Hjerteforeningen Roskilde

Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Hjerteforeningen Roskilde Roskilde Hjerteforeningen tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som primært henvender sig til hjertepatienter og deres pårørende.

Vi afholder "Hjertecafé" 6-8 gange om året med fokus på foredrag der relaterer sig til livet som hjertepatient – eksempelvis atrieflimren, kost, kolesterol rejseregler for kronisk syge og lignende. Der er også mulighed for at deltage i ”Giv Liv kurser”, hvor man blandt andet kan lære at give hjertemassage og prøve en hjertestarter. Af andre arrangementer kan bl.a. nævnes:
- Fodbold for hjertet
- Netværksgrupper for både patienter og pårørende
- Gå for hjertet
- Sundhedsdagen

Vores kalender opdateres løbende med gode arrangementer - se mere på https://lokal.hjerteforeningen.dk/roskilde/kalender/

Hjertecafé: Kort og godt om pacemakereHjerteforeningen i Roskilde indbyder til foredrag med Hjertelæge og tidligere ”Pac...
21/10/2026

Hjertecafé: Kort og godt om pacemakere

Hjerteforeningen i Roskilde indbyder til foredrag med Hjertelæge og tidligere ”Pacelæge” Line Lisbeth Olesen og Hjertesygeplejerske og “Pacesygeplejerske” Ingrid Holsøe.

Line og Ingrid vil bl.a. fortælle om:
- Forskellige pacemaker-typer
-Pacemaker til behandling af langsomme hjerterytmer.(med og uden ledninger)
- Pacemaker til behandling af hurtige, farlige hjerterytmer (ICD, stød-pacemaker)
- Pacemaker til behandling af hjertesvigt (CRT, biventrikulær pacemaker, pace ved venstre ledningsbundt)
- Hvem der kan have glæde af en pacemaker
- Hvordan operationen foregår
- Hvad du skal være opmærksom på
- Hvordan en pacemaker kontrolleres og programmeres
- At leve med en pacemaker

Lyder dette arrangement som noget for dig, så send din tilmelding skriftligt til: [email protected].

Vi glæder os til at se dig.

Praktiske oplysninger
Sted: Frivilligcentret (det gamle Tinghus), Lokale 7, Jernbanegade 21, 4000 Roskilde
Parkering: P-Plads markeret til Frivilligcentret (P-tilladelse udleveres i Frivilligcentret).
Parkerings pladserne omkring frivilligcentret bliver hurtigt optaget. Vi anbefaler derfor, at du kommer i god tid.
Dato: Onsdag 4. november 2026 kl. 17:00 - 19:00

Gå for hjertet I Hedeland 🚶‍♀️❤️🚶Dagen bød på tørvejr, men også noget køligere temperatur, kun 9,5°. Det var lidt af en ...
12/10/2026

Gå for hjertet I Hedeland 🚶‍♀️❤️🚶

Dagen bød på tørvejr, men også noget køligere temperatur, kun 9,5°. Det var lidt af en omvæltning fra den temperatur, vi har haft de sidste par uger. Men som de kloge koner siger, er der jo ikke noget vejr der kaldes dårligt, men kun påklædning. Og ja, der var flere af os, der måtte gå os varme.

Vi havde en dejlig tur rundt om Brillesøen, som den hedder i folkemunde, fordi den ligner et par briller. Ved Amfiteatret holdt vi en pause. Der var op til flere deltagere, som kunne fortælle om mange gode opera oplevelser, de har haft her.

Læringsspiralen var et projekt, der blev opført under spejderlejren i 2022, hvor 40.000 spejdere deltog. Læringsspiralen består af 17 overdækkede huse med forskellig farvede vinduer. I hvert hus er beskrevet ét af FN's verdensmål.

I midten af Læringsspiralen var der et verdenskort skåret i et stykke træ. Husk blot at stille dig med ansigtet i retning mod nord, når du skal orientere dig.

Endnu engang blev vi forkælet af to par, som havde sørget for at medbringe kaffe, te og småkager, den ene slags småkager var klejner. Dejligt initiativ, som gruppen sætter stor pris på og som giver tid til lidt mere social snak, som vi alle holder meget af.

Gå for hjertet i Hedeland 🚶‍♀️❤️🚶På dagens tur starter vi med en tur rundt om søen - som i folkemunde bliver kaldt Brill...
06/10/2026

Gå for hjertet i Hedeland 🚶‍♀️❤️🚶

På dagens tur starter vi med en tur rundt om søen - som i folkemunde bliver kaldt Brillesøen.

Efter vi har passeret Amfiteatret går vi videre til Læringsspiralen, som blev bygget af spejderne på deres spejderlejr i 2022.

Læringsspiralen består af 17 overdækkede hytter med farvede vinduer og hver sit verdensmål. I centrum af disse hytter er der en træplatform, som er udformet som et verdenskort.
Vi glæder os til at se dig/jer.

Praktiske informationer:
Dato: 12. oktober 2026 kl. 10.30
Mødested: Parkeringspladsen på Tranemosevej.
Turlængde: ca. 3 km
Vigtigt Husk: Gode sko
Kontaktperson: May-Britt Damgaard
Kontaktinformationer: [email protected] / 61661612

Tilmelding med oplysning om navn og tlf. nr., skal ske til May-Britt via mail: [email protected] i tilfælde af turlederen må melde afbud. Din tilmelding er registreret, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse herpå.
Bliver du forhindret i at deltage på turen, efter du har tilmeldt dig, bedes du kontakte May-Britt.

Vores patientstøtter gik også i rødt ❤️29. september var World Heart Day og i den anledning havde et par af vores patien...
30/09/2026

Vores patientstøtter gik også i rødt ❤️

29. september var World Heart Day og i den anledning havde et par af vores patientstøtter skiftet den vanlige farve på t-shirten ud med rød. 😊

Her ser i og Søren der var forbi B71/B75 i går for at sprede lidt god stemning og brede smil. Det blev til mange gode snakke. ❤️

Tak for jer Niels og Søren. 🥰

I Hjerteforeningen Roskilde går vi i rødt i dag. Gør du også det? 🫶Vi gør det i anledning af at det er World Heart day o...
29/09/2026

I Hjerteforeningen Roskilde går vi i rødt i dag. Gør du også det? 🫶

Vi gør det i anledning af at det er World Heart day og for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt, at det er at passe på vores hjerter. ❤️

Gå for hjertet til Bolund 🚶‍♀️❤️🚶Jeg modtog mange tilmeldinger med tilsagn om at deltage i vores tur til Billund. Hi, hi...
14/09/2026

Gå for hjertet til Bolund 🚶‍♀️❤️🚶
Jeg modtog mange tilmeldinger med tilsagn om at deltage i vores tur til Billund. Hi, hi, den stavekontrol har sikkert været på spil. Jeg kunne dog ikke lade være med at skrive til én, som jeg har set før på mine ture, at det var lidt langt at køre på en formiddags tur fra Roskilde. 😂

Turen er en meget smuk tur og meget interessant, hvis man er geologisk interesseret og kan varmt anbefales.

Det første stop vi gjorde undervejs var ved Bolund stenen. En historie går på at en heks havde været meget vred og kastet stenen mod en trold, der havde hånet hende. Trolden blev ramt af stenen og sank i jorden og kommer kun frem, hvis stenen flyttes. Dette er dog ikke den sande historie. Men derimod den sidste istids indlandsis, der rev den løs fra et sted i Sverige og bragte den hertil. Da isen smeltede, blev stenen efterladt.

Bolund er en 35 m høj moræneknude, og ligeledes aflejret fra indlandsisen, som dækkede det østlige Danmark for 16.000-17.000 år siden. Efter istiden lå Bolund tilbage som en lav afrundet bakke uden de stejle sider, som vi ser i dag. Det vides ikke hvor stor Bolund var før Stenalderen, men større var den.

En lille bonus info:
Scenerne vedr. Hugormeklippen fra Tv2 julekalenderen: "Valdes jul - Vintermiraklet" blev optaget her på Bolund. Hvorimod optagelserne i den indvendige grotte er optaget fra Thingbæk kalkmine, ved Rebildcentret.

Som afrunding på turen var vi igen heldige at få serveret kaffe og småkager , som to af vores trofaste deltagere havde medbragt. Dejligt initiativ. Af ❤️ tak for det og til alle turdeltagere for en dejlig tur.

Af ❤️ tak til alle, der kom forbi vores stand på Sundhedsdagen, lørdag den 12. september, hvor vi igen var tilbage på de...
12/09/2026

Af ❤️ tak til alle, der kom forbi vores stand på Sundhedsdagen, lørdag den 12. september, hvor vi igen var tilbage på det flotte nyrenoverede Hestetorv.

Vi havde besøg af diætisten, Ulla Bahne, som gav gode råd til at skelne de sunde produkter fremfor de mindre sunde produkter. Ulla kunne også vejlede gæsterne, når de skulle tippe 10 rigtige.

Vores hjertelæg Dar Nerst var også rigtig god til at tiltrække sig opmærksomhed, når han med sin kniv dykkede ned i 2 svinehjerter og forklarede hjertets opbygning og hvordan en pacemaker og ICD fungerer.

En anden sjov konkurrence, som stadig er et tilløbsstykke hos os, er hvor gæsterne skal gætte, hvor mange hjerter, der er i glasset.

Torsdag d. 10/9 var vi ude på en skøn og hyggelig 'aften-walk-and-talk' i de dejlige omgivelser omkring Vigen og Veddele...
12/09/2026

Torsdag d. 10/9 var vi ude på en skøn og hyggelig 'aften-walk-and-talk' i de dejlige omgivelser omkring Vigen og Veddelev Strand.

Turen var på knapt 4 km og blev gået i moderat tempo.😊👣😊

Hold øje med kalenderen på Hjerteforeningen Roskilde for at se hvor og hvornår Yvonne inviterer på gåtur næste gang.

Gå for hjertet til Bolund🚶‍♀️❤️🚶I håb om tørvejr og der ikke er for vådt, skal vi en tur ud til Bolund halvø, stedet som...
08/09/2026

Gå for hjertet til Bolund🚶‍♀️❤️🚶

I håb om tørvejr og der ikke er for vådt, skal vi en tur ud til Bolund halvø, stedet som blev omtalt som “Hugormeklippen” i TV2`s julekalender 2025: “Valdes jul, Vintermiraklet”.

På vej ud til Bolund kommer vi forbi Bolund stenen, et stykke grundfjeld, der blev efterladt, da isen smeltede. Fra Bolund, som er en 12 m høj moræneknold har du en fantastisk panoramaudsigt over Roskilde Fjord. Du kan f.eks. se helt til Kronprinsesse Marys bro i klart vejr.

Vigtigt Husk: Gode sko, da der kan være ret fugtigt
Turlængde: ca. 3 km

Har du spørgsmål til turen kan May-Britt træffes på tlf. 6166 1612.

Tilmelding med oplysning om navn og tlf. nr., skal ske til May-Britt via mail: [email protected] i tilfælde af turlederen må melde afbud. Din tilmelding er registreret, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse herpå.

Bliver du forhindret i at deltage på turen, efter du har tilmeldt dig, bedes du kontakte May-Britt på tlf. 6166 1612.

Praktiske oplysninger:
Dato: Mandag den 14. September 2026
Mødested: Parkeringspladsen ved Bolund (Nord for Risø) kl.10.30.

Vi glæder os til at se dig/jer.

Interessen var stor, da 60 deltagere var samlet på en våd og mørk regnvejrsdag for at høre afdelingslæge Stine Darkner o...
03/09/2026

Interessen var stor, da 60 deltagere var samlet på en våd og mørk regnvejrsdag for at høre afdelingslæge Stine Darkner og sygeplejerske Lotte Helmark fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde fortælle om atrieflimmer.

Stine lagde ud med at fortælle, om symptomer, behandlingsmuligheder samt de faktorer, som kan være medvirkende til at vi rammes af atrieflimmer.

Lotte fortsatte med at fortælle om de mentale udfordringer, der kan opstå når man får diagnosen. Her blev fx. nævnt dødsangst, bekymringer for fremtiden, frustration over at have fået en kronisk sygdom, sorg, ligesom flere kan blive ramt af depression.
Lotte sluttede af med at fortælle om et forskningsforsøg som er i gang, som Herlev-Gentofte Hospital og Syddansk Universitet står for, som har til formål at forebygge og behandle depression og psykisk mistrivsel hos patienter med atrieflimmer.

Tak for en god aften, med viden om sygdommen, men hvor vi også fik lov til at tænke over et anderledes svar til spørgsmålet: "Hvorfor sker det lige for mig?" - " ja hvorfor ikke? "

Adresse

Jernbanegade 21A
Roskilde
4000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Hjerteforeningen Roskilde offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Hjerteforeningen Roskilde:

Genveje

Del