14/04/2026
🔹 ØVELSE I HVE274 – VÅDT, HÅRDT OG LÆRERIGT 🔹
Weekenden bød på en intens øvelse i Flyverhjemmeværns Eskadrille 274, hvor vores soldater blev testet på både færdigheder, udholdenhed og moral.
Vi arbejdede blandt andet med:
▪️ Modtagelse af befaling til BSO og march
▪️ Etablering og drift af BSO (beredskabsområde) fra opbygning til bevogtning
▪️ Sammenstød med fjenden på både kort og lang afstand
▪️ Marchdisciplin, formationer og bevægelse under egen sikring
▪️ Rensning af objekt
Øvelsen startede med høj motivation, som naturligvis fik et lille dyk, da regnen ramte hårdt under opsætning af vores BSO. Men som altid er moral ikke noget, vi mister, det er noget, vi genopbygger. Da tøjet var tørt og folk kom i poserne, var gejsten tilbage.
I de tidlige morgentimer lørdag blev vores BSO angrebet, hvilket førte til hurtig nedbrydning og afmarch under egen sikring. Resten af dagen stod på march i fremragende vejr og en række realistiske momentspil med fjenden.
For nogle var det nye færdigheder, der blev taget i brug for første gang. For andre var det en solid genopfriskning af det, der skal sidde på rygraden.
Lørdag aften kunne vores kaptajn afslutte en vellykket øvelse med både ros og konstruktiv feedback. Trætte, ja. Men også stolte og tilfredse.
Afslutningsvis blev der gennemført vedligeholdelse af våben og materiel, så vi er klar til næste opgave.
Tak til alle deltagere for en stærk indsats.