Darksky Bornholm

Darksky Bornholm Darksky Bornholm arbejder med formidling og bevarelsen af den mørke nattehimmel.

Vi samler mennesker i alle aldre til:

💫Observationer - fotograferimg - foredrag - workshops, fælles stjerneoplevelser mm✨

Den 21. november på en klar og isnende kold aften, hvor stilheden var næsten total, blev denne billedeserie fanget under...
19/02/2026

Den 21. november på en klar og isnende kold aften, hvor stilheden var næsten total, blev denne billedeserie fanget under den mørke bornholmske nattehimmel. På aftener som denne viser natten virkelig, hvad den kan, når mørket får lov at være mørkt:) Det er noget vi skal værne om. For mørket er mere end blot fraværet af lys🔦 Det er en naturperle med enorm betydning for dyreliv og har samtidig kultur/historisk værdi for os mennesker!

På billederne ses:

Andromedagalaksen (Messier 31). Vores nærmeste store nabogalakse, omkring 2,5 millioner lysår væk. Et svimlende syn, når man tænker på, at lyset har været så længe undervejs.🔅

Oriontågen (Messier 42). En kosmisk stjernefabrik cirka 1.350 lysår herfra, hvor nye stjerner bliver født i enorme skyer af gas og støv.🌌

Hestehovedtågen (Barnard 33) og Flammentågen (NGC 2024). Dramatiske strukturer i Orion, hvor mørkt støv og glødende gas skaber nogle af himlens mest ikoniske former, deraf deres navne.🐴🔥

Plejaderne, de syv søstre, Messier 45. Kært barn har mange navne… den klare, blå stjernehob og refleksionståge, som også kendes som Syvstjernen.⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Billederne er taget under en himmel med Bortle 3 forhold her på Bornholm. Et niveau af mørke, som er sjældent i Europa.

Det er netop derfor, arbejdet med at bevare og dokumentere nattemørket er så vigtigt. Ikke kun for astronomien, men for naturen, dyrelivet og vores egen oplevelse af at stå under en urørt og klar stjernehimmel.

Udstyr: 560mm f/7.0 - ZWO ASI2600mc duo
Eksponering: 10-60min per objekt.

12/01/2026

Flere observerede i går nat (11/01-2026) denne mærkelige, lysende sky, der langsomt bevægede sig hen over nattehimlen.

Fænomenet skyldes raketbrændstof, som er blevet udledt højt oppe i atmosfæren i forbindelse med en raketopsendelse. Når disse brændstofrester lækkes, fryser det og spreder sig i en sky, og som bliver oplyst og reflekterer solens lys. Det skaber netop det her særlige fænomen, som i måske så bevæge sig over himlen i går aftes omkring klokken 17.30🚀

Det er altså hverken en meteor, UFO eller et naturligt fænomen, men vidner tværtimod om vores stødt stigende interesse, og gøren og laden i rummet. På godt og på ondt.

Den mest sandsynlige kilde til det, var en SpaceX-opsendelse tidligere på dagen den 11. januar 2026. Om formiddagen (8:44 a.m. EST), søndag, sendte SpaceX en Falcon 9-raket afsted med blandt andet NASA’s Pandora/Twilight mission og en række forskellige satellitter fra Vandenberg Space Force Base i Californien.

https://www.space.com/space-exploration/launches-spacecraft/watch-spacex-launch-nasas-pandora-exoplanet-studying-satellite-on-jan-11

Det er almindeligt, at disse “skyer” bliver synlige 3-4 timer efter opsendelsen, men afhænger af hvor på himlen raketbrændstoffet bliver dumpet, da det for at kunne lyse op skal belyses med sollys.🌅

Vores meteorkamera fangede også fænomenet, som kan ses på timelapsen.

Fik du set det, så smid gerne dit billede i kommentarerne!📸

Spændende og vigtig læsning om lysforurening - artiklen fra Danmarks Naturfredningsforening sætter et vigtigt fokus på, ...
09/01/2026

Spændende og vigtig læsning om lysforurening - artiklen fra Danmarks Naturfredningsforening sætter et vigtigt fokus på, hvordan kunstigt lys om natten påvirker natur, biodiversitet og nattehimlen i langt større omfang, end mange går og tror.🌌

Vi arbejder på at skaffe midler til vores eget borgerdrevne lysforureningsprojekt, så vi kan måle og kortlægge nattemørket på Bornholm! Til jer der har tilmeldt sig projektet, vil I blive kontaktet og instrueret i sqm-målerne når projektet kan igangsættes.

https://www.dn.dk/nyheder/2025/lysforurening-den-oversete-trussel-mod-naturen/

💫Del gerne opslaget og vær med til at sætte fokus på, hvorfor mørket betyder noget! Støt gerne foreningens sag ved medlemskab i foreningen eller donation🔭

God weekend og læsning!

Lysforurening: Den oversete trussel mod naturen

Fuldmånen over Bornholm🌕Natten mellem 2. og 3. Januar havde vi fornøjelsen af at se årets første fuldmåne, også kaldet u...
04/01/2026

Fuldmånen over Bornholm🌕

Natten mellem 2. og 3. Januar havde vi fornøjelsen af at se årets første fuldmåne, også kaldet ulve-måne. Fuldmånen indtraf i løbet af formiddagen den 3. januar 2026, men den var synlig som nær-fuld både aftenen før og efter. Billedet er taget her fra øen, hvor månen brød igennem skyerne og lyste landskabet op med et koldt og klart skær.

Håber mange af jer også fik mulighed for at løfte blikket og opleve den store runde måne, spejle sig i havet og lyse det sneklædte landskab op.

Del gerne jeres månebilleder herunder📸🌌

Billedet er et komposit-billede af månen og baggrunden+måne.

| Sony a7iv | Sony 200-600mm g f/5.6-6.3 |

Månen: | 600mm • f/16 • iso800 • 40 x 1/250s |

Baggrund: | 239mm • f/16 • iso800 • 1 x 1/6s |

Foto af: Aae Petersen (Eskild Aae)

✨ Så nærmer julen sig… 🎄Vi er ved at lægge sidste hånd på årets nyhedsbrev til vor medlemmer og dermed også lægge låg på...
18/12/2025

✨ Så nærmer julen sig… 🎄

Vi er ved at lægge sidste hånd på årets nyhedsbrev til vor medlemmer og dermed også lægge låg på 2025. Et år fyldt med nye mål, visioner, arrangementer og fælles oplevelser under nattehimlen🌌🔭

Tak til alle jer, der har fulgt os, støttet op og været en del af Darksky Bornholm i årets løb - vi glæder os allerede til alt det, vi skal opleve sammen i det kommende år og håber på flere stjerneklare nætter⭐

Står du og mangler den sidste julegave til familie eller venner? Et medlemskab i Darksky Bornholm er en fantastisk gave til personen, der har alt og er nysgerrig på universet✨ foreningskontingent koster 100kr årligt.

👉 Skriv en besked eller en mail via:

- 📧[email protected]
- 📞 45+ 60219535

Billedet viser stjernetågen NGC 2264, bedre kendt som juletræstågen. Et større træ finder man næppe, for det spænder over omtrent 30 lysår fra fod til top, pyntet med julelys og én… to… tre… stjerner i kronen😉🎄 (foto )

Glædelig jul og på gensyn under stjernerne, fra Darksky Bornholm og holdet bag🌌

14/12/2025

Fik du talt alle stjerneskud i går nat?🫵😄 -(13/12-2025)

Det gjorde vores meteor-kameraer i hvert fald, som fangede 2949 stjerneskud i løbet af natten (med forbehold for at kameraernes FOV overlapper lidt, derved (>2949))💫

Det er altid en ekstra dimension at kunne kombinere den visuelle oplevelse med videnskabelige data! og denne aften leverede på begge fronter🌠

Timelapsen viser himlen mod syd natten til søndag, hvor man kan se tvillingerne over Jupiter og Orions jagen efter tyren⚔️🛡️

Tusind tak til alle jer, der kiggede forbi til vores arrangement lørdag aften✨Det startede udfordrende med en overskyet ...
14/12/2025

Tusind tak til alle jer, der kiggede forbi til vores arrangement lørdag aften✨

Det startede udfordrende med en overskyet himmel, men de mest tålmodige deltagere blev belønnet. Efter omkring en times venten klarede himlen særdeles godt op - og så blev det hele ventetiden værd.

I løbet af aftenen blev der spottet mange stjerneskud, over 60 stjerneskud i timen, og himlen blev for alvor levende💫. Arrangementet varede omkring 3 timer i bidende kulde, men stemningen var god🌠

Endnu engang tak til jer (+20 deltagere), der trodsede kulden for at opleve det spektakulære syn som meteorsværmen, Geminiderne, gav! Og fordi I havde tålmodighed, godt humør og lyst til at dele nattehimlen med os. Vi glæder os til næste gang med klart vejr!

Vores meteor-kameraer var også særdeles produktivt i løbet af natten 📸✨
Trods de vanskelige startbetingelser med skyer lykkedes det kameraet at registrere en lang række flotte meteorer, da himlen klarede op. Alle observationer af stjerneskudende er tilgængelige på hjemmesiden nordic meteor network (i løbet af kommende tid).

Adresse

Oksemyrevejen 2
Svaneke
3740

Telefon

+4560219535

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Darksky Bornholm sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Darksky Bornholm:

Genveje

Del