15/01/2025
Problemerne med opdræt af fisk i havet
I øjeblikket går historien om Fiskehandler Clausen fra Århus, der følger sin samvittighed og sit hjerte og nægter at sælge opdrætsfisk, Norden rundt. Men er der egentlig noget galt med opdrætsfisk?
Man skulle mene fiskeopdræt i havet, var bæredygtig og ville skåne havets vilde fisk. - Faktisk forholder det sig lige modsat. Havbrugene skaber kolossale problemer for de vilde fiskebestande, naturen, havmiljøet og den menneskelige sundhed.
Omkring bæredygtighed, kan der kun være tale om den gevinst af milliarder, der forgylder de virksomheder og personer, der misbruger naturens ressourcer og vores fælles natur.
Havbrugenes net og burer smøres ind i giftige kobberbaserede midler, der skal slå alge- og plantevækst ihjel.
Laksenes f***r består af fiskepellets, der blandt andet er fremstillet af soyamel fra Regnskoven, samt af fiskemel fremstillet af vilde fisk som tobis, sardin, blåhvilling og makrel.
Over halvdelen af alle havets fangede vilde fisk ender som f***r for opdrætsdyr.
Foderet i havbrugene tilsættes stoffet astaxanthin, der farver laksens kød rødt. Skete det ikke ville kødet være bleghvidt og usælgeligt.
Samtidig anvendes antibiotika i store mængder, med den fare der ligger i at bakterier kan mutere og skabe antibiotikaresistens.
I danske havbrug blev der i 2018 alene anvendt 3,6 ton antibiotika.
Foderrester, gift, kvælstof, fosfor og medicinrester ender på bunden af havet, hvor det lægger sig som et sort lag slam, medvirker til iltsvind og forurener havmiljøet, svarende til kloak fra storbyer.
Den danske havbiolog Michael Hansen udtaler til et medie:
- Når laksenes afføring daler til bunden, skaber det en ophobning af næringsstoffer, som resulterer i en overproduktion af alger, der til sidst skaber iltsvind. Det får konsekvenser for havmiljøet omkring opdrættet.
Burlaksene, specielt i Norge, angribes af lakseparasitter, lakselus, der æder fiskene levende, og desværre også spreder sig til de vilde Atlanterhavslaks. Bestandene af vildlaks decimeres kraftigt grundet lakselus, sygdomme og genetisk forurening der skyldes store udslip fra havbrugene.
Den vilde Atlanterhavslaks er rødlistet. Gennem de sidste 30 år er bestanden faldet med 80%. I Norge frygter man, vildlaksen er truet af udryddelse, hvis der ikke gøres noget ved de norske havbrug, der årligt producerer en million ton burlaks.
For at reducere antallet af lakselus i havbrugene, anvender havbrugene læbefisk, stenbider, havkarusse, savgylte og berggylte, der spiser lakselusene. Problemet er, at læbefiskene der anvendes er vilde fisk, der indfanges ved Danmarks og Sveriges kyster af danske og svenske fiskere, og at bestanden af læbefisk derfor reduceres kraftigt.
Dyrevelfærden i et havbrug er lav. Fiskene har meget lidt plads. I Norske havbrug må der være 25 kg fisk pr. kubikmeter vand. I Danmark er der ingen grænse for, hvor tæt fiskene må stå.
Mangel på naturlig ”motion” og naturlig føde betyder at kød fra laks i havbrug nemt kan kendes på store, hvide fedtstriber og en blød, fedtet konsistens.
Dødeligheden i norske havbrug er stor. 20% af laksene dør under produktionen. I Norge er hundrede millioner burlaks nu døde af sygdomme og misvækst.
Kødet fra opdrætslaks indeholder ifølge norske forskere toksiner / giftstoffer, der kan være skadelige for gravide og give fostre og små børn hjerneskader. Desuden sættes det i forbindelse med risikoen for kræft og diabetes.
Så sent som i 2024 opdagede forskere at norske opdrætslaks indeholder stoffet tralopyril - et middel der bruges til imprægnering af burene. Virkningen af midlet kan skabe frie radikaler, som er molekyler, der kan skade celler, proteiner, DNA og medføre ”oxidativ stress”. En stress-form der er forbundet med sygdomme som kræft, diabetes og sygdomme, der påvirker hjernen. Den norske havforsker, Bjørn Einar Grøsvik, kalder fundet ”allarmerende”.
Danmarks Naturfredningsforening har tidligere advaret mod at spise laks fra havbrug, og den norske læge, Anne Lise Bjørke Monsen ved klinisk institut på Haukeland Universitetssygehus har udtalt til den norske avis VG:
- Jeg vil ikke anbefale gravide, børn eller unge at spise opdrættet laks. Det er for usikkert, både hvor mange giftstoffer laksen indeholder, og hvordan disse stoffer påvirker børn, unge og gravide.
Når det kommer til bæredygtighed og CO2 udledning, så fragtes soya fra Regnskoven og fisk fra Sydafrika og Peru til Danmark og Norge for at ende som f***r for opdrætslaks. Desuden flyves tonsvis af opdrætslaks hver uge i specielle fly fra Norge til Kina. Der kan være 50 ton laks i hvert fly. Hver kilo laks der flyves, tilfører 20 kilo CO2 til atmosfæren. En enkelt flyvning forurener således med en million kilo CO2.
Med baggrund nævnte problematikker omkring opdræt af fisk, specielt burlaks i havbrug, er det måske forståeligt, at fiskehandler Clausen og andre følger deres samvittighed og hjerte – og siger nej tak. – Måske forbrugerne burde gøre det samme?
For decades, we have been fighting for free-flowing rivers and the protection of wild fish stocks. The last decade it’s become clear that the aggressive expa...
