Helhedsplanen - Arendalsvej

Helhedsplanen - Arendalsvej Helhedsplanen er en boligsocial indsats for Arendalsvej. På siden informerer vi om aktiviteter og t

Kontaktoplysninger:
Caja, Social Vicevært - 30 16 33 79
Kenneth, Social Vicevært & Projektmedarbejder - 30 16 33 77
Marianna, projektmedarbejder - 30 16 33 81
Lisa, projektmedarbejder - 30 16 33 80
Niklaes, Projektmedarbejder - 30 16 33 74
Mia, Leder - 24 98 60 61
Helen, Sygeplejerske - 23 36 42 82

04/06/2025

Vi vil fremover KUN lave opslag på vores nye side. Følg os på Helhedsplanen i Silkeborg for at læse, hvilke nyheder vi deler.

28/05/2025

✂️ Hør om syværkstedet på Kejlstrupvej

I huset på Kejlstrupvej mødes kvinder hver uge til syværksted – et kreativt og hyggeligt rum, hvor man kan fordybe sig i syning sammen med andre.

To dygtige sylærere står for værkstedet – blandt dem Trine, som også er frivillig i danskundervisningen. Deltagerne er kvinder, der allerede kan sy, men også kvinder der gerne vil lære det. Hvis man ikke kan sy i forvejen, får man et sykursus når man begynder 🧵

Syværkstedet startede helt tilbage i 2017, oprindeligt som en mødrecafé – men med tiden voksede interessen for syning, og aktiviteten blev naturligt videreudviklet til det, det er i dag 🤝

Det er et blandet hold, og antallet varierer fra gang til gang – men fællesskabet, nysgerrigheden og interessen for at sy går altid igen 💬

Mød en beboer og frivillig i cykelværkstedet på Lupinvej i Alderslyst! 🚲I dag skal du møde Kevin, en af de frivillige kr...
27/05/2025

Mød en beboer og frivillig i cykelværkstedet på Lupinvej i Alderslyst! 🚲

I dag skal du møde Kevin, en af de frivillige kræfter bag cykelværkstedet på Lupinvej!

Kevin er oprindeligt fra Gellerup i Aarhus, og har boet på Lupinvej i 20 år. Lupinvej er et rigtig godt sted at bo, siger Kevin.

Han blev for alvor involveret i området, da han syntes godt om et opslag om cykelværkstedet på Facebook. Kort efter rakte Helhedsplanen ud til ham og spurgte, om han kunne tænke sig at være frivillig i værkstedet - noget han aldrig har fortrudt!
Fra knallerter til cykler – et fællesskab hvor man lærer sammen 💡

Kevin havde ikke meget erfaring med cykler, da han startede, men han vidste, hvordan man skiller en knallert ad. Resten har han lært i fællesskab med de andre frivillige. For ham handler cykelværkstedet ikke kun om at reparere cykler – det er et sted, hvor man hjælper hinanden, deler viden og lærer nyt sammen. Mange kommer ikke kun for at få hjælp, men også for at bidrage og være en del af det sociale samvær.

Kevin fremhæver, hvor vigtigt det er, at der er frivillige, der støtter op om de aktiviteter og fællesskaber, der skabes i området. Netop derfor valgte han selv at engagere sig – for at gøre noget godt for beboerne i området.

Kender du en ung, der drømmer om at sejle?
26/05/2025

Kender du en ung, der drømmer om at sejle?

Trine og Gert hjælper beboere med dansk – og meget mere! 📚Hver torsdag formiddag kl. 9-11 mødes en gruppe beboere i Huse...
22/05/2025

Trine og Gert hjælper beboere med dansk – og meget mere! 📚

Hver torsdag formiddag kl. 9-11 mødes en gruppe beboere i Huset på Kejlstrupvej 51 for at blive bedre til dansk. Her står to frivillige, Trine og Gert, klar til at hjælpe – uanset om det handler om at lære alfabetet, bestå en danskprøve eller blive klar til medborgerskabsprøven.

Undervisningen er åben for alle, uanset niveau. Nogle deltagere har boet i Danmark i mange år og vil gerne blive endnu bedre til sproget, mens andre stadig er ved at lære de første ord.

Udover at træne sproget, dykker deltagerne også ned i den danske kultur og aktuelle politiske emner. Men snakken drejer sig ikke kun om grammatik og politik. Undervejs falder samtalen også ofte på hverdagsemner, for at øve sproget i en mere naturlig samtaleform.

Se her ⬇️⬇️
19/05/2025

Se her ⬇️⬇️

Visionen for dette område er, at flest mulig kommer i beskæftigelse - hvis det er muligt. For børn og unges vedkommende starter vi tidligt med fritidsjob og de mange veje til uddannelsesvalg.

Her kan du læse lidt om Simon, som bor i Lindeparken 😏
12/05/2025

Her kan du læse lidt om Simon, som bor i Lindeparken 😏

Mød en beboer der skaber liv i Lindeparken!

Simon har boet i Lindeparken i seks år sammen med sin kæreste og deres børn. Han er en sand ildsjæl og har været med til at skabe mere liv og fællesskab i området. For Simon er det nemlig naturligt at engagere sig i sit lokalsamfund.

Efter et år i Lindeparken blev Simon en del af bestyrelsen – og kort tid efter blev han formand. Sammen med bestyrelsen fik han sat gang i aktiviteter, der gjorde området mere børnevenligt med nye tiltag som babygynge og bedre forhold for barnevogne.

For to år siden valgte de at nedlægge bestyrelsen og i stedet fokusere fuldt ud på at skabe oplevelser for beboerne gennem et aktivitetsudvalg.

Simon er en sand ildsjæl, og er ikke bange for at banke på dørene hos sine naboer for at få dem med til arrangementerne, eller invitere sig selv på kaffe. Han tror på, at fællesskab ikke opstår af sig selv – nogen må tage det første skridt.

Siden Simon kom til, er der kommet flere faste traditioner i Lindeparken. Hver sommer bliver der nu jævnligt grillet ude i det fri, hvor naboer mødes på tværs af generationer.

I aktivitetsudvalget er der noget for enhver smag. Hver anden mandag mødes otte beboere i strikkeklubben – og nogle gange er Simon selv med, med sit strikketøj. De har også fået en krolfbane og afholder ugentlige krolf-arrangementer. Simon selv er så dedikeret, at han netop har købt sin første krolf-kølle.

Simon boede i næsten 20 år på Lupinvej, både som barn og voksen, hvor han oplevede et stærkt fællesskab og mange arrangementer. Da han flyttede til Lindeparken, ville han bringe nogle af de samme erfariner fra Lupinvej med sig – og har siden arbejdet målrettet på at bringe beboerne sammen.

07/05/2025

Kunne du også tænke dig at blive brandkadet?
Kontakt Kenneth Helhedsplan for at høre mere :)
Tlf. 3016 3377

Adresse

Silkeborg

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Helhedsplanen - Arendalsvej sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del