”

Han vil ikke bare overleve. Han vil have et værdigt liv.

Vi er nødt til at se bag adfærden.

Når et autistisk menneske er presset langt ud over sin grænse, kan især utryghed og uforudsigelighed føre til stærke reaktioner som råben og afvisende adfærd. Det, som udefra ligner vrede, modstand og afvisning, kan være tegn på et menneske, der er voldsomt belastet, føler sig misforstået og er utrygt.

Manfreds adfærd skal forstås, ikke bare bedømmes. Vi skal ikke nøjes med at se røgen. Vi skal også lede efter ilden.

Vi kan ikke kalde det hjælp, bare fordi det er det, systemet tilbyder. Vi er nødt til at spørge, hvorfor hjælpen ikke virker for Manfred, hvad han faktisk har brug for, og hvordan vi sikrer, at han får den rette hjælp.

Når hjælpen ikke tager udgangspunkt i mennesket og dets behov, risikerer den at skabe mere utryghed og nedbryde den tillid, der er helt afgørende for, at hjælpen kan lykkes.

Manfred har brug for mennesker, der tager sig tid til at lære ham at kende, skabe tryghed og opbygge tillid. Han har brug for specialiseret støtte fra mennesker med den rette viden om autisme.

Ingen mennesker skal efterlades med følelsen af at være værdiløse og ligegyldige. Manfred skal ikke stå alene.

Adresse

Taastrup Hovedgade 101, 2. Sal
Taastrup
2630

Telefon

+4570253065

Website

https://www.autismeforening.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Autismeforeningen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.