Sæby Rotary Klub

Sæby Rotary Klub Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der sætter høje etiske standarder og hjælper andre.

Rotary er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau. Rotary er for mænd og kvinder i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer. Rotary er for dem, som har en

gagement og overskud til at udføre et værdifuldt arbejde sammen med andre - for lokalsamfundet og for den internationale verden.

14/06/2026
75 år med fællesskab, venskab og fest 🎉Torsdag aften fejrede Sæby Rotary Klub et ganske særligt jubilæum – 75 år som Rot...
14/06/2026

75 år med fællesskab, venskab og fest 🎉

Torsdag aften fejrede Sæby Rotary Klub et ganske særligt jubilæum – 75 år som Rotaryklub i Sæby. Det blev markeret med en festlig aften på de smukke omgivelser på Sæbygård Slot, hvor omkring 50 medlemmer og ægtefæller var samlet til en aften fyldt med historie, musik, god mad og masser af hyggeligt samvær.

Aftenen begyndte naturligvis med et tilbageblik på klubbens historie og de mange mennesker, der gennem årene har været med til at forme klubben. I den imponerende riddersal fortalte klubbens ældste medlem, Asbjørn Isaksen, historien om det mere end 150 år gamle flygel, som står på slottet. Han satte sig efterfølgende til tangenterne og fremførte den smukke klassiker What a Wonderful World – et øjeblik, der satte den helt rette stemning for resten af aftenen.

Der blev serveret en udsøgt tre-retters menu fra Essens Gården og snakken gik lystigt ved bordene.

Men så skete det der ikke må ske. Det planlagte liveband måtte melde afbud blot få timer før festen på grund af sygdom. Heldigvis findes der mennesker, som kan trylle, når situationen kræver det! Med kort varsel lykkedes det nemlig at få Rasmus Bjerg og hans pianist til at lægge vejen forbi direkte fra Rock på Knivholt. Publikum blev forkælet med en times forrygende fortolkninger af sange fra John Mogensen, og stemningen steg straks til nye højder. Det blev et musikalsk højdepunkt, som sent vil blive glemt.

Aftenen bød også på et vigtigt punkt i klubbens kalender, nemlig det traditionsrige præsidentskifte. Den afgående præsident, Sten Jensen, gjorde status over et begivenhedsrigt Rotary-år med spændende foredrag, virksomhedsbesøg, sociale arrangementer og gode oplevelser. Herefter overdrog han præsidentkæden til klubbens nye præsident, Flemming Jensen, ledsaget af varme ord, gaver og gode ønsker for det kommende år.

Den nye præsident understregede, at han ønsker at bygge videre på den stærke kultur, det gode fællesskab og de mange aktiviteter, som kendetegner Sæby Rotary Klub.

Alt i alt blev det en aften, der på flotteste vis viste, hvad Rotary handler om: venskab, fællesskab, engagement og oplevelser sammen.

Tak til alle, der var med til at gøre klubbens 75-års jubilæum til en uforglemmelig fest. Vi glæder os allerede til de næste 75 år! 🎂🥂🎶

⛳ Golf kan bare noget!Rotary-holdet fra Sæby var samlet til en hyggelig aften på golfbanen, hvor vi fik chancen for at p...
12/06/2026

⛳ Golf kan bare noget!

Rotary-holdet fra Sæby var samlet til en hyggelig aften på golfbanen, hvor vi fik chancen for at prøve kræfter med golfspillet og det danske sommervejr 🌦️😎

Med kyndig instruktion fik vi alle mulighed for at lære de grundlæggende teknikker og prøve vores evner af på banen. Der blev slået gode slag, grinet og.. nogle fik sig et par friske ture i “krattet” for at lede efter de skæve bolde 😆🏌️⛳️

Spændende besøg på Flådestation Frederikshavn 🇩🇰🌊Sæby Rotary havde i aften fornøjelsen af at besøge Flådestation Frederi...
04/06/2026

Spændende besøg på Flådestation Frederikshavn 🇩🇰🌊

Sæby Rotary havde i aften fornøjelsen af at besøge Flådestation Frederikshavn, hvor vi fik et spændende indblik i Søværnets hverdag og de mange opgaver, der løses til søs 👏

Dagens højdepunkt var en rundvisning ombord på inspektionsfartøjet Lauge Koch (P572), som opererer i de grønlandske farvande. Skibet er bygget til arktiske forhold, er omkring 10 år gammelt og bemandes af cirka 20 personer, der ofte er udsendt i op til 9 uger ad gangen.

Vi fik et fascinerende indblik i livet ombord, fartøjets opgaver og det avancerede udstyr – herunder kanonen, som kan affyre op til 120 skud i minuttet.

En stor tak til Søværnet og besætningen for en spændende rundvisning. Respekt for det vigtige arbejde, der udføres under krævende forhold til gavn for Kongeriget Danmark.

⚓ Tak for et inspirerende kig, på Flådestation Frederikshavn 🙏

Grill hygge på “kanten” til sommer!Torsdagens Rotary møde blev denne gang afholdt i de hyggelige omgivelser i Nellemanns...
29/05/2026

Grill hygge på “kanten” til sommer!

Torsdagens Rotary møde blev denne gang afholdt i de hyggelige omgivelser i Nellemanns have i Sæby, hvor programmet var enkelt – men bestemt ikke kedeligt!

Omkring 25 medlemmer og ægtefæller var samlet til en dejlig grillaften i det skønneste sommervejr. Med cirka 20 grader, høj sol og næsten ingen vind var rammerne perfekte for en aften i godt selskab.

Aftenens grillmester var klubbens eget medlem Claus Kjærgaard tidligere slagter Kjærsgaard , som stod ved grillen og sørgede for lækre kødretter til stor begejstring for de fremmødte. Hertil blev der serveret velsmagende salater og kartofler, så ingen gik sultne hjem.

Der var ingen foredrag, konkurrencer eller særlige indslag på programmet – til gengæld var der masser af det, som vi er gode til: hyggeligt samvær, gode grin, røverhistorier, verdensproblemer der blev løst omkring bordene, og ikke mindst det gode fællesskab.

Kort sagt en af de aftener, hvor man bliver mindet om, at det nogle gange er de enkle ting, der giver de bedste oplevelser.

Tak til Claus for indsatsen ved grillen og de andre der gjorde aftenen mulig og til alle deltagere for endnu en hyggelig aften blandt venner.

ROTARY MØDE MED FULD GANG I GRYDERNE Denne torsdags Rotary møde den 21. maj blev afholdt på Torshøj gamle skole – det hy...
21/05/2026

ROTARY MØDE MED FULD GANG I GRYDERNE

Denne torsdags Rotary møde den 21. maj blev afholdt på Torshøj gamle skole – det hyggelige medborgerhus i Torshøj med et moderne storkøkken. Og dét køkken kom i den grad på arbejde i aften!

25 glade og topmotiverede rotarianere mødte op til madlavningsaften, hvor Elsa Toftlund - vores dygtige madmor fra Sæby – styrede tropperne med sikker hånd, højt humør og masser af gode råd undervejs.

Der blev hakket, rørt, stegt, smagt og grinet i stor stil, mens lækre retter tog form rundt omkring ved køkkenbordene. Resultatet? Masser af fantastisk mad, mætte maver og en rigtig hyggelig aften i godt selskab.

Stemningen var helt i top, og billederne taler vist deres helt eget tydelige sprog – her var både arbejdsglæde, koncentration og måske også lidt “smagsprøver undervejs”… 😉

Tak til Elsa for inspirationen og til alle de deltagende for endnu en skøn torsdag aften i Rotary -fællesskabet!

:::

Fantastisk spændende Rotary aften, hvor vi besøgte den gamle NATO-bygning ved Sæby. Pernille delte historien om købet af...
30/04/2026

Fantastisk spændende Rotary aften, hvor vi besøgte den gamle NATO-bygning ved Sæby.

Pernille delte historien om købet af bygningen og tankerne bag projektet – hvordan de har set mulighederne i de historiske rammer og skabt et sted, hvor fortid og nutid mødes 🤝

Vi fik samtidigt et indblik i bygningens rolle under Den Kolde Krig, hvor den indgik i NATO’s beredskab med fokus på brændstof, kommunikation og overvågning i en urolig tid.

I dag rummer stedet et kreativt miljø med bolig, smedje og showroom under navnet Fr**ga & Smeden ⚙️

En inspirerende aften med stærke fortællinger om både historie, forvandling og vision.

Fra kræftdiagnose til Camino-kilometer i verdensklasse! 🌍I torsdags 16/4 havde vi fornøjelsen af foredrag af vores eget ...
17/04/2026

Fra kræftdiagnose til Camino-kilometer i verdensklasse! 🌍

I torsdags 16/4 havde vi fornøjelsen af foredrag af vores eget mangeårige medlem Asbjørn Isaksen – og lad os bare sige det, som det er: Det var ikke bare en gåtur, vi blev taget med på… det var tre! 😄

Asbjørn har nemlig begivet sig ud på hele tre Caminoer de seneste år – den franske rute, den klassiske gennem Spanien og den smukke langs den portugisiske kyst. Vi taler altså om vandreture på mellem 670 og over 800 kilometer per gang… ja, du læste rigtigt – per gang! 💪

Og nej, det var ikke som 25-årig med nyindkøbte vandrestøvler og overmod i rygsækken. Det var i en alder af omkring 74 år – motiveret af en alvorlig kræftdiagnose, som fik Asbjørn til at tænke: “Nu skal der ske noget!”

Det gjorde der. 🙌

Med både humor, ærlighed og en masse flotte billeder tog Asbjørn os med på rejsen – fra ømme fødder til store oplevelser, fra refleksioner til røverhistorier.

Det blev en aften med både grin, eftertanke og en smule dårlig samvittighed over, hvor lidt vi andre egentlig går i hverdagen… 😅

Tak til Asbjørn for en livsbekræftende fortælling – og for at minde os om, at det aldrig er for sent at snøre skoene og tage første skridt! 👣

Også lige en tak til restaurant Frøken Madsens Spisehus for lækker mad.

Rotarybesøg hos Frederikshavn Iscenter Nord ⛸️👏Vi havde en rigtig spændende aften, hvor Henrik Houkjær Nørgaard, centerl...
26/03/2026

Rotarybesøg hos Frederikshavn Iscenter Nord ⛸️👏

Vi havde en rigtig spændende aften, hvor Henrik Houkjær Nørgaard, centerleder, gav et engageret og indsigtsfuldt oplæg om hallens mange faciliteter og den daglige drift.

Vi fik blandt andet et kig ind i teknikken bag nedkølingen af isen, processen med rensning af isbanen samt arbejdet med energiforbrug og energibesparelser i en moderne ishockeyhal. Det gav et interessant indblik i, hvor meget teknik og planlægning der ligger bag driften af et iscenter.

En aften med højt humør, gode spørgsmål og ny viden – præcis som et Rotarymøde skal være 🤩

🚴‍♂️ Rotary-aften i særklasse! 📸Hold nu op en aften!Vi havde fornøjelsen af sportsfotograf Niels Mejlvang – en sand kapa...
19/03/2026

🚴‍♂️ Rotary-aften i særklasse! 📸

Hold nu op en aften!

Vi havde fornøjelsen af sportsfotograf Niels Mejlvang – en sand kapacitet inden for cykelsportens verden. Med mere end 20 Tour de France og over 400 etaper bag sig, tog han os med helt tæt på nogle af de største øjeblikke i løbets historie 🙌

Fra Bjarne Riis og Brian Holm til nutidens stjerne Jonas Vingegaard – Niels har set det hele gennem linsen og delte både billeder og historier fra de mest ikoniske etaper 🚵‍♂️

Aftenen blev afholdt hos Sæby Cykler, hvor vores eget medlem Lars Severinsen lagde lokaler til – tusind tak for det! 👏
Også en tak til Mads Lundby og Nordjyske Bank som også gjorde det muligt.

En super hyggelig og inspirerende aften i godt selskab 🤝

Adresse

Pindborggade 1
Sæby
9300

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sæby Rotary Klub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del