12/10/2025
Officiel udtalelse fra Det Palæstinensiske Hus
Odense
12. oktober 2025
I lyset af den gældende våbenhvile bekræfter Det Palæstinensiske Hus sin fortsatte mobilisering og afholdelse af demonstrationer og arrangementer – som en klar fordømmelse af den vedvarende aggression mod det palæstinensiske folk, og som et udtryk for støtte til deres frihed, retfærdighed og uafhængighed.
Våbenhvilen markerer ikke en ende på folkets lidelser, men blot en midlertidig pause i folkedrabet. Retfærdigheden er endnu ikke opnået, og besættelsen fortsætter. Vi ser derfor denne periode som en mulighed for at samle kræfterne, styrke solidariteten og intensivere det fredelige, folkelige engagement for Palæstinas sag.
Det Palæstinensiske Hus annoncerer hermed, at demonstrationer, optog og folkelige aktiviteter vil fortsætte i de kommende dage og måneder, under følgende hovedtemaer:
• Krigsforbrydere skal stilles til ansvar.
• Frihed, selvbestemmelse og retfærdighed for hele det palæstinensiske folk – i Gaza, på Vestbredden og i diasporaen.
• Ophævelse af blokaden og fri adgang for nødhjælp til Gaza.
• Stop for alle overgreb, herunder på Vestbredden.
• Stop for annektering af palæstinensisk jord til bosættelser.
• Fortsat internationalt fokus på Palæstina – ingen tavshed, ingen normalisering med undertrykkelse.
Vi opfordrer alle frihedselskende mennesker i Danmark og verden over til at deltage aktivt i fredelige demonstrationer og arrangementer. Dette er en tid til at stå sammen, fastholde den fælles sag og afvise enhver forsøgsvis udvanding af det palæstinensiske folks rettigheder.
Retfærdighed kan ikke vente. Solidaritet kan ikke sættes på pause.
Det Palæstinensiske Hus
🇩🇰🇵🇸🍉