Danmarks Patientforening for Hovedpineramte

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Danmarks Patientforening for Hovedpineramte Velkommen til Danmarks Patientforening for Hovedpineramte. Der findes mange forskellige hovedpinesygdomme, f.eks. Måske lider du selv af hovedpine?

Vi er en patientforening til for dig, der lider af kronisk migræne, Hortons Hovedpine, spændingshovedpine samt andre hovedpine typer. migræne, spændingshovedpine, Horton Hovedpine og New Daily Persistent Headache. Man kan også være ramt af Trigeminusneuralgi, der er en intens, jagende smerte i den ene side af hovedet, relateret til ansigtets følenerve. Det er vigtigt, at man får stillet den rette diagnose, og som patientforening rådgiver vi gerne om, hvordan det kan lykkes – det er nemlig ikke helt ligetil. Faktisk lider mere end 500.000 danskere af hovedpinesmerter mindst én gang om ugen, og man formoder, at omkring 200.000 har hovedpine hver eneste dag. Det gør hovedpine til en af vores mest almindelige folkesygdomme, og den er skyld i utallige sygedage. Eller måske er der en hovedpineramt i din omgangskreds? Måske har du endda hørt en hovedpineramt få at vide, at han eller hun bare skal tage en pille og komme videre. Men så nemt er det ikke. Hovedpine kan nærmest invalidere et menneskes liv, og det er nødvendigt at få den rigtige hjælp. Desuden er det påkrævet, at der forskes langt mere i hovedpinesygdomme, hvilket vi som patientforening også bakker op om. Det er ikke alle hovedpinesygdomme, der er lige kendte. Omkring 7000 danskere går formentlig rundt med Horton Hovedpine – også kaldet klyngehovedpine – men mange er ikke selv klar over det, fordi sygdommen er så ukendt. Faktisk kan der gå helt op til 6 år fra det første anfald, til man får en korrekt diagnose. Danmarks Patientforening for Hovedpineramte støtter ikke kun patienterne, men også de pårørende, bl.a. gennem rådgivning af de ramte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende også melder dig ind i foreningen. Dermed er du med til at hjælpe en, du holder af. Som medlem får du endvidere adgang til mange forskellige former for rådgivning og støtte. Det drejer sig bl.a. om en bisidderordning i sociale sager samt adgang til et landsdækkende netværk af psykologer, der kan håndtere de trivselsproblemer, som kan opstå i en familie, når en nærtstående rammes af en hovedpinesygdom. Du er altid velkommen til at kontakte os og få yderligere information. Du kan enten skrive en e-mail til [email protected] eller ringe til os på tlf. 23 24 26 43 (tirsdag 9-12 og onsdag 12-14).

21/10/2026

Du er ikke alene ❤️
 
Nogle gange kan musik og ord sætte lyd på de følelser, som kan være svære at forklare.
 
En hovedpineramt har skrevet en tekst til en sang, som nu har fået melodi. Sangen fortæller en historie om, hvordan det kan føles at leve med en kronisk hovedpinesygdom – om de tanker, bekymringer og følelser, der følger med, og om alt det, andre måske ikke altid kan se eller forstå.
 
Men sangen rummer også et vigtigt budskab: Du er ikke alene. ❤️
 
Bag sangen står Danmarks Patientforening for Hovedpineramte – Danmarks største patientforening for mennesker, der lever med hovedpine.
 
Vi er her for dig og din familie. Vi ved, at en kronisk hovedpinesygdom ikke kun påvirker den, der har smerterne, men også de nærmeste omkring én.
 
💙 Er du endnu ikke en del af vores familie? Så er du mere end velkommen!
 
Hos os er der plads til dig, din familie, jeres bekymringer, jeres tanker og alt det, der kan være svært, når hovedpinen bliver en del af hverdagen.
 
Du behøver ikke stå alene. Vi er her for dig. 💙

Hovedpine Hangouts - til dig som hovedpineramt og pårørende til en hovedpineramt. Døjer du med hovedpine, eller er du på...
20/10/2026

Hovedpine Hangouts - til dig som hovedpineramt og pårørende til en hovedpineramt.

Døjer du med hovedpine, eller er du pårørende til en hovedpineramt?

Så har du mulighed for at møde andre ligesindede til Hovedpine Hangouts i dit nærområde.

Denne gang inviterer Charlotte fra Danmarks Patientforening for Hovedpineramte Jer til et formiddags-arrangement med hygge og samvær for vores medlemmer.

→ HVAD: Netværksmøde på Brasseriet ”Esbern Snare”.
→ ADR: Kordilgade 17, 4400 Kalundborg
→ HVORNÅR: Onsdag d. 28. oktober.
→ TIDSPUNKT: Kl. 10-12.00
→ PRIS: Det er gratis at deltage.
→ TILMELDING: Send en e-mail til [email protected], skriv i emnefeltet ”Hovedpine Hangout - Kalundborg.” Vedlæg dit navn og telefonnummer.
→ PRAKTISK INFO:
Du skal være medlem af Danmarks Patientforening for Hovedpineramte for at kunne deltage. (Det kan du blive på vores hjemmeside: www.jegharhovedpine.dk)
→ TILMELDINGSFRIST: Mandag d. 26. oktober.
→ Maks deltagerantal: 8.

Meld gerne afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage, så en anden har mulighed for at få din plads.

Jeg ser frem til at møde dig! 🙏

Med Venlig Hilsen

Charlotte
Bestyrelsesmedlem hos Danmarks Patientforening for Hovedpineramte 🧡

12/10/2026

Formand Christian Hansen, fra Danmarks Patientforening for Hovedpineramte takker af for en fantastisk smerteweekend! 💙✨
​

Var du med til smerteweekend, og sidder du inde med noget feedback, du ikke lige fik sagt?

Så er du mere end velkommen til at sende os en besked her på profilen eller sende en e-mail til:
[email protected]

​Vi lytter altid, så vi kan gøre det endnu bedre næste gang. ☺️

Tak for en god smerteweekend!

11/10/2026

Weekenden har budt på spændende oplæg, udveksling af erfaringer og vigtigst af alt, et rum hvor man ikke skal forklare sin sygdom. 🧠

​Det er noget helt særligt at opleve, hvordan nye fællesskaber opstår på kort tid, og hvordan det kan gøre en forskel at møde andre der forstår hvad man går igennem.

Tak til alle deltagere og oplægsholdere for at skabe en tryg og varm atmosfære!

​Samt en stor tak til vores fantastiske sponsorer, for at bakke op om weekenden og gøre den mulig. 🙏

​Husk, at du aldrig står alene!
Hvad enten du selv er hovedpineramt eller pårørende, er du altid velkommen til at kontakte os for hjælp, sparring, information eller bare en god snak.

​📞 23 24 26 43
✉️ [email protected]
🌐 www.jegharhovedpine.dk

​

10/10/2026

Er du under uddannelse og har brug for støtte, hjælp eller en god snak? 🎓✨
​Danmarks Patientforening for Hovedpineramte har netop hjulpet Isabella med at få sendt en ansøgning om handicaptillæg.

​Vi er her for at hjælpe dig videre!

​📞 Kontakt os på tlf.: 23 24 26 43
✉️ E-mail: [email protected]

Godmorgen fra Middelfart 🌼Nu starter Smerteweekend 2026! 🧠​Kaffen er brygget, foldere og navneskilte ligger klar, og de ...
10/10/2026

Godmorgen fra Middelfart 🌼
Nu starter Smerteweekend 2026! 🧠

​Kaffen er brygget, foldere og navneskilte ligger klar, og de smukke rammer ned til vandet er klar til at tage imod årets deltagere. 🌊

Dagen i dag byder på masser af ny viden, erfaringsudveksling og hygge i trygge rammer.

Vi deler løbende glimt fra smerteweekenden i vores Stories. Så kig med i løbet af dagen og følg med i, hvad der sker 📱✨

​

07/10/2026
Hjernerystelse kan være forbundet med en række symptomer – og hovedpine er blandt de symptomer, der kan optræde efter en...
21/09/2026

Hjernerystelse kan være forbundet med en række symptomer – og hovedpine er blandt de symptomer, der kan optræde efter en hovedskade.

For nogle bliver hovedpinen kortvarig.

For andre kan den fortsætte og blive en vedvarende del af hverdagen.

En hovedpine efter en hovedskade kan minde om migræne eller spændingshovedpine. Derfor er det vigtigt ikke kun at se på, hvordan smerten føles, men også på hvornår den begyndte, hvad der skete omkring hovedskaden, og hvordan symptomerne udvikler sig.

Efter en hovedskade kan der også forekomme andre symptomer som eksempelvis svimmelhed, træthed, koncentrationsproblemer, søvnproblemer og irritabilitet.

Det betyder ikke, at alle med hjernerystelse får langvarig hovedpine.

Men når hovedpinen bliver ved, fortjener den en ordentlig vurdering.

Du er altid velkommen til at kontakte os via mail på [email protected] eller telefon på 23 24 26 43, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.jegharhovedpine.dk

Danmarks Patientforening for Hovedpineramte deltager igen i år i Sct. Michaels Nat i Slagelse fredag den 25. september, ...
20/09/2026

Danmarks Patientforening for Hovedpineramte deltager igen i år i Sct. Michaels Nat i Slagelse fredag den 25. september, og vi håber, at nogle af jer har lyst til at være med 🌚⭐️

Vi skal stå på Nytorv fra kl. 17.00 til 22.00 (inkl. opstilling og nedtagning) og møde en masse spændende mennesker. Her skal vi fortælle om hovedpine, livet med en usynlig sygdom og det fællesskab, som vores forening skaber 💚

Du behøver ikke være ekspert – det vigtigste er, at du har lyst til at være med, få nogle gode snakke og hjælpe os med at sætte fokus på en sag, der betyder noget.

Og bare rolig – vi sørger selvfølgelig for både mad, drikke og godt selskab 😊

Har du lyst til at være med til en hyggelig og meningsfuld aften, så send os en mail på [email protected].

En vigtig ting ved hovedpine er, at mennesker godt kan have mere end én hovedpinediagnose.Hvis en person allerede har mi...
19/09/2026

En vigtig ting ved hovedpine er, at mennesker godt kan have mere end én hovedpinediagnose.

Hvis en person allerede har migræne, men efter en skade får en markant ændring i hyppighed eller sværhedsgrad, kan det være relevant at undersøge, om der samtidig er opstået en sekundær hovedpine relateret til skaden.

Det samme gælder andre situationer, hvor en eksisterende hovedpine ændrer karakter.

Derfor er det vigtigt at spørge:

📌 Hvornår begyndte hovedpinen?
📌 Var der en konkret hændelse inden?
📌 Har hovedpinen ændret karakter?
📌 Hvor ofte kommer den?
📌 Hvor længe varer anfaldene?
📌 Hvilke andre symptomer følger med?
📌 Hvordan påvirker hovedpinen hverdagen?

En præcis hovedpinehistorik kan være et vigtigt redskab, når lægen skal vurdere hovedpinen.

Hovedpine er ikke altid simpel – og derfor skal den heller ikke altid behandles som om, den er.

Du er altid velkommen til at kontakte os via mail på [email protected] eller telefon på 23 24 26 43, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.jegharhovedpine.dk

Adresse

Sdr. Stationsvej 28A
Slagelse
4200

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Danmarks Patientforening for Hovedpineramte offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Danmarks Patientforening for Hovedpineramte:

Genveje

Del