Stafet For Livet - Roskilde

Stafet For Livet - Roskilde Stafet For Livet er et døgn med aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til Natten kan være svær at komme igennem.

Aktiviteter dag og nat
Stafet For Livet er en holdaktivitet, der varer 24 timer. Gennem forskellige aktiviteter bliver der indsamlet penge til kampen mod kræft. Alle aktiviteter giver anledning til at minde og ære dem, der tabte kampen mod kræft, og giver håb og støtte til dem, der fortsat kæmper. Stafettens 24 timer symboliserer, at det er hårdt arbejde at være ramt af kræft – døgnet rundt. Du h

ar lyst til at smide håndklædet i ringen, men bliver ved, fordi du ved, at der er en ny dag i morgen. Samler penge ind til kampen mod kræft
Omdrejningspunktet for aktiviteter er en stafetbane, hvor selve stafetten foregår. Hold på typisk 10-20 personer tilmelder sig og har altid mindst én holddeltager på banen, i de 24 timer stafetten varer. Dette symboliserer en kræftpatients kamp med de lyse og mørke timer. Hvert hold samler på forskellige måder penge ind til Kræftens Bekæmpelse under stafetten. Dels ved at betale 100 kr. i deltagergebyr, ved at lave et rundesponsorat med en virksomhed/firma og ved at indgå andre aftaler, der støtter op om holdets deltagelse. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse
Desuden er holdene også meget velkomne til at arrangere støtteevents op til selve stafetten. Nogle holder eksempelvis loppemarked eller koncerter. Overskuddet fra arrangementerne op til Stafet For Livet og selve stafetten går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Det er vigtigt at huske, at det ikke gælder om at komme først rundt på stafetbanen. Missionen for Stafet For Livet er at samles om håb, støtte, minder, gå-på-mod og vilje, så vi sammen står stærkere og knækker kræft i fællesskab. Fighterrunden åbner stafetten
Det er vigtigt at støtte og fejre de nuværende og tidligere kræftpatienter. Det bliver de til Stafet For Livet. De kaldes Fightere – fordi de kæmper eller har overvundet kræftens klør. Stafet For Livet åbnes med en fighterrunde, hvor Fighterne går den første runde på stafetbanen iført deres kendetegn; den gule T-shirt, der symboliserer håb og optimisme. Efter fighterrunden kommer pårørende og andre støttere ud på banen og går bag Fighterne for at vise, at de står bag dem. Mange Fightere fortæller, at fighterrunden er en kæmpe oplevelse, dels fordi de oplever et kæmpe fællesskab med andre kræftpatienter og dels fordi de ser, hvor stor støtte de får. Tænd et lys til minde og støtte
Når mørket falder på holder stafetten en pause på ca. 30 minutter, mens alle stafetdeltagere samles til lysceremoni. Her får du mulighed for at tænde et levende lys i en lyspose for at fejre eller minde en nær person, der kæmper mod kræft, eller som har tabt kampen. Lyset symboliserer håbet om, at kræft en dag kan bekæmpes - og at de, der mistede livet, ikke er glemt. Ceremonien bliver efterfulgt af et minuts stilhed til ære og minde, der giver plads til minder, eftertanke og fordybelse. Hvorfor deltage?
- Hver tredje dansker får diagnosen kræft
- Som deltager får du mulighed for at fejre livet og vise, at du kæmper mod kræft
- Din støtte går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte
- Kræftens Bekæmpelse er en privat forening – kun fem procent af vores indtægter kommer fra det offentlige. Vi er derfor afhængige af, at private personer som dig støtter op om kampen mod kræft.

Adresse

Roskilde
4000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stafet For Livet - Roskilde sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del