27/02/2026
Ny udstilling på Bruuns Hjørne !
Vi er utroligt stolte over at kunne præsentere en helt særlig udstilling, der hylder det enkle og nære i kunsten: "One line to tell it all" af den hollandske kunstner Mariette Meijers.
Mariette arbejdede med sort tusch på hvidt papir og skabte værker, der med en enkelt, klar streg indfanger stille øjeblikke, hverdagens fortællinger og motiver fra livet omkring hende. Hendes kunst rummer både nærvær, ro og håb – og inviterer os til at standse op og opleve skønheden i det små.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til fernisering:
🔅 Lørdag d. 28. februar 2026 kl. 13.00
🔅 Bruuns Hjørne
Kom og nyd et glas vin, hør Kirsten Kobbernagl åbne udstillingen og lad dig fordybe i Mariettes poetiske univers.
Alle er hjerteligt velkomne! Vi glæder os til at se jer!