06/11/2025
En mistet mulighed: Hvorfor Ungefællesskabet burde have fået lov at fortsætte
I november blev årets juleafslutning afholdt i Ungefællesskabet – en aften fyldt med latter og fællesskab. Blandt de mange fremmødte var også politiker Mustafa Diken, der har vist stor opbakning til projektet og de unge, der deltager i det.
Men for de unge har Ungefællesskabet ikke kun været et sted for højtider.
Det har været en del af deres hverdag – et frirum, hvor de kunne finde ro, struktur og voksne, der lyttede.
Her har de unge kunnet opleve et fællesskab, hvor de kunne være en del af noget større, og hvor de havde personale, de kunne betro sig til.
Et sted, hvor der altid var nogen, der spurgte, hvordan det gik – og hvor der var tid til at lufte de tanker, der ellers blev holdt tilbage.
I evalueringen beskriver flere af dem, hvordan de i Ungefællesskabet igen har følt sig som børn.
Psykologisk er det et tydeligt tegn på tryghed.
Når unge, der normalt beskytter sig bag hårde facader, igen tør vise noget sårbart, er det fordi, de føler sig mødt – ikke målt.
Det betyder, at for en stund kunne de give slip på rollen som den stærke, den stille eller den besværlige.
De kunne bare være sig selv.
I tre år har Ungefællesskabet været et trygt frirum for unge drenge i Svendborg – et sted, hvor relationen til stabile voksne har gjort en forskel, der rækker langt ud over fritid og klubaktiviteter.
Det har været et sted, hvor unge, der har mistet fodfæstet, har fået ro, tillid og struktur tilbage i hverdagen.
Derfor gør det ondt, at Svendborg Kommune nu har valgt ikke at indgå en ny samarbejdsaftale eller underskrive en hensigtserklæring – det eneste, vi bad om – for at kunne søge nye midler og fortsætte arbejdet.
Et dokumenteret behov – og en målbar effekt
Ungefællesskabet blev startet i 2023 med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, som bevilgede 2,9 millioner kroner til at udvikle et nyt, frivilligt og socialpædagogisk fritidstilbud for drenge i alderen 12–18 år.
Siden da har flere mellemstore og mindre fonde støttet indsatsen og vist stor interesse for at føre projektet videre – forudsat at Svendborg Kommune ønskede at fortsætte samarbejdet.
Evalueringerne efterlader ingen tvivl om projektets betydning.
Den uafhængige cost-benefit-analyse fra Projektrådgiveren (2025) konkluderer, at indsatsen skaber 1,45 kroner i samfundsgevinst for hver investeret krone.
Men tallene fortæller kun en del af historien.
SSP, politi, skoleledere og Familieafdelingen beskriver alle Ungefællesskabet som en uvurderlig partner i det forebyggende arbejde – et sted, hvor bekymringer opdages tidligt, og hvor unge får støtte, før sager vokser sig store.
En betjent fra Fyns Politi kaldte indsatsen ”en betydelig værdi for kommunen”, og skoleleder fra Nymarkskolen vurderede, at Ungefællesskabet gør noget, ”kommunale fritidstilbud har svært ved” – nemlig at skabe tillidsfulde relationer og få drenge med lav trivsel til at møde frem, deltage og tro på sig selv.
Tillid frem for tvang
De unge, der kommer i Ungefællesskabet, er ikke klienter.
De er drenge, der bliver mødt som mennesker, ikke som sager. Det er netop dér, værdien ligger.
Som tidligere leder af Modtagelsen tidligere har udtrykt, supplerer Ungefællesskabet kommunens arbejde og kan forhindre, at nogle unge overhovedet får behov for myndighedsinddragelse.
Når kommunen alligevel afviser at forlænge samarbejdet, begrundes det med ”uklar rollefordeling” og en bekymring for overlap.
Men i virkeligheden handler det om tillid – tillid til civilsamfundets rolle.
Ungefællesskabet har aldrig ønsket at blive en del af kommunens myndighedsarbejde, men har bedt om at fortsætte som et frivilligt, forebyggende fritidstilbud, i tæt samarbejde med skoler, SSP og Familieafdelingen – præcis som det har fungeret de sidste tre år.
Et partnerskab, ikke et parallelsystem
Fra begyndelsen var målet, at Ungefællesskabet efter projektperioden skulle forankres delvist eller fuldt i kommunen.
Det blev beskrevet som en naturlig forlængelse af Svendborgs ungestrategi – et samarbejde, hvor civilsamfund og kommune kunne supplere hinanden.
Ungefællesskabet skulle ikke erstatte det kommunale arbejde med de mest sårbare unge, men fungere som et supplement i det fælles forebyggende arbejde.
Kernen i indsatsen var det præventive arbejde med drenge, hvor gadelivet måske begyndte at virke lidt for spændende, men som endnu ikke var en del af det kommunale system.
Det var netop her, relationerne og den tidlige indsats gjorde forskellen – før mistrivsel blev til sager.
Ungefællesskabet forsøgte at finde en vej
Ungefællesskabet udviste forståelse for, at samarbejdet mellem kommune og civilsamfund kan være komplekst.
Derfor blev der fremlagt et konkret forslag: at søge nye fondsmidler til to år mere, hvor man i fællesskab kunne udvikle en samarbejdsstruktur, der tilgodeser både kommunens behov for klarhed og foreningens faglige metode – med de unge i centrum.
På et dialogmøde den 25. september 2025 mellem Ungefællesskabet og repræsentanter fra Børn, Unge og Kultur samt Familie, Børn og Unge, blev det klart, at kommunen ikke ønskede at gå videre.
Selv om evalueringerne dokumenterede høj faglighed og markant effekt på de unges trivsel og forebyggelse af risikoadfærd, valgte kommunen ikke at anerkende Ungefællesskabets dokumenterede virkning som forebyggende indsats. Ifølge referaterne udtrykte kommunen fortsat ”bekymring for Ungefællesskabets placering mellem fritid og foranstaltning” og anbefalede i stedet, at foreningen fremover skulle etablere sig som et rent fritids- og klubtilbud under Kultur og Fritid.
Kommunen pegede desuden på ”uklarhed i målgruppen” som en udfordring – til trods for, at evalueringen netop viste, at indsatsen nåede præcist de unge, der manglede et sted mellem de kommunale tilbud og gaden. Dermed blev den sociale og kriminalitetsforebyggende dimension, som var kernen i metoden, ikke anerkendt som et legitimt kommunalt samarbejdsfelt, og Ungefællesskabets dokumenterede resultater blev i praksis sat til side af hensyn til forvaltningsstrukturen.
På trods af tre års samarbejde, positive data og opbakning fra kommunens egne fagfolk, valgte man at afvise både samarbejdsaftale og hensigtserklæring.
Et tab for byen – og for de unge drenge
Det er svært ikke at se beslutningen som et tab – ikke kun for Ungefællesskabet, men for Svendborgs unge drenge.
For de relationer og fællesskaber, der er skabt, kan ikke genskabes på bestilling.
De unge, der har fundet ro og mening i Ungefællesskabet, mister nu et sted, hvor de kan komme, når skolen er svær, hjemmet er uroligt, eller gaden trækker.
Et sted, hvor voksne kender deres navn, spørger ind og bliver ved med at holde fast – også når de fejler.
Som en SSP-medarbejder sagde i et interview i 2025:
”De laver ikke mirakler – de laver relationer. Og det er relationerne, der virker.”
Kommunen siger, at Ungefællesskabet ligger ”midt imellem fritid og foranstaltning”.
Men netop dér – i mellemrummet – står de unge, som ingen andre når.
En livline, der burde have været bevaret
Vi håber stadig, at Svendborg Kommune vil genoverveje beslutningen.
For Ungefællesskabet er ikke bare et projekt. Det er en livline for de drenge, der står på kanten – og en investering i et mere inkluderende Svendborg.
Når et initiativ, der giver unge håb, struktur og troen på sig selv, ikke får lov at fortsætte, handler det ikke bare om penge. Det sender et sårende signal til de unge: At det, der har gjort en forskel for dem, ikke er vigtigt nok for os som samfund.
For når vi lukker døren for dem, der endelig er trådt indenfor, risikerer vi, at de ikke banker på igen.
