LAG-Bornholm

LAG-Bornholm Lokal udvikling med fokus på fødevarer, kunsthåndværk og sociale mødesteder. Støttet af EU. om, at vi har brug for at styrke vores selvfølelse som bornholmere.

LAG-Bornholm
– bidrager til lokal udvikling

Om LAG-Bornholm og medlemskab
Alle bosiddende på Bornholm der er fyldt 15 år kan gratis melde sig ind i Foreningen LAG-Bornholm. Som medlem modtager du jævnligt relevant information via E-mail, samt nyhedsbreve 4 gange årligt. Er du fyldt 18 år har du samtidig mulighed for at møde op til generalforsamlingen og lade sig stille op som kandidat til best

yrelsen. For at blive medlem skal du blot sende en mail med dine data til [email protected] eller send en sms til 24208402. Bestyrelsen er sammensat af 15 personer + 2 suppleanter. 2 af medlemmerne er forhåndsudpeget af øens kommunalbestyrelse, 1 kommer fra Bornholms Vækstforum, mens resten vælges på den årlige generalforsamling. Det er bestyrelsen der beslutter hvilke projekter der kan opnå tilskud, men kravet er at de skal ligge bidrage til LAG’ens udviklingsstrategi – herunder især at skabe nye jobs og/eller øge livskvaliteten. LAG-Bornholm har en plan
LAG-Bornholm vil med sin nye fokuserede udviklingsstrategi frem mod 2020
bidrage til, at Bornholm og bornholmere opnår en stærk indre sammenhængskraft og et styrket tilhørsforhold og en styrket tiltrækningskraft overfor folk der endnu ikke har fast bopæl øen. LAG-Bornholm tror på:

➢ at der er en stor gruppe mennesker – ressourcepersoner - som gerne vil engagere sig yderligere på Bornholm.
➢ at en stor del af disse ressourcepersoner kan bidrage med nye innovative ideer og til at skabe nye aktiviteter på Bornholm.
➢ at der er en meget stor gruppe mennesker, der føler at de deler en fælles identitet omkring tilhørsforholdet til Bornholm – uden at de nødvendigvis bor på øen.
➢ at der er en gruppe mennesker, der efterlyser flere ”mødesteder” på og om Bornholm.
➢ at der er forskellige muligheder for at engagere og motivere endnu flere ressourcepersoner til Bornholm – ikke nødvendigvis kun på Bornholm. Disse mange ressourcepersoner ønsker LAG-Bornholm at motivere, bakke op og investere i. Ud fra en forhåndsvurdering af øens særlige styrkepositioner har medlemmerne af LAG-Bornholm udpeget tre tematisk fyrtårne som investeringerne vil blive koncentreret indenfor. To af disse relaterer sig til erhvervsudvikling og jobskabelse:
Bioøkonomi – fokuserer eksempelvis på biomasse, ressourceforvaltning og lokale fødevarer mm. Oplevelsesøkonomi – fokuserer eksempelvis på potentialer indenfor outdoorturisme, en mangfoldig eventskultur , kunsthåndværk og andre besøgsvirksomheder m.m. Det tredje fyrtårn relaterer sig til øens tiltrækningskraft som bo-, opholds og oplevelsessted. Kultur, identitet og sociale mødesteder er nøgleord der understøtter fællesskabet, og som bidrager til sammenhængskraften og det styrkede tilhørsforhold LAG-Bornholm vil arbejde for. Under forberedelse af denne nye udviklingsstrategi er det ydermere blevet klart at der er et stort ønske om en udvikling der baserer sig på et fælles værdigrundlag med udspring i en grøn og bæredygtig ø – Bright Green Island. Da der findes mange forskellige opfattelser af, hvad vi skal forstå ved grønt og bæredygtigt, bliver det en dynamisk proces – især i den indledende del af udviklingsstrategiens virke – at defineret og afgrænset dette i forhold til den samlede indsats. Jobskabelse
Bemærkninger i relation til aktivitet – Bioøkonomi:
Bioøkonomi handler om en bæredygtig forvaltning af biologiske ressourcer. Begrebet er relativt nyt i såvel EU- som dansk planlægnings sammenhæng. LAG-Bornholm ser oplagte fordele ved at arbejde med bioøkonomi, fordi det rummer muligheder for at koble en udvikling i den primære landbrugsproduktion med en udvikling af lokale kvalitets fødevareproduktion med stort værditilvækstpotentiale, samtidig med en direkte kobling til et bæredygtighedsaspekt. Bornholmsk fødevareproduktion har i de senere år fået opbygget et særdeles positivt image - en brandingværdi af en platform, der bygger på en kombination af et antal kvalitetsprodukter og en tydelig identitet (hvilket samtidig har givet en rigtig god turistmæssig synergi – folk er begyndt at rejse efter den gode madoplevelse på Bornholm). Øens ambition om at blive uafhængig af importeret energi, eller landbrugets interesse for at begrænse importeret proteinfoder vil kunne bidrage yderligere til fødevareproduktionens brandingværdi. De offentlige institutioner på øen er i gang med en omstilling til økologi kombineret med øget anvendelse af lokale råvarer. På såvel infomødet som stormødet vedr. denne nye strategi er der udvist stor interesse for at styrke den økologiske omstilling. Såvel ø-produktion, økologisk produktion og øget lokal selvforsyning kan bidrage til en styrket cirkulær økonomi. Bemærkninger i relation til – Oplevelsesøkonomi:
Oplevelsesøkonomi kan kategoriseres som en gren indenfor erhvervsøkonomien, der baserer sig på salg af oplevelser, enten direkte eller indirekte som en eller anden form for oplevelse tilknyttet salg af en vare eller serviceydelser, ofte relateret til turismeprodukter, men i stadigt højere grad som en del af produkter med identitet/storytelling. LAG-Bornholm har igennem de seneste to strukturfondsperioder arbejdet særdeles målrettet med oplevelsesøkonomien særligt i tilknytning til kunsthåndværk og fødevareproduktion. I optakten til den nye programperiode er der fra flere sider peget på de særlige turistrelaterede oplevelser indenfor en stigende outdoors- og eventsaktivitet. Der vurderes at være et stort potentiale for endnu mere succes såfremt de mange aktører samarbejder og tænker innovativt, - og der ligger også en interesse i at koble et tydeligere bæredygtighedsaspekt til disse aktiviteter. Projekter indenfor oplevelsesøkonomien tænkes tolket bredt, og således ikke begrænset af de ovenstående nævnte eksempler. I relation til aktivitet – Samarbejdsprojekter:
LAG-Bornholm har igennem de to foregående programperioder eksempelvis haft stor succes med at støtte netværksprojekter inden for kunsthåndværk, fødevareudvikling og omstilling til vedvarende energi. Igennem mange år har Bornholm tradition for samarbejde med regionerne omkring Østersøen. Det nye Østersøprogram har bioøkonomi som centralt indsatsområde, og de første kontakter er etableret. Den bornholmske turistbranche er i gang med at opbygge et nyt nationalt netværk der skal samarbejde omkring østersøaktiviteter og herunder er eksempelvis outdoor et centralt emne. Livskvalitet
Bemærkninger i relation til aktivitet – Kultur, identitet og sociale mødesteder:

Kultur og identitet handler bl.a. En lang række kulturelle events har igennem de senere år bidraget særdeles positivt til at sætte Bornholm på landkortet. Sociale mødesteder handler bl.a. om at udvikle/styrke det nære samfund, øge tilflytning, ejerskab og tage sig af de sårbare grupper – og af hinanden. Under forberedelsen af indeværende udviklingsstrategi var der fra starten tænkt i to fyrtårne, men et stormøde og to workshops senere, var alle enige om at samle indsatsen under den fælles overskrift. Dette tematiske indsatsområde giver rig mulighed for at knytte ’innovations-iværksættere’ til opgaverne, og til at invitere lokale kunstnere og kunsthåndværkere ind i udviklingen af forslag til nye kulturelle tiltag som samtidig etableres i et socialt og kreativt møde og omdannelse af byens rum til gavn for fællesskabet. Igen vil der blive arbejdet målrettet for at styrke kontakten til de unge – inkl. de unge bosat udenfor Bornholm, men med stærke bånd til øen. I relation til aktivitet – Samarbejdsprojekter
Kultur- og idrætsområdet er et af de traditionelle samarbejdsområder, hvor Bornholm igennem årene har været aktiv overfor f.eks. en lang række partnere omkring Østersøen. Især på ungdomsområdet ønskes dette samarbejde udvidet, og kan der findes koblinger mellem kulturelt og mere traditionelt iværksætteri, bliver det særligt interessant. De senere års nyere større events på øen: Folkemødet, Wonderfestiwall, Sol over Gudhjem m.fl. åbner for en række relativt stærke aktører, der vil kunne tage ansvar for projekter. Sådan kommer du i gang:
Går du med en idé i maven så tøv ikke med at kontakte LAG-sekretariatet v. Klaus Hansen Petersen - tlf. 24208402



Samarbejde og netværk: Søg inspiration til tværregionale og internationale samarbejder via f.eks.:
https://enrd.ec.europa.eu/en
https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/cms/farnet/

Frivillige har også brug for medvind 🌿I fredags byttede LAG Bornholms bestyrelse mødelokalet ud med feltarbejde.Vi besøg...
01/07/2026

Frivillige har også brug for medvind 🌿

I fredags byttede LAG Bornholms bestyrelse mødelokalet ud med feltarbejde.

Vi besøgte en række projekter, der har modtaget LAG-støtte, og mødte nogle af de engagerede mennesker, som hver dag omsætter gode idéer til konkret udvikling på Bornholm.

Det er altid inspirerende at høre om både succeserne og de udfordringer, der følger med, når man skaber noget nyt.

Dagen mindede os samtidig om, hvor vigtigt det sociale fællesskab er. LAG Bornholm bygger på frivilligt engagement, og en bestyrelse fungerer bedst, når der også er tid til hygge, gode samtaler og møder med engagerede lokale kræfter.

Det styrker samarbejdet og giver ny energi til arbejdet med at udvikle Bornholm.

En stor tak til alle projektholderne, der tog imod os og delte deres erfaringer – og til bestyrelsen for endnu en hyggelig og inspirerende sommerudflugt.

Husk at påskønne de mange frivillige. Uden deres engagement ville meget af det, der gør Bornholm til noget særligt, ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Sammen skaber vi udvikling på Bornholm. 💚





🎭 Solskin på hjulBornholms Teater har med støtte fra LAG Bornholm skabt noget helt særligt: en mobil teatervogn, der kan...
26/06/2026

🎭 Solskin på hjul

Bornholms Teater har med støtte fra LAG Bornholm skabt noget helt særligt: en mobil teatervogn, der kan rulle ud på hele øen og bringe teater, fællesskab og store oplevelser tættere på bornholmerne.

Projektet handler om meget mere end en scene på hjul.

Det handler om at gøre teater mere tilgængeligt – også for børn, unge, familier og lokalsamfund, der ikke altid selv finder vej ind i teatersalen. Med mobil scene, lyd, lys, scenetæppe, solceller og batteriløsning kan Bornholms SolskinsTeater nu skabe professionelle teateroplevelser dér, hvor folk er og omsætte solenergi til fede oplevelser.🎭🎊🌍

På torve, i landsbyer, til arrangementer – og dér, hvor kulturen kan samle mennesker på nye måder.

🌞 Det er præcis den slags projekter, LAG Bornholm er sat i verden for at støtte: lokale idéer, der skaber liv, fællesskab og udvikling på Bornholm.

Stort tillykke til Bornholms Teater og holdet bag Bornholms SolskinsTeater. Vi glæder os til at se teatervognen rulle ud i det bornholmske landskab og sætte endnu mere solskin i gang.

SES VI PÅ FOLKEMØDET I BORNHOLMERHUSET?To debatter. Én fælles ambition: Bedre muligheder for at bo og arbejde i landdist...
03/06/2026

SES VI PÅ FOLKEMØDET I BORNHOLMERHUSET?

To debatter. Én fælles ambition: Bedre muligheder for at bo og arbejde i landdistrikterne.

På Folkemødet sætter LAG Bornholm fokus på turisme, nærdemokrati og lokal handlekraft – og på hvordan lokale idéer kan blive til konkret udvikling.

Vi ses i Bornholmerhuset, K21.

03/06/2026

Landdistriktsudvikling rykker op på den politiske dagsorden 🤩

Regeringen har præsenteret en række initiativer, der peger mod et Danmark i bedre balance.

For os på Bornholm er det særligt positivt, at der lægges op til at:

🔹 Øge støtten til de lokale aktionsgrupper (LAG’er)
🔹 Målrette flere erhvervsfremmemidler til virksomheder i landkommuner
🔹 Sikre de langsigtede rammer for mindre uddannelsestilbud
🔹 Skabe en mere rimelig regional fordeling af statslige arbejdspladser
🔹 Se på nye modeller for den kommunale fordeling af selskabsskatten

Lokale aktionsgrupper har gennem mange år vist, at relativt små investeringer kan skabe stor lokal værdi. Når udviklingsmidler forankres lokalt og tæt på de mennesker, virksomheder og foreninger, der kender de lokale muligheder og udfordringer, skabes der resultater, som styrker bosætning, erhvervsliv, fællesskaber og grøn omstilling.

22/05/2026
Stort tillykke til   med indstillingen til ARIA-prisen. 👏🌱🎉ARIA Awards – Agricultural and Rural Inspiration Awards – er ...
13/05/2026

Stort tillykke til med indstillingen til ARIA-prisen. 👏🌱🎉

ARIA Awards – Agricultural and Rural Inspiration Awards – er en europæisk pris, der hylder inspirerende projekter inden for landbrug og landdistriktsudvikling.

er indstillet af LAG-Bornholm for deres store arbejde med at opbygge lokal produktion af bælgplanter, fælles pakkeri og distribution.

Et projekt, der samtidig positionerer Bornholm som testø for fremtidens fødevaresystemer og er et stærkt eksempel på LAG-effekten i praksis.

Stort tillykke med den flotte anerkendelse! 👏

10 store vaser hos Baltic Sea Glass🔥  på Bornholm har gennemført et projekt, der har sat nye standarder for glaskunsten....
11/05/2026

10 store vaser hos Baltic Sea Glass🔥

på Bornholm har gennemført et projekt, der har sat nye standarder for glaskunsten.

De store vaser har krævet både stærke teknikker, præcision og masser af glaspusterkraft. Projektet har bogstaveligt talt givet glaspusterne store kinder, gode lunger og sved på panden, men har også givet kunstnerne nye erfaringer med form, skala og udtryk i glas i den store skala.

Resultatet er et flot eksempel på bornholmsk kunsthåndværk, hvor tradition, materialeforståelse og lokal skaberkraft går hånd i hånd. Det viser med alt tydelighed hvorfor Bornholm med rette er anerkendt som World Craft Region.
Projektet er samtidig et godt eksempel på, hvordan LAG-ordningen bidrager til at styrke de lokale virksomheder og kunsthåndværker-miljøet, der skaber udvikling og nye muligheder på Bornholm.

LAG Bornholm er glade for at have været med til at støtte projektet og ønsker Baltic Sea Glass stort tillykke med de imponerende vaser.

Forsker fra Aarhus Universitet søger bornholmske familier, der har lyst til at deltage i et forskningsprojekt om øsamfun...
18/03/2026

Forsker fra Aarhus Universitet søger bornholmske familier, der har lyst til at deltage i et forskningsprojekt om øsamfund, unge, uddannelse og fremtidsovervejelser. Projekt "Rødder og Ruter", søger bornholmske familier, de gerne skal bestå af en ung mellem 15–19 år, samt minimum en forældre og gerne bedsteforældre som er vokset op på øen.

Deltagende familier medvirker i et familieinterview, hvor hele familien - forældre, den unge og evt bedsteforældre og/eller søskende - interviewes samlet. Derudover deltager den unge i familien i et individuelt interview, og det samme gør den ene forælder. Interviewene handler om uddannelse, fremtidsovervejelser og at bo og vokse op på en ø.

Forskningen skal være med til at give en mere nuanceret stemme til debatten om unges muligheder på danske øer.

Som tak for deltagelsen får alle medvirkende en biografbillet.

Hvis jeres familie har lyst til at være med - eller I bare vil høre mere - så send en mail til Astrid på [email protected]

Astrid Schrøder Olsen fra projektet er på Bornholm d. 28. marts – 4. april for at gennemføre interviewene.

Adresse

Gl. Rønnevej 17
Nexø
3730

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 14:00
Onsdag 08:00 - 14:00
Fredag 08:00 - 14:00

Telefon

+4524208402

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når LAG-Bornholm sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del