04/08/2025
HVORFOR DENNE SIDE IKKE HAR MANGE OPSLAG
Denne side er efterhånden en gammel FB side.
Da jeg startede den, var der intet om shamanisme i Danmark på Facebook, men dog få kendte shamaner, der havde deres egne sider.
Der er sket meget indenfor shamanisme siden da.
Nu blæser der nye vinde til at inspirere os om shamanisme og det går i mange retninger i dag. FB siden: Animisme er meget oplysende. Rune Engelbrecht har udgivet en murstenstyk bog om animisme og shamanisme.
Denne side har fokus på dansk shamanisme og har forsøgt undersøge, om der var en ren dansk tradition.
Men nu er denne side ikke mere tilstrækkelig opdateret, til at følge med den strøm af metoder og systemer der florerer, og som efterhånden er for uoverskuelig, til at kunne stadfæste en bestemt dansk tradition.
Historisk har grænserne flydt i de mange årtusinde, der har været shamaner i Norden, men vi har dog en tæt tilknytning til det samiske og før det, udvandringen fra østen.
Mange danskere konverterer til buddhisme, fordi det simpel hen ligger i vores gener. Mange spirituelle systemer, bl.a. buddhismen, er født ud af animismen og de shamanistiske ritualer.
Shamanisme er universel, kan vi nok blive enige om, og er ikke specielt dansk og dette er min egen private konklusion, efter Danske Shamaner i 16 år på Facebook.
Min mening er egentlig, at ægte shamaner ikke er egnet til den eksponering, som SO-ME inviterer til, og de "usynlige shamaner", skal måske forblive usynlige for os. De tilhører ikke denne merkantile verden, som dette medie efterhånden drejer sig om.
Vi ligger under for regler vi ikke kan opponere mod, og der er ingen kontakt til dem der styrer mediet.
Det er på en måde for versligt til den slags åndeligt arbejde.
Denne side er non-profit og har ikke reklameret eller missioneret for bestemte produkter eller "professionelle" shamaner, men vi har forsøgt oplyse og inspirere.
Viden om og anerkendelse af shamanisme og animisme, kan vi takke mange for de sidste årtier.
Der har været mange på denne som har inspireret. De skal have mange tak for deres frivillige arbejde, og tak til alle dem der trofast har fulgt Danske Shamaner.
I er alle velkommen med forslag til hvad vi kan benytte siden til fremover.
Kærlig hilsen Ibi.
Foto af en skitse til udstillingen TRANSITION med 9 billeder og 9 æg (ikke færdig)