CESA

CESA CESA er en nonprofit-, innovativ forening, der sælger ydelser indenfor det sociale område med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Ringe og afdeling i Vejle.

Indsatsen tilrettelægges ud fra borgerens behov, og vi lægger vægt på høj socialfaglig kvalitet. CESA er en nonprofit-, innovativ forening, der sælger ydelser indenfor det sociale område med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Ringe og kontor i Vejle. Vores værdigrundlag er humanistisk, og vi arbejder ud fra den grundlæggende opfattelse, at en persons udvikling sker i et anerkendende samspil mell

em mennesker. Derfor har vi fokus på barnet/den unges udfordringer i et tæt samspil med familie og netværk. Vi gør udelukkende brug af veldokumenterede og godkendte metoder og terapiforløb, som styrker selvværd og trivsel hos barnet, den unge og familien som helhed. Vi er i dialog med kommunen om hver enkelt sag og tilrettelægger det individuelle forløb i tæt samspil med en socialrådgiver, så den rette indsats tages i brug. Det betyder også, at vi er nødt til at arbejde fleksibelt og angribe de enkelte sager med den indsats, der virker. En stor del af vores arbejde er forebyggende, hvor vi inddrager hele familien via blandt andet intensiv forældretræning. Vores kerneydelser er bl.a.:

• Opholdsstedet Damkjærgård ved Harndrup
• Aflastningstilbuddet Fristedet ved Ørbæk
• Anbringelse i familie- og behandlingsplejefamilier
• Samværsopgaver
• Familiebehandling
• Familierådslagning
• Psykologbistand
• § 50 undersøgelser
• Støttekontaktpersonsopgaver
• Spiseforestyrrelsesbehandling
• Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
• Supervision til plejefamilie, daginstitutioner, folke- og efterskoler.
• Grundkursus for netværksplejeforældre
• Støttende og forebyggende ydelser

Leder og medarbejdere ser frem til et fortsat godt samarbejde. Vores kontortid er mandag - torsdag fra kl. 8.00 - 15.00 og fredag kl. 8.00 - 12.00

🎤 Lige nu afholder vi foredraget “En rødvinsplettet barndom” med Katrine Quorning på Ringe Bibliotek.I aften sætter vi f...
28/05/2026

🎤 Lige nu afholder vi foredraget “En rødvinsplettet barndom” med Katrine Quorning på Ringe Bibliotek.

I aften sætter vi fokus på livet som barn i familier præget af alkohol- og stofmisbrug – et emne, der berører langt flere børn og unge, end mange tror.

Katrine Quorning deler sin personlige fortælling om at vokse op med en mor med alkoholmisbrug, og hvordan barndommens oplevelser kan følge med ind i voksenlivet. Med ærlighed, nærvær og mod er hun med til at bryde tabuet og skabe vigtig opmærksomhed omkring børn og unge i udsatte familier.

Tak til alle deltagere for at være med til en vigtig og meningsfuld aften 💙

28/05/2026

Så er vi ved at være klar til vores gratis foredrag med Katrine Quorning og hendes foredrag “En rødvinsplettet barndom”.

Det foregår på Ringe Bibliotek kl. 19.00 - 21.00.

Tro, håb og kærlighed ❤️Vi er meget taknemmelige for den flotte donation på 10.000 kr. fra Soroptimisterne.I går aftes d...
27/05/2026

Tro, håb og kærlighed ❤️

Vi er meget taknemmelige for den flotte donation på 10.000 kr. fra Soroptimisterne.

I går aftes deltog CESA i Soroptimisternes årsmøde, som havde et særligt fokus på spiseforstyrrelser. I den forbindelse havde de inviteret Agnes og Mads Lunde til at dele deres stærke og rørende fortælling om livet med en spiseforstyrrelse.

I forbindelse med årsmødet ønskede Soroptimisterne at give en donation til et meningsfuldt formål – og i samråd med Agnes og Mads Lunde valgte de at støtte CESA og vores specialiserede indsats inden for behandling af spiseforstyrrelser.

Vi har flere gange haft fornøjelsen af at høre Agnes’ og Mads’ fortælling – en historie, der berører og efterlader vigtige refleksioner, som vi tager med os i vores daglige arbejde.

Et gennemgående tema i deres fortælling er betydningen af:
✨ Tro – en grundlæggende tro på sit barn og betydningen af, at barnet har tillid til sine forældre.
🕯️ Håb – et lys, der bliver ved med at brænde, selv når det ser allermørkest ud.
❤️ Kærlighed – “vi skal klare det her med kærlighed” – som Mads siger.

Vi har planer om at lade midlerne gå til et oplæg omhandlende “skyggebørn” – altså søskende, som ofte bliver klemt og overset i sygdomsforløbet – eller til at kunne ansætte en person som er kommet igennem sin spiseforstyrrelse, som kan være rollemodel for de unge og indgyde håb i behandlingen.

Tusind tak til Soroptimisterne for jeres støtte og engagement – og en særlig tak til Agnes og Mads for jeres mod, ærlighed og for at pege på os som modtagere af donationen 🙏

🌱 Psykolog eller terapeut søges til det specialiserede børne- og ungeområde 🌱Brænder du for at gøre en forskel for børn,...
26/05/2026

🌱 Psykolog eller terapeut søges til det specialiserede børne- og ungeområde 🌱

Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og familier i sårbare og komplekse situationer? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en psykolog eller terapeut, der har lyst til at arbejde med børn og unge inden for det specialiserede område, hvor relationer, faglighed og tværfagligt samarbejde er afgørende. Lige nu oplever vi en øget aktivitet i projekt Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug og vores behandlingstilbud til unge, der er udfordret af spiseforstyrrelse.

Du bliver en del af et engageret team med fokus på høj kvalitet, udvikling og helhedsorienterede indsatser. Arbejdet kræver både empati, struktur og evnen til at skabe trygge relationer – også i de svære forløb.

Vi tilbyder:
✨ Et stærkt fagligt fællesskab
✨ Meningsfuldt arbejde med børn, unge og familier
✨ Mulighed for faglig og personlig udvikling
✨ En arbejdsplads med engagement, sparring og samarbejde i fokus

Vi søger dig, som:
🔹 Har relevant psykologisk eller terapeutisk uddannelse
🔹 Trives i tværfagligt samarbejde
🔹 Er relationsstærk og fagligt nysgerrig
🔹 Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af teamet

📍Stillingen er fuldtid, og det skal forventes, at der 1 til 2 dage om ugen kan være opgaver indtil kl. 20.00. Der vil være arbejdsopgaver med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Ringe og afdeling i Vejle.

📍Ansøgningsfrist: søndag den 14. juni 2026.

Kender du den rette – eller er det måske dig selv? 👇
Læs mere om stillingen her:

I CESA oplever vi øget efterspørgsel efter terapi- og psykologfaglige opgaver, herunder en øget aktivitet i projekt Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug og vores behandlingstilbud til unge, der er udfordret af spiseforstyrrelse.

Vidste du godt at CESA - Center for Social Arbejde er en nonprofit, værdibåren og humanistisk organisation som har eksis...
21/05/2026

Vidste du godt at CESA - Center for Social Arbejde er en nonprofit, værdibåren og humanistisk organisation som har eksisteret i mere end 45 år?

Vi tilbyder et stort udvalg af sociale indsatser, der favner børn, unge, voksne og familier – altid med kvalitet og faglighed i centrum.

I vores indsatskatalog kan du få indblik i de mange specialiserede tilbud og metoder, vi arbejder med: https://www.sebrochure.dk/CESA_2025/WebView/

CESA, Center For Socialt Arbejde

📢Nyt grundkursus for netværksplejeforældre i Vejle og i Ringe.CESA udbyder igen det lovpligtige grundkursus, der fungere...
13/05/2026

📢Nyt grundkursus for netværksplejeforældre i Vejle og i Ringe.

CESA udbyder igen det lovpligtige grundkursus, der fungerer som en integreret del af godkendelsesprocessen som netværksplejefamilie.

Vi har de seneste 5 år uddannet over 200 netværksplejeforældre, og vores flotte tilbagemeldinger fra kursisterne viser en tilfredshedscore på 3.57 ud af 4⭐

Hvad siger kursisterne:
🍀"Meget levende undervisning med humor og variation i metoder"
🍀"Kombinationen af oplæg, cases, film, og gruppearbejde fungerede virkelig godt
🍀"Kurset sætter mange tanker i gang"
🍀"Skøn forplejning og dejlige omgivelser"

Grundkurset strækker sig over 4 undervisningsdage, hvor der lægges vægt på aktiv deltagelse samt refleksion over det præsenterede materiale.

Kurset giver den nødvendige information og relevant viden om det at være netværksplejefamilie, så netværksplejeforældre får mulighed for at tilegne sig de ressourcer, der skal til for at give barnet eller den unge den omsorg og støtte, som han eller hun har brug for💞

📍Dato: 26.-27. august + 16.-17. september. Alle dage fra kl. 9.00 – 16.00
Sted: CESA, Niels Finsensvej 20, 7100 Vejle
Målgruppe: Netværksplejeforældre
Status: Åben for tilmeldinger✅

📍Dato: 12.-13. september + 26.-27. september. Alle dage fra kl. 9.00 – 16.00
Sted: CESA, Odensevej 70, 5750 Ringe
Målgruppe: Netværksplejeforældre
Status: Åben for tilmeldinger✅

📞For mere info kontakt Tine Gustavsen tlf. 2924 5891 eller
Christian Gadegaard tlf. 5170 2633.

🔎 Vil du stå i spidsen for en værdibåren organisation med stærk faglighed?Hos CESA – Center for Socialt Arbejde søger vi...
11/05/2026

🔎 Vil du stå i spidsen for en værdibåren organisation med stærk faglighed?

Hos CESA – Center for Socialt Arbejde søger vi en ny centerchef, der kan sætte retning, skabe sammenhæng og videreudvikle vores indsatser for børn, unge og familier.

Vi leder efter dig, der:
✔ Har solid ledelseserfaring
✔ Brænder for socialt arbejde og kvalitet i indsatsen
✔ Kan omsætte strategi til praksis – sammen med dygtige medarbejdere

Hos os bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, relationer og menneskelig udvikling er i centrum.

Ansøgningsfrist: søndag den 17. maj 2026.

👉 Læs mere om stillingen:
https://cesa.dk/cesa-soeger-centerchef/

📩 Del gerne i dit netværk – måske er det din næste kollega, vi leder efter!

CESA er en almennyttig forening med mere end 45 års erfaring i arbejdet med børn, unge, voksne og familier i sårbare livssituationer. Vi bygger vores indsatser på høj faglighed, helhedsorientering og respekt for de mennesker, vi møder – og på et tæt samarbejde med kommuner og øvrige fagpe...

Forårets gruppeforløb for unge med misbrug i familien er afsluttet 🌱💬💛Vores dygtige psykologer, Ida og Mikkel, har netop...
08/05/2026

Forårets gruppeforløb for unge med misbrug i familien er afsluttet 🌱💬💛

Vores dygtige psykologer, Ida og Mikkel, har netop afsluttet forårets gruppeforløb for unge, der er vokset op i hjem med misbrug. Et forløb præget af både mod og åbenhed – hvor der er blevet arbejdet intenst, men også skabt plads til grin, tårer og fællesskab 🤝✨

I grupperne arbejdes der med det, som fylder for de unge her og nu, samtidig med at der sættes ord på de følgevirkninger, det kan have at vokse op i en familie med misbrug. Et centralt omdrejningspunkt er oplevelsen af, at man ikke står alene med sine tanker og følelser ❤️

De unge har blandt andet arbejdet med:
• Hvilke mønstre de bærer med sig
• Roller og ansvarsfølelse over for forældre
• At sætte ord på følelser – og følelsen af ikke at være alene
• Skam og det, der er svært at dele
• Længslen efter den forælder, der ikke kan være, som man ønsker
• Nuværende relationer såsom kærlighed og venskaber
• Personlige grænser: Hvad gør jeg, når mine grænser bliver overskredet? 🌿

Forløbet har givet de unge mulighed for større selvforståelse, nye handlemåder og styrket mod på at stå ved sig selv – i trygge rammer og i fællesskab med andre, der genkender hinandens erfaringer 🌟🫶

Kæmpe tak til de unge for deres tillid og engagement 🙏

Psykologiske undersøgelser på Fyn og i Trekantområdet 🧠 – fundamentet for indsatsen for udsatte børn og unge.Hos CESA ti...
07/05/2026

Psykologiske undersøgelser på Fyn og i Trekantområdet 🧠 – fundamentet for indsatsen for udsatte børn og unge.

Hos CESA tilbyder vi børnepsykologiske undersøgelser, der støtter arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Formålet er at belyse barnets eller den unges udviklingsniveau, ressourcer og udfordringer inden for kognitive, emotionelle, sociale og personlighedsmæssige områder.

Undersøgelsen giver en grundig og kvalificeret beskrivelse af behovene og styrker dermed beslutningsgrundlaget for den rette støtte, behandling eller indsats.

Hvad indeholder undersøgelsen?
Vi tilrettelægger undersøgelsen ud fra kommunens opdrag og med fokus på det enkelte barns behov. Typiske elementer er:
👉 Psykologisk testning
👉Interview med barnet, forældre og netværk (fx lærere, pædagoger, plejefamilie)
👉Spørgeskemaer til barnet og netværket
👉Observationer i dagligdagen (skole, daginstitution mv.)
👉Rapport med vurdering og anbefalinger til videre indsats

Hvorfor vælge CESA?
✅Helhedsorienteret tilgang: Vi ser barnet i kontekst og inddrager både netværk og hverdagssituationer i vores vurderinger.
✅Høj faglig kvalitet: Undersøgelserne er metodisk grundige og bygger på anerkendte psykologiske redskaber.
✅Hurtig opstart: Vi tilbyder fleksibel planlægning og hurtig opstart

💬 Vil du høre mere? Kontakt os gerne for en uforpligtende snak:
Mikkel Ravn, aut. Psykolog
📞 6170 2175

CESA – Center for Socialt Arbejde inviterer til et gratis og stærkt foredrag om at vokse op i en familie med alkoholmisb...
03/05/2026

CESA – Center for Socialt Arbejde inviterer til et gratis og stærkt foredrag om at vokse op i en familie med alkoholmisbrug 🍷

Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med alkoholmisbrug. Bag lukkede døre findes historier, som sjældent bliver fortalt højt – historier om at vokse op med en hemmelighed. Om at se helt almindelig ud på overfladen, men bære noget tungt indeni 💭

Nu har du mulighed for at høre én af dem.

Vi inviterer til foredrag med Katrine Quorning: En rødvinsplettet barndom.

Katrine deler sin personlige fortælling om at vokse op med en mor, der drak for meget – og om hvordan barndommens oplevelser fulgte hende ind i voksenlivet. Måske kender du hende fra DR’s podcast En rødvinsplettet barndom eller fra Instagram-profilen , hvor hun har over 10.000 følgere 🎧

Foredraget sætter blandt andet fokus på:

Hvordan det påvirker børn at vokse op med misbrug
Hvorfor konsekvenserne ofte først viser sig senere i livet
Vejen fra tavshed og skam til åbenhed og forståelse 💬

Tid og sted
Torsdag den 28. maj 2026 kl. 19.00–21.00
Ringe Bibliotek
Algade 40
5750 Ringe 📍

Foredraget er gratis, men kræver tilmelding med navn og telefonnummer senest mandag 11. maj 2026 på:
[email protected]

Vi håber at se dig til en vigtig og tankevækkende aften ❤️

Adresse

Odensevej 70
Ringe
5750

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:00
Tirsdag 08:00 - 15:00
Onsdag 08:00 - 15:00
Torsdag 08:00 - 15:00
Fredag 08:00 - 13:00

Telefon

62623972

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når CESA sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til CESA:

Del