Sansegården Valhalla

03/11/2026

Denne beslutning af Egedal kommune er en ommer🦙

For et år siden skrev vi et Facebook opslag, hvor vi undersøgte mulighederne for aflastning.
Det er så tolket som om at vi i skjul havde børn i aflastning..

Øv Egedal Kommune. Det kan i ikke være bekendt !
Vi oplever at vores svar ikke er blevet taget i betragtning.
Derfor sender vi et åbent brev Til Egedal Kommune

På baggrund af beslutningen om endnu en luknings beslutning af Sansegården på kommunalbestyrelsesmøde.

Vedrørende afgørelse om lukning af Sansegården

Nu står vi igen i en situation, hvor vort tilbud er blevet lukket.

Vi må helt ærligt spørge: Har I overhovedet sat jer ind i det fremsendte hændelsesforløb eller læst sagens faktiske omstændigheder igennem, før I traf jeres afgørelse om Sansegården?

Vi stiller os fuldstændig uforstående over for, at Egedal Kommune har fundet det nødvendigt at lukke vores tilbud, beskylde os for falsk markedsføring og tage forbehold eller undskylde over for Ankestyrelsen og øvrige instanser på et ufuldstændigt grundlag.

Da alt tyder på, at det dokumenterede hændelsesforløb ikke er nået frem til de relevante beslutningstagere, fremsender vi det herved på ny.

Vi forventer, at det indgår i den videre sagsbehandling med den nødvendige grundighed.

Med venlig hilsen,

Sansegården ApS

Martin Ljungberg & Louise

Mail sendt til Egedal kommune 25 sep.

“ Vi vil gerne samle hændelsesforløbet omkring §84 og det efterfølgende Facebook opslag, fordi vi kan se, at der kan være opstået en misforståelse af, hvad der faktisk skete.

Vi har derfor gennemgået vores mailkorrespondance fra marts, så vi kan beskrive forløbet så præcist som muligt.

16. marts 2026

Vi skriver til Egedal kommune, at Sansegårdens økonomiske situation er presset, og at vi derfor gerne vil undersøge mulighederne for et samarbejde omkring akutpladser og aflastning.

Vi skriver helt konkret:

“Vi beder derfor om at se på mulighederne for et samarbejde omkring akut-pladser og aflastning når tilladelsen er på plads.”

Allerede her fremgår det således, at vi var opmærksomme på, at de nødvendige myndighedsmæssige forhold skulle være på plads.

17. marts 2026

Næste morgen tager vi kontakt til Socialtilsynet for at få afklaret reglerne.

Umiddelbart efter skriver vi til dig og gengiver vores forståelse af det, vi netop havde fået oplyst:

“Vi har her til morgen været i dialog med socialtilsynet

Når der er tale om borgere over 18 så har vi fuld tilladelse til at have dem i aflastning.

Det er op til kommunen at godkende de fysiske rammer.”

I samme mail beskriver vi helt åbent de fysiske forhold på Sansegården, herunder at vi har to ledige lejligheder med eget bad og toilet samt eget vagtværelse.

Det er også vigtigt for os at forklare, hvordan vi forstod samtalen med Socialtilsynet på daværende tidspunkt.

Vores forståelse var ikke, at Sansegården dermed var et “§84-godkendt tilbud”, eller at vi kunne se bort fra kommunens godkendelse.

Sådan opfattede vi det slet ikke.

Vores forståelse af samtalen var, at vi godt måtte tage imod voksne borgere, som var visiteret til aflastning efter §84, at selve vores tilbud ikke var omfattet af et krav om godkendelse fra Socialtilsynet, og at det i stedet var kommunen, der skulle forholde sig til og godkende de fysiske rammer.

Det var på den baggrund, opslaget blev lavet.

Når vi ser på opslagets formulering i dag, kan vi godt se, at det kan læses anderledes og give det indtryk, at Sansegården annoncerede sig som et allerede godkendt §84-tilbud.

Det var ikke vores hensigt, og det var heller ikke vores forståelse af situationen på det tidspunkt.

Hensigten var at gøre opmærksom på, at vi ønskede at kunne tilbyde aflastning til borgere med en §84-bevilling, selvfølgelig først når den nødvendige kommunale godkendelse var på plads.

På det tidspunkt var vores forståelse desuden, at vi først måtte finde ud af, hvilken kommune en konkret borger kom fra, og derefter afklare med den relevante kommune, hvilken godkendelsesproces der i givet fald skulle gennemføres.

Det er netop derfor, vi dagen før havde skrevet til dig om aflastning “når tilladelsen er på plads”, og hvorfor vi næste morgen kontaktede Socialtilsynet for at forsøge at få reglerne afklaret.

26. marts 2026

Ni dage senere skriver egedal kommune til os:

“Jeg var ikke opmærksom på, at det også er os som kommune, som har driftorienteret tilsyn med Servicelovens §84”

og videre:

“Jeg beklager, at jeg fik fejlinformeret.”

Egedal kommune oplyser herefter, at kommunen skal føre det driftsorienterede tilsyn, og at vi skal igennem endnu en tilsynsproces.

Du skriver samtidig:

“Vi afventer derfor jeres økonomiske oplysninger, og at I får registreret jer, inden vi igangsætter endnu en godkendelse på §84.”

For os betød den mail, at der nu var skabt yderligere klarhed om, hvordan §84-processen skulle håndteres, og at den skulle håndteres videre sammen med Egedal Kommune.

Det efterfølgende opslag

Senere bliver vi gjort opmærksomme på, at opslaget fortsat ligger offentligt, og vi bliver bedt om at slette det.

Her kan vi godt forstå, at opslagets formulering kan give anledning til en anden forståelse end den, vi selv havde, da vi lavede det.

Forklaringen på, hvorfor det fortsat lå der, er imidlertid meget enkel:

Vi havde simpelthen ikke tænkt mere over, at opslaget stadig lå offentligt.

Det var ikke et bevidst valg om at fortsætte uden kommunens godkendelse. Vi havde overset opslaget.

Da egedal kommune gjorde os opmærksomme på det, slettede vi det med det samme.

Når vi i dag ser hele mailforløbet samlet, mener vi derfor, at det giver et ret tydeligt billede af vores handlinger og vores forståelse på daværende tidspunkt:

Vi skrev allerede den 16. marts, at en tilladelse skulle være på plads.

Vi kontaktede Socialtilsynet for at få afklaret reglerne.

Vi orienterede Egedal kommune umiddelbart efter om vores forståelse af den samtale og om vores fysiske rammer.

Opslaget blev lavet på baggrund af den forståelse og med henblik på at kunne tilbyde aflastning, når den nødvendige kommunale godkendelse var på plads.

Da kommunen efterfølgende afklarede sin egen rolle i forhold til §84, forholdt vi os til den proces, kommunen beskrev.

Og da vi senere blev gjort opmærksomme på, at opslaget stadig lå der, slettede vi det straks.

Det er vigtigt for os, at hændelsesforløbet bliver forstået i den sammenhæng og på baggrund af den dialog, vi faktisk havde med både Socialtilsynet og kommunen undervejs.

Hvis vi har formuleret os uklart eller har begået fejl undervejs, tager vi selvfølgelig det alvorligt. Men det har ikke været et forsøg på at omgå regler eller godkendelser.

Tværtimod mener vi, at korrespondancen viser, at vi fra begyndelsen forsøgte at finde ud af, hvad der krævedes, hvem der skulle godkende hvad, og hvordan vi kunne få det gjort korrekt.

Vi håber derfor, at denne samlede redegørelse kan være med til at få ryddet eventuelle misforståelser af vejen, så vi kan komme videre i en god og konstruktiv dialog.

Bedste hilsner

Martin og Louise

Sansegården

02/11/2026

Indsamling. 🦙☺️ Det ord kan vi læse igen og igen, og vi bliver helt rørt over den store opbakning vi mærker fra jer..

Der er så mange der skriver indsamling, at vi overvejer om der kunne findes opbakning til en.

Vi ønsker ikke at tage imod penge, hvis vi ikke kan levere..
Men hvor kunne det være fedt, hvis det kunne lykkes..

Men hvad skal indsamlingen egentlig støtte??

Kunne det være en ide hvis vi for pengene tilbød institutioner eller privat-personer besøg af vores alpaka og lama, som ellers ikke har mulighed for at få sådan en oplevelse for pengene ? F.eks . For hver 3.000kr udløser det et besøg.

Eller

Er det for at redde flere af dyrene ? Martin og Louise skal jo stadig have løn .. Vi behøver ikke meget.

Eller

Er det for at finde et nyt sted hvor drømmen om Sansegården og missionen om at hjælpe familier med særlige behov kan fortsætte?

Eller noget helt andet

Hvis det skal ske, så skal det ske i samarbejde med alle jer fantastiske mennesker derude . .

Men Lad os være realistiske.

Kan det overhovedet lade sig gøre ?

02/11/2026

VI FÅR SÅ MANGE SPØRGSMÅL LIGE NU… Og vi forstår det virkelig godt!

Vores indbakke flyder over med beskeder, spørgsmål, tilbud om hjælp, kærlige tanker og mennesker, der gerne vil vide, hvad der nu skal ske med Sansegården, dyrene og fremtiden. ❤️

Vi ville ønske, at vi havde svar på det hele. Men sandheden er, at vi lige nu selv står midt i en situation, som er fuldstændig uoverskuelig.

Der er mange ting, vi endnu ikke kan svare på. Der er beslutninger, der skal træffes, og en fremtid, der skal findes ud af.

Men én ting er sikkert: Sansegården og det, vi har bygget op, betyder alt for os.

Vi lover at dele nyt med jer, når vi ved mere, og vi håber, I vil bære over med os, hvis vi ikke kan nå at besvare alle beskeder lige nu.

Tak fordi I står der 🙏🏻Tak fordi I kæmper med os 💪🏼 Og tak fordi I viser os, at Sansegården betyder noget for så mange. ❤️

Vi er dybt rørte, mere end I aner. 😭💔

02/11/2026

Chikanen her har stået på i 3 år..

Ifølge denne falske profil får vi snart medieomtale. Vi ønsker da gerne, alle medier velkommne til at se vores økonomi i sømmene, hvis de vil spilde deres tid på det.

Det skal måske lige nævnes at vi anvender et stort statsautoriseret selskab til vores regnskab.

Vi tjener 400kr/timen på vores borgere. Det lyder for nogen, måske af meget, men det er det faktisk ikke når regningerne er betalt.

Vi er mest kede af at vi endnu engang skal ud og forsvare os fra nogen der tydligt forsøger at ødelægge os.

Nej vi har selvfølgelig hverken svindlet, stjålet eller snydt nogen som helst .. 😳

Denne her person har absolut ingen anelse om hvad hun snakker om..

Tværtimod, så har vi mistet hele vores opsparing og brugt pengene på familier med særlige behov, gården og vores dyr.
Omkring 1.000.000 kr af vores egne penge er brugt på at skabe dette dejlige sted .. pengene får vi aldrig tilbage, men vi har minderne i stedet.

Løn til Martin og Louise er i de seneste par måneder helt oppe på 25.000kr
Og ellers har vi i de sidste par år fået omkring 6-10.000kr og enkelte måneder 0kr

vanvittige beskyldninger fra den slags mennekser kan man kun tie ihjel, derfor svarer vi ALDRIG på tråden med chikane. Vi gider ikke spilde vores tid på det, og det fortjener ikke vores opmærksomhed..



Ps. Vi lukker ikke firmaet, selvom gården gør.

02/11/2026

Nogle gange er det faktisk de helt små øjeblikke, der betyder allermest. ❤️
Et blødt mulepuf, et nysgerrigt blik og en lille personlighed, der fylder det hele. 🦙
På Sansegården handler det ikke bare om dyr. Det handler om relationer, tillid, nærvær og kærlighed.
Og helt ærligt… vi er altså ret heldige med vores firbenede familiemedlemmer. 🥹❤🦙

02/11/2026

Med knuste hjerter er vi desværre nødt til at finde et nyt sted til to af vores elskede dyr: Nord og Malle.

🐂 Nord – vores skønne dværg Galloway-tyr.

🐮 Malle – vores fantastiske Mini Dexter-ko.

De to er meget mere end bare en tyr og en ko. De er en del af Sansegårdens lille familie og har været med til at gøre en kæmpe forskel for unge med autisme gennem dyreterapi.


De elsker mennesker, opmærksomhed, leg og ikke mindst at blive forkælet. De er nysgerrige, livsglade og har så meget kærlighed at give. ❤️



Men virkeligheden er desværre, at vi er tvunget til at lukke vores virksomhed i dens nuværende rammer, og vi skal være ude senest den 31. januar.



Derfor står vi nu over for den hjerteskærende opgave at skulle sige farvel til nogle af de dyr, vi holder allermest af.



Vores største og inderligste ønske er, at Nord og Malle får lov til at blive sammen og komme ud til et sted, hvor de kan få et langt, trygt og godt dyreliv. Hvis dette ikke er muligt kan de selvfølgelig også sælges individuelt.



Vi ønsker ikke, at de skal ende på et slagteri. Vi håber i stedet at finde et menneske eller en familie, der kan se den samme værdi i dem, som vi gør, og som vil give dem den omsorg, kærlighed og forkælelse, de fortjener.



📅 Overtagelse: Efter den 24. december 2026.



💰 Pris 15.000 pr stk.. for begge inkl. moms: 30.000 kr.



Vi sælger dem ikke til hvem som helst. Det vigtigste for os er, at de kommer det rigtige sted hen, og at vi med ro i hjertet kan sende dem godt videre.

Med knuste hjerter er vi desværre nødt til at finde et nyt sted til to af vores elskede dyr: Nord og Malle. \u{d83d}\u{dc02} Nord – vores skønne dværg Galloway

31/10/2026

❤️ Vi lover, at vi nok skal svare jer alle sammen.

Vi skal bare lige finde fodfæstet igen og have hjertet med os. ❤️

For selvom der er meget at se til lige nu, så fortsætter livet på Sansegården helt frem til den 20. december. 🦙❤️

Og allerede i morgen står vi klar til at tage imod jer igen, præcis som vi plejer. Med åbne a**e, va**e muler og plads til alle. 🥰

Tusind, tusind tak for alle jeres beskeder, kærlige ord og den helt overvældende opbakning.

I minder os om, hvorfor vi gør det her, og hvorfor Sansegården er blevet så meget mere end bare en gård.

Det er jer, der gør stedet til noget helt særligt. ❤️

Kærlig hilsen
Martin & Louise 🦙❤️

30/10/2026

💔 VI ER BLEVET KØRT OVER.. HELT BOGSTAVELIGT😭 af et system som svigter, ligesom så mange andre familier med særlige behov, der kæmper for deres børn.

Vi ved ikke, hvordan vi skal skrive det her opslag.

Vi ved ikke, hvordan man fortæller tusindvis af mennesker, at det sted, man har kæmpet for med hver eneste fiber i kroppen, snart ikke længere findes i sin nuværende form.

Vi ved bare, at vi skylder jer sandheden.

Sansegården, som I kender den i dag, lukker ved udgangen af 2026.

Motorvejen kommer, og gården skal rives ned, men det er ikke bare bygninger, der forsvinder.

Det er vores livsværk, vores hverdag, de fysiske rammer, hvor vi har skabt noget helt særligt med kærlighed, sved, tårer og en urokkelig tro på, at vi kunne gøre en forskel.

Vi har skabt en virksomhed, hvor der er plads til dem, der ikke altid passer ind alle andre steder. Et sted, hvor unge med særlige behov kan finde ro, tryghed, udvikling og følelsen af at høre til.

Et sted, hvor man ikke behøver at kunne det samme som alle andre, for at være noget værd.

Et sted, hvor en god dag ikke nødvendigvis handler om store præstationer, men måske bare om at turde træde et skridt tættere på et dyr… Om at lykkes med noget, der var svært i går... Om at grine, og om at blive mødt uden krav om at være en anden, end den man er.

For nogle er Sansegården en gård med dyr. For andre er det et af de få steder, hvor deres barn endelig har fundet sin plads i verden.

Og det er dét, der gør det her så ubærligt.

Vi ved, hvad Sansegården betyder for de familier, der har fundet tryghed her. Vi ved, hvor meget det betyder at finde et sted, hvor ens barn bliver set, forstået og mødt med de rette rammer.

Vi ved, at der bag hvert eneste besøg, hvert eneste smil og hver eneste lille sejr findes mennesker, der har kæmpet for at finde netop sådan et sted.

Og vi ved, at det ikke bare er noget, man erstatter ved at finde en ny adresse.

Egedal Kommune ønsker ikke at fortsætte samarbejdet med os.

Der er opstået uenigheder og vi har følt os uretfærdigt behandlet i hele processen. Sagen er fortsat ikke afsluttet, og endt i ankestyrelsen. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke udtale os nærmere om forløbet eller omstændighederne.

Det er utrolig svært at stå i en situation, der har så store konsekvenser for vores virksomhed, vores elever og de mennesker, som har haft glæde af Sansegården, uden at kunne fortælle hele historien.

Vi håber, at vi på et senere tidspunkt får mulighed for at sætte flere ord på det, der er sket.

Lige nu forsøger vi at finde fodfæste i noget, der føles fuldstændig uvirkeligt.

For hvordan forbereder man sig på at skulle give slip på de fysiske rammer, man har brugt så mange år på at bygge op?

Hvordan forklarer man, at noget, man har kæmpet så hårdt for, alligevel må forandre sig så voldsomt?

Og hvordan siger man farvel til dem, der aldrig bare har været en del af ens arbejde, men en del af ens familie?

🦙 OG SÅ ER DER VORES BØRN, VORES DYR, VORES FAMILIE. 💔💔💔💔💔

Vi ved næsten ikke, hvordan vi skal skrive det her uden at bryde sammen.

For hvordan forbereder man sig på at miste det, der er en del af ens hjerte?

Nord, Malle, Frederik, Lima, Joey, F***g, Freja, Magni, Kara og alle de andre.

De er ikke bare dyr, vi passer. De er ikke bare dyr, der bor på en gård. De er ikke bare en del af vores virksomhed.

DE ER VORES BØRN❤️

Det er dem, vi står op til hver eneste morgen. Dem, vi bekymrer os om, når noget ikke er, som det skal være. Dem, vi passer på, når de er syge. Dem, vi glæder os over, når de trives.

Dem, vi bruger timer på at pleje, forkæle og lære at kende helt ned til de mindste særheder.

Vi kender deres personligheder, deres vaner, Deres små skøre påfund. Vi ved, hvem der kommer først, hvem der helst vil nusses, hvem der er frækkest, og hvem der lige skal bruge lidt ekstra tid.

Vi kender deres blikke, vi kender deres lyde. Vi kender forskellen på, når de er glade, utrygge eller har brug for os.

De er vævet ind i vores hverdag på en måde, som er svær at forklare, hvis man ikke selv har prøvet at elske et dyr sådan.

De er der, når vi åbner øjnene om morgenen. De er der, når vi har haft en dårlig dag. De giver os glæde, når vi er trætte, og de får os til at grine, selv når verden føles tung.

Og nu skal vi forholde os til, at den verden, vi har skabt sammen med dem, forsvinder.

Motorvejen kommer, gården skal rives ned, og vi står tilbage med spørgsmålet:

Hvad gør man, når man risikerer at miste det, man elsker allermest?

Hvordan ser man sine dyr i øjnene hver morgen og forsøger at passe på dem, samtidig med at man selv er ved at gå i stykker indeni?

Hvordan fortsætter man med de samme rutiner, den samme omsorg og den samme kærlighed, når man ved, at alt det velkendte snart bliver revet væk?

Vi græder.

Vi græder over tanken om alt det, der skal forandres, over usikkerheden, over det liv, vi har bygget op omkring dem, over alle de små øjeblikke, som vi aldrig har tænkt på som noget særligt, fordi vi troede, at vi havde så mange flere år med dem foran os.

De stille morgener, de små muler, der søger vores hænder, de velkendte lyde fra foldene. De øjeblikke, hvor vi bare står og kigger på dem og tænker, at vi er verdens heldigste mennesker.

Vi har aldrig været i tvivl om, at vores dyr er en del af vores familie.

Men nu mærker vi, hvor ubærligt det er, når kærligheden til ens dyr også betyder, at man har så uendeligt meget at miste.

Og det værste er, at vi ikke bare tænker på os selv.

Vi tænker på alle de mennesker, der har lært vores dyr at kende. På børnene, der har samlet mod til at komme tættere på. På de unge, der har fundet ro ved at stå ved siden af en lama. På familierne, der har set deres børn smile på måder, de ikke altid ser i hverdagen.

Vores dyr har været med til at skabe noget, der er større end os selv.

De har været tryghed, nærvær, relationer og små mirakler i hverdagen.

Og derfor gør det her så ondt.

For vi ved, at vi ikke bare risikerer at miste de rammer, vi har bygget op.

Vi står også over for en fremtid, hvor vi skal finde ud af, hvordan livet skal se ud for de dyr, vi elsker så højt.

Vi ved endnu ikke, hvordan det hele kommer til at ende.

Men vi ved én ting:
De er ikke bare en del af Sansegården. De ER en del af os. ❤️
De er vores ansvar, vores kærlighed, vores familie…❤️❤️❤️

Vi har lovet dem omsorg, tryghed og et godt liv… Og det løfte tager vi dybt alvorligt.

Vi ville ønske, at vi kunne beskytte dem mod alt det, der nu sker. Vi ville ønske, at vi kunne fortælle dem, at alting nok skal blive, som det plejer.

Men det kan vi ikke…
Så vi gør det eneste, vi kan lige nu.

Vi tager én dag ad gangen. Vi passer på dem…Vi nusser dem lidt ekstra... Vi nyder de små øjeblikke og forsøger at være til stede i det liv, vi stadig har sammen.

Også på de dage, hvor tårerne presser sig på.😭

For hvis der er én ting, vi aldrig vil fortryde, så er det, at vi har elsket dem så højt. ❤️

💔 OG SÅ ER DER VORES TO UNGE ELEVER.

To unge mennesker, som vi også skal sige farvel til i de rammer, de kender.

Vi har fået lov til at være en del af deres hverdag, deres udvikling og deres liv. Vi har set dem vokse, udvikle sig og finde muligheder i sig selv.

De er ikke bare elever, der afslutter et forløb.
De er mennesker, vi holder af. Mennesker, som vi har et ansvar for… Mennesker, hvis fremtid vi har ønsket at være med til at bygge op.

At vi nu skal tage afsked med dem i de rammer, vi havde håbet at kunne tilbyde dem meget længere, gør ubeskriveligt ondt.

Vi har kæmpet for at skabe et sted, hvor de kunne udvikle sig i trygge og forudsigelige rammer, og nu skal vi forberede os på, at deres hverdag skal forandres.

Hvordan gør man det?

Hvordan sætter man ord på noget, der gør så ondt, at man næsten ikke selv kan forstå det?

💔 SØNDAG DEN 20. DECEMBER BLIVER EN DAG, VI ALDRIG GLEMMER.

Det bliver sidste gang, Sansegården holder åbent for besøgende på gården.

Og den dag er ikke tilfældig…

Det er nemlig Karas fødselsdag.🇩🇰🎈🎂🎉

Vi havde forestillet os, at den dag skulle være fyldt med glæde. At vi skulle fejre hende, fejre livet og glæde os over alt det, vi stadig havde foran os.

I stedet bliver det en dag, hvor vi både skal fejre vores elskede Kara og forsøge at tage afsked med jer alle sammen.

Vi skal smile, selvom vi har lyst til at græde.

Vi skal forsøge at være til stede i en dag, som vi allerede ved kommer til at gøre ondt.

Vi håber, at I vil komme.

Ikke kun for at besøge dyrene en sidste gang, men for at være sammen med os.

For at fejre Kara.🇩🇰

For at sige farvel til gården, som I kender den.❤️🦙

For at mindes alt det, vi har skabt sammen.

For I har også været med til at gøre Sansegården til det, den er.❤️❤️❤️

Hver eneste familie, der har besøgt os. Hvert eneste barn, der har grinet blandt dyrene. Hver eneste unge, der har fundet ro. Hver eneste af jer, der har fulgt med, delt vores historier, støttet os og fortalt os, at det, vi gør, betyder noget.

I har betydet mere, end I aner. Tak for jer 🙏🏻❤️❤️❤️❤️

MEN HØR OS LIGE: SANSEGÅRDEN FORSVINDER IKKE... DEN SKAL FINDE EN NY VEJ.

Virksomheden Sansegården fortsætter.

Vi giver ikke slip på vores værdier, vores faglighed eller vores ønske om at gøre en forskel for mennesker med særlige behov.

Vi ved endnu ikke præcis, hvordan fremtiden kommer til at se ud, eller hvordan Sansegården bliver i sin nye form.

Men vi ved, at det, vi har bygget op, er mere end mursten, folde og stier.

Det er erfaringer, relationer, faglighed, værdier, og en dyb tro på, at mennesker fortjener at blive mødt med forståelse, omsorg og respekt.

Det kan en motorvej ikke rive ned.

Men det ændrer ikke på, at vi lige nu skal sige farvel til en helt særlig del af vores liv.

Vi mister de fysiske rammer, hvor så mange minder er blevet skabt. Vi skal finde en ny vej for virksomheden. Vi skal forholde os til en fremtid, vi aldrig selv havde forestillet os.

Og vi skal gøre det, mens vi stadig forsøger at forstå, at det her faktisk sker.

Vi ville ønske, at historien kunne have set anderledes ud.

Vi ville ønske, at vi kunne have fortsat med at åbne porten hver søndag, byde jer velkommen, og se glæden i jeres øjne, når I mødte dyrene.

Vi ville ønske, at vi kunne have givet vores elever den stabilitet og kontinuitet, som vi ved betyder så meget.

Vi ville ønske, at vi kunne have fortsat med at udvikle Sansegården på den måde, vi havde drømt om.

Men nogle gange bliver man tvunget til at finde en ny vej, selvom man aldrig har ønsket at forlade den gamle.

Tak, fordi I har været en del af Sansegården.

Tak, fordi I har troet på os.

Tak, fordi I har givet vores dyr kærlighed.

Tak, fordi I har støttet vores arbejde med unge mennesker, der har brug for noget andet end det, verden så ofte tilbyder dem.

Og tak, fordi I har været med til at skabe et sted, hvor der var plads til at være anderledes.

Vi ved ikke, hvordan vi kommer igennem den kommende tid, men vi er i sorg og det er helt okay at vise.

Vi ved ikke præcis, hvad fremtiden bringer.

Men vi ved, at Sansegården ikke bare er en adresse.

Sansegården er en vision, en faglighed, carefarming, en mission, en tro på, at vi kan gøre en forskel.

Og den tager vi med os, videre ind i fremtiden

Med knuste hjerter, håb for fremtiden og al den kærlighed, vi har i os.

De kærligste hilsner
Martin og Louise
Sansegården ❤️🦙🌿

30/10/2026

LAMAER HAR FORSTÅET NOGET OM LEDELSE, SOM MENNESKER STADIG KÆMPER MED AT FORSTÅ🦙❤️

I en lamaflok handler lederskab ikke om at hæve sig over andre. Det handler om at tage ansvar for flokken. ❤️

Lederen er der for at beskytte, skabe balance og sikre, at flokken fungerer.

Der opstår konflikter. Nogle gange skal der sættes grænser, men en konflikt er ofte kort. Når den er afsluttet, kommer lamaerne videre… De bærer ikke nag, og de bruger ikke resten af dagen på at straffe hinanden.

For i en flok, hvor alle er afhængige af hinanden, er samarbejde ikke bare en fordel. Det kan være forskellen på liv og død.

Og her er måske den vigtigste lære:

Du behøver ikke være den vigtigste i flokken for at have en vigtig plads i den.

En stærk flok handler ikke om, at én vinder, og alle andre taber. Den handler om, at alle har en funktion, og at fællesskabet er stærkere, når alle bidrager.

Måske kunne vi mennesker lære lidt af lamaerne…🦙🌿

For god ledelse handler ikke om at stå øverst. Det handler om at tage ansvar for dem, der står omkring dig.