ADHD-foreningen

ADHD-foreningen Når rammerne er der, rykker mennesker med ADHD/ADD. Ofte mere end de selv og andre troede muligt.

Hvem tager ansvaret for børn og unge med ADHD?Det burde være et enkelt spørgsmål.Men lige nu er svaret uklart.PLO har me...
31/08/2026

Hvem tager ansvaret for børn og unge med ADHD?

Det burde være et enkelt spørgsmål.
Men lige nu er svaret uklart.

PLO har meldt ud, at behandling og medicinsk opfølgning af børn og unge med ADHD fortsat bør være en specialistopgave. Samtidig anbefaler PLO, at praktiserende læger, som allerede har overtaget behandlingsansvaret, overvejer at henvise patienterne tilbage til børne- og ungdomspsykiatrien.

Men hvad sker der så med de børn og unge, som allerede er afsluttet i psykiatrien?
Hvem fornyer deres medicin?
Hvem følger op på behandlingen?
Hvem justerer dosis eller håndterer bivirkninger?
Og hvem har ansvaret, mens familien venter?

I Region Nordjylland har man allerede etableret et midlertidigt tilbud om receptfornyelse af ADHD-medicin til børn og unge, som ikke kan få deres recept fornyet hos egen læge.

Det er godt, at Region Nordjylland forsøger at lukke hullet.
Men det bør ikke være en regional særordning, der afgør, om et barn kan få sin medicin.

Et barn med ADHD skal ikke være bedre eller dårligere stillet afhængigt af postnummer.

Vi forstår godt, at både almen praksis og psykiatrien står med reelle kapacitetsproblemer. Men løsningen på de problemer må findes mellem systemets parter – ikke hos børnene og deres familier.

Derfor har ADHD-foreningen skrevet til sundhedsministeren, Danske Regioner og PLO.

Vi vil have klare svar på:
Hvem har behandlingsansvaret i de forskellige faser af et ADHD-forløb?
Hvordan sikres en reel overdragelse af ansvaret?
Hvem står for medicinsk kontrol og receptfornyelse?
Hvad er løsningen, indtil en permanent model er på plads?

Patienterne, familierne, børnene, de skal ikke sendes rundt i systemet, mens systemet finder ud af, hvem der har ansvaret.

Det ansvar ligger hos Jer.

Færre skal ind i psykiatrien – eller flere skal have den rigtige hjælp tidligere?Jeg har lyttet til Altingets podcast me...
28/08/2026

Færre skal ind i psykiatrien – eller flere skal have den rigtige hjælp tidligere?

Jeg har lyttet til Altingets podcast med sundhedsminister Ida Auken under overskriften “Færre skal ind i psykiatrien”. Der er meget i samtalen, jeg hæfter mig ved – og noget, der kalder på flere spørgsmål.
For mig er “færre skal ind i psykiatrien” et lidt skævt mål i sig selv.
Målet må være, at flere får den rigtige hjælp. Tidligere. Hurtigere. Og på det rigtige faglige niveau. “Plads til flere – på den rigtige måde” ville måske være min overskrift.

Ministeren taler blandt andet om flere lettilgængelige tilbud og om, at ikke alle med eksempelvis mild ADHD nødvendigvis skal behandles i psykiatrien. Det kan der være god mening i. Men så kommer det afgørende spørgsmål:
Hvor skal man gå hen i stedet?
Hvem vurderer, hvilken hjælp der er den rigtige?
Hvem har ansvaret for forløbet?
Hvilke kompetencer skal være til stede?
Og hvornår bliver alternativerne reelt tilgængelige?
For hvis vi vil ændre ”strømmen ind i psykiatrien”, skal der stå noget kvalificeret og sammenhængende klar på den anden side.

Ministeren taler også om at bringe flere faggrupper i spil i forbindelse med udredning og bruge psykiatere mere som sparringspartnere. Her bliver det afgørende for os, at en ændret organisering ikke betyder mindre grundighed eller mindre specialistviden. En ADHD-udredning skal fortsat være kvalificeret og grundig.

Jeg hæfter mig også ved ministerens anerkendelse af, hvad ventetiden gør ved mennesker og familier. Det genkender vi i den grad.
Alt for mange venter, til problemerne er blevet omfattende. Børn og unge mistrives. Forældre forsøger selv at finde vej mellem systemer og tilbud.
Familier knækker undervejs.
Forældre knækker undervejs og børn knækker undervejs.

Derfor skrev vi også til ministeren kort efter hendes tiltrædelse:
Vi har brug for tidligere hjælp også før en diagnose er stillet. Mere sammenhængende forløb. Bedre adgang til psykoedukation og støtte til familien. De rette kompetencer hos de fagpersoner, der møder mennesker med ADHD. Og bedre overgange mellem de forskellige dele af systemet.

Jeg er glad for, at mestring fylder i samtalen. For en diagnose må aldrig stå alene. Adgang til viden om egen ADHD, psykoedukation og støtte til at mestre hverdagen bør være en langt mere selvfølgelig del af indsatsen ligesom vi skal huske fysisk trivsel og samtidige helbredsmæssige udfordringer.

Endelig fortæller ministeren, at der skal nedsættes et ekspertudvalg, som skal se på stigningen i antallet af diagnoser. Hun peger både på tidligere og bedre opsporing og på, om vores samfund og omgivelser kan være en del af forklaringen. Det arbejde vil ADHD-foreningen meget gerne bidrage til. Vi kan bringe erfaringerne fra mennesker med ADHD og deres familier ind i rummet. Fra vores rådgivning. Fra vores medlemmer. Fra dem, der venter. Og fra dem, der hver dag forsøger at få skole, uddannelse, arbejde, familieliv og behandling til at hænge sammen.

Vi har i mange år efterlyst tidligere, mere sammenhængende og mere tilgængelig hjælp. Så ja tak til at tænke anderledes. Men succeskriteriet må ikke være, hvor mange vi holder ude af psykiatrien.
Det må være, hvor mange mennesker vi støtter rigtigt og hvor tidligt vi gør det.

Når ADHD bliver brugt til at sælge falske løsningerNår man lever med ADHD eller med et nært menneske med ADHD, kan man v...
26/08/2026

Når ADHD bliver brugt til at sælge falske løsninger

Når man lever med ADHD eller med et nært menneske med ADHD, kan man være villig til at prøve meget for at finde noget, der hjælper.

Det er netop den tillid, vi skal passe på.

For der findes aktører på sociale medier, som udgiver sig for at være fagpersoner, bruger opdigtede historier og falske anbefalinger for at sælge produkter, som der ikke er dokumentation for.

Det er ikke bare dårlig information. Det er, når menneskers håb om hjælp bliver udnyttet for profit.

Et aktuelt eksempel er målrettet forældre til børn med ADHD. Her markedsføres et produkt gennem en falsk ekspert, AI-genererede billeder og fabrikerede anbefalinger.

Det er alvorligt.

I ADHD-foreningen er vi opmærksomme på den slags markedsføring. For mennesker med ADHD og deres familier skal kunne søge viden og hjælp uden at blive mødt af falsk faglighed og udokumenterede løfter.

Vi vil klart advare forældre mod at stoppe eller ændre et barns behandling på baggrund af annoncer eller råd på sociale medier.

Vi siger ikke, at alle personlige erfaringer eller alle alternative tilgange er forkerte. Men når nogen udgiver sig for at være fagperson, fremsætter sundhedsfaglige påstande uden dokumentation og samtidig forsøger at sælge et produkt, skal alarmklokkerne ringe.

Læs hele artiklen her: https://www.tjekdet.dk/svindel/svaert-problematisk-forening-og-ekspert-advarer-mod-falsk-laege-der-saelger-adhd-medicin

Når hverdagen går stærkt, og tankerne bliver ved med at køre, kan det være svært at finde ro ❣På dette gratis medlemsweb...
21/08/2026

Når hverdagen går stærkt, og tankerne bliver ved med at køre, kan det være svært at finde ro ❣

På dette gratis medlemswebinar kan du blive klogere på, hvordan mindfulness kan være en støtte, når du har ADHD.

Vi ser på, hvordan mindfulness kan bidrage til mere ro, fokus og balance – og du får en introduktion til konkrete måder at arbejde med opmærksomhed og nærvær.

Webinaret veksler mellem viden og guidede øvelser, så du ikke kun hører om mindfulness, men også får mulighed for selv at prøve det af.

👉 Webinaret er gratis for medlemmer. Læs mere og tilmeld dig her:
https://adhd.dk/kursus/gratis-medlemswebinar-mindfulness-og-adhd/

Når børn starter i skole igen – men hjælpen stadig ikke er startet.For nogle børn betyder det gensynsglæde, nye bøger og...
20/08/2026

Når børn starter i skole igen – men hjælpen stadig ikke er startet.

For nogle børn betyder det gensynsglæde, nye bøger og en frisk start.
Men for andre begynder skoleåret med den samme uro, som de gik på ferie med.

Nogle børn starter uden en plan.
Uden at vide, hvordan skoledagen skal hænge sammen.
Uden de aftaler, støttetiltag eller rammer, der skal gøre det muligt at være med.

Og MANGE familier venter stadig.
På PPR.
På en udredning.
På støtte i skolen.
På et tilbud.
På at nogen tager ansvar.
Imens går dagene. Og barnet skal stadig møde ind.

Vi møder Jer
I ADHD-foreningens rådgivning møder vi forældre, der har kæmpet længe.
Forældre, som igen og igen forklarer, hvad netop jeres barn har brug for, og som oplever, at hjælpen kommer for sent eller ikke hænger sammen.

Vi møder børnene bag tallene.
Børn, der får ondt i maven.
Børn, der ikke kan komme ud ad døren.
Børn, der bruger alle kræfter på at holde sammen på sig selv i skolen.
Og børn, der til sidst ikke kan mere.

Det er ikke godt nok at vente på, at det bliver alvorligt.
Støtten skal ikke først komme, når barnet har udviklet massivt fravær, familien er kørt ned, eller psykiatrien bliver den eneste vej videre.
Vi skal kunne handle tidligere.

For mange er mellem systemerne.
For skolen kan ikke løse det alene.
PPR kan ikke løse det alene.
Kommunen kan ikke løse det alene.
Psykiatrien kan ikke løse det alene.
Men barnet lever ét liv – ikke ét liv i hver sektor.
Derfor mangler vi en fælles plan.
En plan for, hvad der sker, mens barnet venter.
En plan for tidlig støtte – også før en diagnose.
En plan for samarbejdet mellem skole, PPR, kommune og sundhedsvæsen.
En plan, der tager udgangspunkt i barnets behov – ikke i systemets grænser.

Det kræver to ministre
Det kræver, at børne- og undervisningsområdet og sundhedsområdet hænger sammen i børnenes virkelighed.

Vores spørgsmål er enkelt.
Hvad er jeres fælles plan?
For børnene kan ikke vente på, at systemerne bliver enige om, hvem der har ansvaret.
De er allerede tilbage i skole.

Og de kan ikke vente mere!

5 samtaler, jeg stadig tænker på.Jeg er frivillig i Taletid, hvor jeg taler med mennesker, der selv har ADHD. Her er fem...
14/08/2026

5 samtaler, jeg stadig tænker på.

Jeg er frivillig i Taletid, hvor jeg taler med mennesker, der selv har ADHD. Her er fem samtaler, jeg stadig tænker på.

1. AT FÅ SVAR OG FINDE RO
Jeg talte flere gange med en ung fyr, som havde en virkelig travl hverdag og meget faste rutiner. Han beskrev især en indre uro, som kom om aftenen.
Han var ret sikker på, at han havde ADHD, men kunne ikke overskue tanken om den lange ventetid på en udredning. Senere fik han det undersøgt gennem sin arbejdsforsikring. Han var glad og lettet bagefter og fortalte, at det havde givet ham en helt ny forståelse af sig selv.

2. AT FØLE SIG FASTLÅST
En ung fyr havde skiftet uddannelsesretning flere gange og følte, at han ikke kunne gennemføre noget.
Han stod meget alene med det og syntes, det var svært at åbne op. I samtalen handlede det mest om at give plads til det, der fyldte, og møde ham i følelsen af at være fastlåst.

3. AT SAVNE FÆLLESSKAB
Jeg talte med en ældre kvinde, som savnede veninder og fællesskab. Hun oplevede, at hendes ADHD gjorde det sværere socialt.
Vi talte om muligheden for at finde fællesskaber med andre med ADHD, blandt andet gennem en lokalafdeling. Det gjorde indtryk på mig, hvor meget ensomhed kan fylde – også senere i livet.

4. AT VENTE PÅ HJÆLP
Jeg har talt med mange forældre, som venter på PPR-udredning til deres børn. De føler sig ofte magtesløse og frustrerede, fordi de gerne vil hjælpe deres barn, men føler sig låst af systemet og ventetiden.
Nogle gange handler det egentlig bare om at lytte og give dem plads til at få luft for det hele.

5. AT FINDE GENKENDELSE
En ældre mand havde i starten slet ikke lyst til at få en ADHD-diagnose. Senere havde han fået diagnosen og var faktisk blevet glad for at have fået svar.
Vores samtale flød bare, og vi kom til at grine sammen over genkendelige situationer fra hverdagen. Der var en følelse af fællesskab i det, som gjorde stort indtryk på mig.

Det er noget af det en snak med en frivillige, der selv har ADHD, kan.

Har du brug for nogen at tale med?

Så kan du ringe til frivillige – Tirsdag og torsdag mellem 18.00 og 20.00 på 70 22 44 66.

Endnu en gang fylder debatten om, hvad ADHD skal kaldes: en sygdom, en lidelse, en udviklingsforstyrrelse eller en del a...
05/08/2026

Endnu en gang fylder debatten om, hvad ADHD skal kaldes: en sygdom, en lidelse, en udviklingsforstyrrelse eller en del af den menneskelige neurodiversitet.

Ordene har betydning. Men når diskussionen reduceres til en kamp om det ene korrekte begreb, risikerer vi at miste det vigtigste af syne: menneskene og deres liv.

For nogle er ADHD en måde at være i verden på, som adskiller sig fra flertallets – og som med de rette rammer, forståelse og støtte også kan rumme ressourcer og muligheder.

For andre medfører ADHD omfattende og vedvarende funktionsnedsættelser, som påvirker skolegang, uddannelse, arbejde, økonomi, relationer, familieliv og helbred.

Og for mange er begge perspektiver til stede samtidig.

Det ene må ikke bruges til at afvise det andet.

Når vi udelukkende taler om sygdom, risikerer vi at sygeliggøre mennesker og overse deres ressourcer. Men når vi udelukkende taler om forskellighed og omgivelsernes betydning, risikerer vi at bagatellisere alvoren og gøre mennesker med omfattende vanskeligheder endnu mere usynlige og få dem til at føle sig endnu mere forkerte.

Vi møder mennesker og familier, som kæmper hver eneste dag. Børn, der ikke kommer i skole. Unge, der mister fodfæstet i uddannelsessystemet. Voksne, der ikke kan fastholde et arbejde. Familier, der er presset til bristepunktet. Alt for mange mødes stadig med mistro, utilstrækkelig hjælp eller beskeden om, at deres vanskeligheder ikke er alvorlige nok.

Det er dét, vi burde bruge vores fælles kræfter på.

Vi har brug for et sprog, der kan rumme både forskellighed, ressourcer, funktionsnedsættelse og alvor. Men først og fremmest har vi brug for handling: tidligere hjælp, bedre støtte, mere viden og systemer, der tager det enkelte menneskes faktiske livssituation alvorligt.

ADHD må hverken romantiseres eller reduceres til sygdom. Mennesker med ADHD er forskellige og deres behov er forskellige.

Lad os flytte debatten fra, hvad ADHD “må” kaldes, til hvordan vi sikrer, at ingen bliver overset, mistænkeliggjort eller efterladt uden den hjælp, de har brug for.

Trish Nymark, formand for ADHD-foreningen

Camilla Louise Ganzhorn, direktør for ADHD-foreningen

Er du mellem 18 og 25 år og har ADHD/ADD – eller kender du en, der er?Så er Unge Camp 2026 måske noget.På campen møder d...
04/08/2026

Er du mellem 18 og 25 år og har ADHD/ADD – eller kender du en, der er?
Så er Unge Camp 2026 måske noget.

På campen møder du andre unge, der ved, hvordan det er at leve med ADHD. Gennem en weekend med undervisning, workshops og fælles aktiviteter får du nye redskaber, større forståelse for dig selv og mulighed for at blive en del af et fællesskab, hvor du ikke behøver at forklare dig.

For mange tidligere deltagere har netop fællesskabet været det, der gjorde den største forskel.

D. 4.-6. september 2026
Houens Odde ved Kolding
300 kr. for medlemmer / 500 kr. for ikke-medlemmer

Pladserne fordeles ikke efter først-til-mølle, men med fokus på, at så mange nye deltagere som muligt får mulighed for at komme med.

👉 Er det noget for dig – eller en ung, du kender? Så læs mere og tilmeld dig her: https://adhd.dk/kursus/unge-camp-2026/

Professor Susan Young på ADHD-foreningens efterårskonference - ADHD i al sin kompleksitetHvordan hænger ADHD og traumer ...
31/07/2026

Professor Susan Young på ADHD-foreningens efterårskonference - ADHD i al sin kompleksitet

Hvordan hænger ADHD og traumer sammen? Og hvad ved vi i dag om AuDHD – når ADHD og autisme optræder sammen?

Den 26. oktober byder vi velkommen til professor Susan Young, som gennem årtier har været blandt de mest anerkendte forskere og klinikere inden for ADHD hos unge og voksne.

På konferencen sætter hun fokus på to af de områder, der i disse år fylder stadig mere i både forskning og klinisk praksis: AuDHD og sammenhængen mellem ADHD og traumer.

Susan Young er kendt for at gøre kompleks forskning nærværende og anvendelig, så du går hjem med både ny viden og nye perspektiver.

Læs mere og tilmeld dig her:
https://adhd.dk/kursus/efteraarskonference/

☀️ Sommerferien er i fuld gang – men ferie er ikke nødvendigvis lig med ro.Nye omgivelser, ændrede rutiner, mange indtry...
15/07/2026

☀️ Sommerferien er i fuld gang – men ferie er ikke nødvendigvis lig med ro.

Nye omgivelser, ændrede rutiner, mange indtryk, ventetid og forventninger om, at nu skal vi rigtig hygge os, kan også kræve meget energi.

Derfor har vi samlet 5 små råd, der måske kan gøre resten af sommerferien lidt mere overskuelig ❣️

👉 Swipe med og se vores tips.

Og husk: Den gode ferie er ikke nødvendigvis den ferie, hvor I når mest. Det er den ferie, der fungerer for jer.

Hvad hjælper dig eller din familie med at finde ro i ferien? ☀️

Du kan finde alle vores tips til en god ferie i vores mestringsbank her: https://adhd.dk/mestringsbanken/ferie-og-fritid/

Adresse

Pakhusgården 50
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 12:00
12:30 - 14:00
Tirsdag 10:00 - 12:00
12:30 - 14:00
Onsdag 09:00 - 12:00
12:30 - 14:00
Torsdag 09:00 - 12:00
12:30 - 14:00
Fredag 09:00 - 12:00
12:30 - 14:00

Telefon

+4570215055

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når ADHD-foreningen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til ADHD-foreningen:

Genveje

Del

Type