06/08/2026
Der er et særligt øjeblik, lige inden man lukker en dør.
Man står stadig på den ene side. Hånden hviler på håndtaget. Alt ser ud, som det plejer. Og alligevel ved man, at når døren først er lukket, bliver intet helt det samme.
For mange år siden blev jeg mor for første gang. Jeg savnede et sted, hvor man kunne komme med en barnevogn, trætte øjne og et hjerte fuld af spørgsmål – uden at skulle præstere. Et sted, hvor man kunne høre til.
Da jeg ikke kunne finde det, sagde jeg det højt.
Den længsel blev begyndelsen på HJEM Ringsted.
Jeg skabte det aldrig alene. Frivillige, familier, børn og ildsjæle gjorde en idé til et fællesskab. Et fællesskab, der blev til et hjem.
HJEM har formet mig lige så meget, som jeg har været med til at forme det. Jeg har lært at lede, lytte og stole på mennesker. Jeg har oplevet en kærlighed og en opbakning, som jeg aldrig kommer til at kunne give tilbage.
Men det har også kostet.
Der er en særlig træthed i altid at være den, der bærer ansvaret. Den, der lige tager den sidste besked. Den sidste opgave. Den sidste bekymring med hjem.
Nu er tiden kommet.
Mine drenge er blevet større. Og nu venter vi vores tredje barn.
De har lært mig, at kærlighed ikke altid handler om at holde fast. Nogle gange handler den om at stole på, at det, man har passet på, godt kan stå på egne ben.
I dag går jeg officielt på barsel. Og jeg vender ikke tilbage til bestyrelsen.
Det er den rigtige beslutning.
Men den gør ondt.
For jeg siger ikke bare farvel til en bestyrelsespost. Jeg siger farvel til en del af mit liv.
Det mærkelige ved at skabe noget er, at man bruger år på at håbe, at det en dag kan klare sig uden én.
Og når den dag kommer, opdager man, at det var præcis det, man ønskede.
Og præcis det, der gør allermest ondt.
For HJEM har ikke længere brug for mine hænder.
Mit hjerte bliver her.
Bare på den anden side af døren.
Tak til alle jer, der troede på idéen. Til alle frivillige. Til alle familier. Til alle jer, der hver dag får andre til at føle sig hjemme.
Pas godt på HJEM Ringsted.
🤍
Kærligst, Natasja