27/11/2025
🔥 NY AMBASSADØR I BROEN SILKEBORG! 🔥
Vi er enormt stolte af at kunne byde Jens Martin Gammelby velkommen som ny ambassadør for BROEN Silkeborg!
Mange kender Jens Martin som den offensive og energiske back med over 200 førsteholdskampe for Silkeborg IF – en spiller, der altid har båret fællesskabet i hjertet. Og netop fællesskabet er grunden til, at han nu træder ind i rollen som ambassadør og tager stafetten videre fra Pelle Mattsson.
🤝 “Det betyder noget at være en del af et fællesskab. Det har det gjort siden jeg var en lille dreng – og det gør det stadig som professionel i 3F Superligaen.”
Derfor siger Jens Martin også JA til at støtte vores arbejde for, at udsatte børn og unge i Silkeborg får mulighed for at gå til sport og fritidsaktiviteter på lige fod med alle andre.
Vi glæder os til samarbejdet – og til at sprede budskabet om, hvor meget et fællesskab kan betyde. ❤️⚽
Velkommen ombord, Jens Martin Gammelby!