22/09/2026
🦅 Kom til rovfugledage ved Hyllekrog og oplev efterårets rovfugletræk
Naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog er et af Skandinaviens gode steder at opleve trækkende rovfugle på deres vej sydpå. Afhængigt af vejr, vind og tidspunkt kan der være mulighed for at opleve blandt andet musvåge, rød glente, spurvehøg, rørhøg, tårnfalk og måske en fiskeørn. Nogle dage kommer fuglene enkeltvis, andre dage i flokke.
Turlederen fortæller om de forskellige arter og den lange rejse mod vinterkvartererne.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Har du en kikkert, så tag den gerne med. Husk også madpakke og kaffe til turen.☕
Tid: Onsdag 23. september, 30. september og 7. oktober, alle dage kl. 10-13
Turleder: Naturvejleder i Fugleværnsfonden Jørn Dyhrberg Larsen
Mødested: P-pladsen ved foden af Hyllekrog.
Foto: Rød glente, John Larsen