03/06/2026
💚 Vil du være med til at gøre sommeren magisk for Sønderborgs børn?
Ringriderfestens Børneland søger frivillige til 2026, og der er plads til både nye og tidligere frivillige 🙌
I år bliver Børneland sat op for 20. gang, og hvert eneste år er det frivillige kræfter, der får det hele til at lykkes.
Det er smilene, hjælpsomheden og fællesskabet, der gør Børneland til noget helt særligt for børn og familier i Sønderborg.
Som frivillig kan du hjælpe med mange forskellige opgaver.
Måske er du med ved ponyridning.
Måske passer du en bod.
Måske hjælper du med at bygge Børneland op eller pakke det ned igen.
Der er opgaver for alle, og du bestemmer selv, hvor meget du kan hjælpe.
Det eneste du skal have med, er et smil og lysten til at være en del af fællesskabet 💚
“Man kommer måske for børnenes skyld, men de fleste bliver for stemningen. Det er svært ikke at blive revet med, når man først mærker den gode atmosfære på egen krop,” fortæller Jakob Boisen, formand for Børnelandskomitéen.
Som frivillig bliver du en del af et stærkt lokalt fællesskab, hvor du møder nye mennesker, skaber gode minder og er med til at give børnene en oplevelse, de husker.
Og selvfølgelig bliver de frivillige også fejret senere på sommeren til frivilligfesten i Mølleparken 🎶
Ringriderfestens Børneland 2026 foregår fra fredag d. 10. juli til og med søndag d. 12. juli 2026 på Ringriderpladsen i Sønderborg.
👉 Tilmeld dig på https://www.ringriderfesten.dk/boerneland og vær med til at gøre sommeren uforglemmelig for Sønderborgs børn.
Kender du én, der ville være fantastisk som frivillig i Børneland? Så prik dem lige på skulderen 💚