15/07/2026
Tag med på bi-safari i Tarup-Davinde grusgrav ved Odense
Er du nysgerrig på de vilde bier, der summer omkring os, men som de færreste lægger mærke til? Så kom med Vilde Bier i Danmark på en spændende guidet tur gennem den tidligere grusgrav i Tarup-Davinde – et område, der i dag bugner af blomster, insekter og spændende natur.
Sammen går vi på opdagelse efter nogle af Danmarks fascinerende vilde bier og ser nærmere på de blomster, de er afhængige af. Her er der gennem årene registreret mange forskellige biarter, så der er gode chancer for spændende fund undervejs.
Dato: søndag den 2. august 2026
📍 Mødested: Parkeringspladsen, Rolighedsvej 100, 5220 Odense SØ
🕚 Kl. 11.00
Vi mødes ved Stensletten og starter med en kort introduktion til de vilde bier og deres liv.
🐝 På jagt efter bierne
Herefter går vi på opdagelse i området omkring Det Fælles Mødested. Tempoet bliver roligt – og måske går vi helt i stå undervejs, hvis vi støder på blomstrende blåhat, rejnfan eller andre plantearter, som bierne holder særligt meget af. Det er nemlig ved blomsterne, vi finder livet.
🌿 Kl. 14.00
Vi afslutter turen ved Det Fælles Mødested, hvor der er toilet, mulighed for at fylde vandflasken og bord-bænke-sæt til en hyggelig pause. Medbring gerne egen madpakke eller lidt til rygsækken.
📸 Ekstra for de nysgerrige
Efter den officielle tur vil der være mulighed for en uformel snak om fotografering af bier og andre smådyr for dem, der har lyst til at blive lidt længere.
Din guide
Turen ledes af Claus Bach, selvlært bifotograf, bi-entusiast og passioneret formidler af de vilde biers fascinerende verden.
Kom med ud i naturen og oplev de små bestøvere på nært hold 🌸🐝 - vi glæder os at fortælle om vores fællesskab i "Vilde Bier i Danmark".
Kort over hele Tarup-Davinde området kan findes på
https://www.tarupdavinde.dk/oplevelser/kort-over-omradet
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding til: [email protected]
Maks antal deltagere: 30 personer
Foto: Pragtbuksebi
Sandsilkebi
https://www.facebook.com/share/14k5FNQiUYb/?mibextid=wwXIfr