Odense Pride

Rutevejledning Website

Odense Pride Vores vision er at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve - frit og i tryghed 🏳️‍🌈

Hej! Jeg er Sussi (hun/hende) (Sussi Graff) og jeg er bestyrelsesmedlem i Odense Pride. Jeg har været i bestyrelsen side...
11/10/2026

Hej! Jeg er Sussi (hun/hende) (Sussi Graff) og jeg er bestyrelsesmedlem i Odense Pride. Jeg har været i bestyrelsen siden 2021 og har aldrig fortrudt det siden. Det er faktisk den bedste forening jeg nogensinde what været en del af 💪✨

Fordi jeg har været her i så mange år, har jeg også rakt hånden op til ret meget ansvar og jeg vil gerne fortælle dig om hvordan mit bestyrelsesarbejde ser ud 🤩💪

Jeg er Odense Prides frivilligkoordinator, hvilket betyder at jeg er ansvarlig for rekrutteringen og faciliteringen af vores frivillige til Odense Pride i Kongens Have, tredje lørdag i maj, hvert år. Så hvis du gerne vil være frivillig til Odense Pride 2027 den 15. maj, er det mig du skal snakke med 😁👋

Jeg er også vores internationale repræsentant, hvilket betyder at jeg er en del af og deltager i både det danske, nordiske og internationale Pride netværk. Hvert år, tager jeg og andre fra bestyrelsen, eksempelvis til Nordic Pride Conference hvor vi repræsenterer Odense Pride. Det er så fedt at se og høre hvordan andre Prides arbejder. Vi lærer så meget hvert år! 🙌🎉

Jeg er derudover træner for vores interne maskot, Haj Baby, og vores eksterne maskot, Tuna Turner (Tuna Turner). 🦈🏳️‍⚧️ Haj Baby er en nonbinær kat, vi fandt til vores bestyrelsesseminar i 2025, som jeg tog med hjem. 😻🏳️‍⚧️ Tuna Turner er en nonbinær mini-BLÅHAJ med attituden af en megalodon, som tager med os overalt og elsker at møde sine fans! 🥳👌

Jeg føler mig SÅ privilegeret over at jeg har muligheden for at støtte, elske og facilitere så fedt et community, som vi har i vores bestyrelse, forening, by, land og verden 🇩🇰 🏳️‍🌈 ✨

Hej alle sammen! Jeg hedder Peter, bruger han/ham pronominer, og har været en del af bestyrelsen i Odense Pride siden 20...
05/10/2026

Hej alle sammen! Jeg hedder Peter, bruger han/ham pronominer, og har været en del af bestyrelsen i Odense Pride siden 2022. Det har aldrig været kedeligt, selv i perioder hvor der ikke sker ret meget. Fællesskabet prioriteres i dén grad, både når der arbejdes på højtryk - som under afviklingen af den årlige Pride - men også under mere afslappede stunder som bestyrelsesmøder (hvortil jeg er den der sørger for kvalitet snacks). Det samme gør sig gældende når den månedlige Q***r Café afvikles - der er det også mig der sørger for at ingen deltagere behøver gå sultne hjem, sundt såvel som usundt.

Selvom mine venner ikke helt tror det, så er der faktisk dage i min kalender uden Pride-opgaver. Der er ikke mange, men de er der. Dage hvor jeg slipper min indre nørd løs på fuldt blus, med både at lave og spille computerspil, dræne batteriet på min Kindle, og mest af alt at skrive. Hvilket nok også fremgår af dette opslag 🤓

Men alting har en ende, bortset fra min tid med Odense Pride. Selv om jeg har meget mere at fortælle, både om mig selv og foreningen, er det nok bedst, at jeg stopper her. Der skal jo også være noget at snakke om når vi ses til Odense Pride 2027, d. 15. maj, ik’ås? 🌈

Hej jeg hedder Thea (hun/hende) og jeg sidder som næstforperson i Odense Pride! Jeg er stadig relativt ny i Odense Pride...
28/09/2026

Hej jeg hedder Thea (hun/hende) og jeg sidder som næstforperson i Odense Pride!

Jeg er stadig relativt ny i Odense Pride, og det er min første gang i bestyrelsen, men er dog virkelig begejstret for at være med. Pride i sig selv er en virkelig vigtig begivenhed for mig, og det lokale q***r miljø omkring Odense betyder rigtig meget for mig, så jeg er virkelig dedikeret for at levere den bedste oplevelse jeg kan.

Ift. hvad jeg håber at bringe til Odense Prides bestyrelse, så har jeg som q***r-historiker en særinteresse for den historiske arv og momentum som Pride bevægelsen bringer med sig. Det er både på det store internationale plan, men også de mange mere lokale kampe, der har fået os her, hvor vi nu er. Her er Pride en påmindelse for mig om hvad vi kan udrette sammen, og om hvilke udfordringer vi stadig har for os.

Jeg håber på at være et venligt ansigt i kan komme op til, når vi ses på dagen d. 15. Maj 2027.

Halløj! Jeg hedder Sarah (hun/de) og jeg sidder som forperson i Odense Pride 🌈Jeg har været frivillig i organisationen s...
27/09/2026

Halløj! Jeg hedder Sarah (hun/de) og jeg sidder som forperson i Odense Pride 🌈

Jeg har været frivillig i organisationen siden 2021, og har lige så stille påtaget mig flere ansvarsområder, indtil jeg ved sidste generalforsamling blev valgt ind som forperson. Fra hvad jeg har hørt gør det mig til et meget typisk foreningsmenneske!

Det var ikke min intention at gøre Odense Pride til en uundværlig del af min hverdag, jeg ledte bare efter lidt q***r community og nogle ekstra kompetencer at sætte på mit CV. Men denne her organisation består af de dejligste mennesker, der sammen har skabt en frivilligkultur man ikke har lyst til at lægge bag sig.

Indtil videre har jeg Odense Pride at takke for min erfaring med at koordinere kulturevents og samarbejder, min niche viden om kommunens plakatsøjleregler, mine evner som mødedirigent, utallige sejrer i King of Tokyo, muligheder for at øve public speaking, og meget mere. Derudover har jeg nu de mest fantastiske mennesker i mit liv, som alle sammen arbejder på at gøre Odense til et bedre og mere mangfoldigt sted at være.

Jeg håber at I vil tage del i glæden som det arbejde resulterer i, især til Odense Pride 2027 d. 15. maj ❤️

DESIGN PLAKATEN TIL ODENSE PRIDE 2027 🌈🎉Traditionen tro åbner vi op for plakatforslag til Odense Pride 2027 ❤️ Vi elsker...
16/09/2026

DESIGN PLAKATEN TIL ODENSE PRIDE 2027 🌈🎉

Traditionen tro åbner vi op for plakatforslag til Odense Pride 2027 ❤️ Vi elsker at inddrage vores talentfulde deltagere i processen, og glæder os som altid til at se alle de fede designs!

Den vindende plakat kommer til at sætte ramme om den visuelle identitet for Odense Pride 2027. Vindereren får også sit design spredt ud over Odenses bybillede, og frivilligperks på pridedagen 🕺🎊

Regler for deltagelse:
- Dit design skal sendes til [email protected] senest d. 12. oktober 2026 kl. 12:00
- Plakaten skal være i B2-Format (500 x 700 mm) og sendes som PDF
- Vi frabeder os brug af generativ AI i de indsendte designs og forbeholder os retten til at diskvalificere indsendelser hvis vi mener at en plakat er udarbejdet ved brug af generativ AI

Har du spørgsmål eller ønsker du adgang til logo, farvekoder, billeder og andet materiale, kontakt gerne [email protected]

Vi glæder os til at se jeres fantastiske designs! 🏳️‍🌈❤

I nat overtog en forfærdelig overskrift nyhederne: En bil var kørt ind i pride-fejringen til CSD Berlin. Indtil videre e...
26/07/2026

I nat overtog en forfærdelig overskrift nyhederne: En bil var kørt ind i pride-fejringen til CSD Berlin. Indtil videre er der meldt én død og seksten sårede.

Det er uhyggeligt at tænke at en fejring af kærlighed om mangfoldighed kan blive offer for så stort et had, at det leder til vold.

Lige nu går der rigtigt mange rygter og spekulationer om, hvad der er sket og hvem der står bag. Her opfordrer vi til at afvente den officielle efterforskning, før der drages konklusioner.

Her og nu går vores tanker til alle dem, der er blevet ramt: Til ofrene, deres pårørende, alle de skræmte pride-gængere, arrangørerne og de frivillige og det berlinske LGBTQ+ miljø.

I disse dage dage er der feststemning i Odense 🥳🏳️‍🌈  Tinderbox er en af årets største begivenheder i vores by, og vi er...
26/06/2026

I disse dage dage er der feststemning i Odense 🥳🏳️‍🌈 Tinderbox er en af årets største begivenheder i vores by, og vi er glade for at have som partner og sponsor for Odense Pride!

Hav en fantastisk fest - og husk vand og solcreme 🫶

Tusind tak for en dejlig generalforsamling i dag ❤️ Det er altid spændende at sætte rammerne for et nyt bestyrelsesår me...
22/06/2026

Tusind tak for en dejlig generalforsamling i dag ❤️ Det er altid spændende at sætte rammerne for et nyt bestyrelsesår med vores medlemmer, og vi glæder os til at fortsætte det vigtige arbejde!

Billede 1: Generalforsamlingens deltagere
Billede 2: Den nye bestyrelse (minus Sussi Graff som desværre ikke kunne deltage)
Billede 3: Det nye forpersonskab med nyvalgt forperson Sarah Egholm

I anledning af H.M. Kongens og H.M. Dronningens sommertogt til Odense var Odense Pride, Lambda og FSTB (Foreningen for S...
05/06/2026

I anledning af H.M. Kongens og H.M. Dronningens sommertogt til Odense var Odense Pride, Lambda og FSTB (Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn) inviteret til frokost på Rådhuset.

Invitationen er en anerkendelse af flere års tæt dialog med Odense Kommune, og vi er stolte af endnu engang at blive anerkendt for vores arbejde for LGBTQ+ personers rettigheder og trivsel ❤️🏳️‍🌈

Frokosten bød på gode samtaler med politikere, kulturaktører, foreninger og andre engagerede gæster. Vi håber, at dialogen kan føre til nye samarbejder, så vi sammen kan styrke LGBTQ+ trivslen i kommunen.

Dagen bød også på en uventet gæst, da statsminister Mette Frederiksen kom til Odense og præsenterede den nye regering for kongen. En regering, som allerede har annonceret fire nye initiativer til at styrke LGBTQ+ rettigheder! Vi glæder os til nøje at følge med i, hvad det bliver til.

Tak for invitationen, den lækre frokost og det gode selskab 🥰

Stort tillykke til LGBTQ+ Sønderborg med dommen i sagen om truslerne mod deres Pride i 2022 🌈To mænd er nu blevet dømt f...
22/05/2026

Stort tillykke til LGBTQ+ Sønderborg med dommen i sagen om truslerne mod deres Pride i 2022 🌈

To mænd er nu blevet dømt for at have fremsat voldelige trusler mod deltagerne ved Sønderborgs allerførste Pride-parade. Beskederne blev skrevet i et Facebook-kommentarspor op til paraden, hvor de truede med at køre paraden ned. En voldsom udtalelse, som aldrig skal skrives, selv hvis der ikke er nogen ægte intention bag ordene. Retten vurderede det som konkrete trusler rettet mod mennesker på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, og de to mænd er blevet dømt til 40 dages betinget fængsel samt tres timers ulønnet samfundstjeneste.

Der er selvfølgelig forskellige holdninger til, om straffen er hård nok for så alvorlig nogle udtalelser. Men uanset hvad er det her en stor og vigtig sejr.

Det er desværre ikke første gang, at hadbeskeder af truende karakter rettes mod en dansk Pride. Men det er første gang, at politiet har taget denne type trusler hele vejen gennem retssystemet og fået medhold. Det sender et vigtigt signal om, at trusler mod LGBT+ personer og Pride-arrangementer skal tages alvorligt.

Desværre lever vi i en tid, hvor hadbeskeder, chikane og trusler mod LGBT+ miljøet bliver mere voldsomme og mere almindelige. Særligt Prides oplever hetz, både online og fysisk, bare for at eksistere og skabe trygge fællesskaber for LGBT+ personer. Derfor betyder det også noget, når retssystemet tydeligt markerer, at den slags ikke er acceptabelt.

Vi er glade for at høre, at LGBTQ+ Sønderborg overordnet er tilfredse med dommen, selv efter en lang og hård ventetid. Det kræver styrke at stå fast i sådan en sag, og det arbejde fortjener stor respekt.

Kæmpe tillykke til Sønderborg Pride og virkelig godt kæmpet! ❤

Adresse

Odense

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Odense Pride offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del