13/10/2026
Stofskiftesygdomme diagnosticeres som psykiske sygdomme
Stofskifteforeningens forperson Julie Lund var onsdag i P1 Orientering for at kommentere på en britisk undersøgelse, der dokumenterer, at kvinder med autoimmune sygdomme oftere end mænd bliver fejldiagnosticerede med psykiske sygdomme. Som eksempel nævnes stofskiftesygdommen Hashimotos, hvor 80 % af patienterne er kvinder.
Julie kunne fortælle, at det er præcis det samme, vi oplever i Danmark. Julie er selv blevet tilbudt antidepressiver, før hun fik sin stofskiftediagnose. Og vi ved fra Stofskifteforeningens rådgivning, at dette sker for rigtig mange kvinder.
Stofskifteforeningen har i 2026 fået lavet en dansk undersøgelse, der viser at danske kvinder med stofskiftesygdomme har dobbelt risiko for at få medicin for depression og angst i forhold til den generelle befolkning.
Hør hele onsdagens Orientering her:
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-orientering/p1-orientering-2026/tirsdag-13-oktober-2026-11802610422
Du kan blive medlem af Stofskifteforeningen her:
https://stofskifteforeningen.dk/medlem/