Rotaract Odense

Rotaract Odense Rotaract er en organisation for unge over 18. Vores fokus er netværk, udvikling,
og velgørenhed. Rotaract:
Rotaract er for unge fra 18 år.

Fællesnævneren for mange medlemmer er engagement og et ønske om at ville udfordre sig selv. Det kan være i forhold til ledelse, humanitære projekter, at afholde konferencer eller lave bestyrelsesarbejde. Rotaract er en bred organisation, og diversitet er et kendetegn – en bestemt uddannelse, religion og politiske holdninger er irrelevante. Personlig udvikling:
I Rotaract skal man få noget igen, n

år man giver noget. Der bliver årligt afholdt flere konferencer på landsplan med forskellige temaer. På vores møder har vi ofte foredragsholdere, eller vi tager ud på virksomhedsbesøg. Der er garanti for at få erfaringer og nye inputs. Om møderne:
Virksomhedsbesøgene og foredragene spænder bredt – fra motivation, iværksætteri, networking og politik til chokolade-, vin- og ølsmagning. En enkelt klub har endda haft en snak med en hestehvisker. Gå med i mødeudvalget i din klub og sæt et præg på mødernes emner. Humanitært:
Humanitære projekter er en grundpille i Rotaract, og flere klubber har nedsat humanitære udvalg. Klubberne er selv ansvarlige for at afholde to projekter om året – det kan være det helt lille dagsprojekt, hvor der gøres en forskel i det lokale miljø, men det kan også være et stort projekt, der tager mange måneder at forberede, og hvor resultatet typisk også er større. Det er altid muligt at komme med en idé til et humanitært projekt. Internationalt:
Rotaract har 184.000 medlemmer verden over. Skal du flytte til en ny by, er der derfor god mulighed for at finde en klub, og dermed fra starten have et netværk. Derudover er der hele tiden internationale arrangementer – store som små. Der er tre europæiske konferencer hvert år samt en nordisk og minimum en stor internationalt konference. De fleste konferencer trækker over 500 Rotaractere fra nær og fjern. Derudover er der altid massevis af round trips, skiture og yacht-ture. Rotary arrangerer også flere forskellige former for udveksling. Rotary:
Rotaract er din adgang til verdens største erhvervsnetværk, Rotary International. Rotary har mere end 1.2 millioner medlemmer i verden. Det giver gode muligheder for et netværk, du kan bruge i din jobsøgning, til sparring, mentorordning med en rotarianer i en ledende stilling og til projekter. Samarbejdet mellem Rotaract og Rotary er tosidet, og Rotary afholder workshops med fokus på ledelse og udvikling for medlemmer i Rotaract. Dermed er Rotaract din vej frem.

Vi skød Rotaract-året i gang med et brag – City Escape i Odense: "Hunt a Killer". En virkelig sjov og social oplevelse! ...
27/08/2025

Vi skød Rotaract-året i gang med et brag – City Escape i Odense: "Hunt a Killer". En virkelig sjov og social oplevelse! 😄

Sidder du med en idé til et velgørenhedsprojekt, eller har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan gøre en forskel? Så er du meget velkommen som gæst – vi søger altid inspiration og nye kræfter til at gøre en forskel! 💡✨

Vores næste møde er onsdag den 10. september kl. 18.30 i Borgernes Hus. Skriv en PB, hvis du er interesseret i at være med! 🤩

Adresse

Borgernes Hus Østre Stationsvej 15, Lokale 1. 1
Odense
5000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Rotaract Odense sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Rotaract Odense:

Del