28/08/2026
Vigtig opdatering om Madoasens fremtid i Nakskov
Kære medlemmer, gæster og venner af Madoasen og AUC,
Siden AUC slog dørene op for første gang i 2018, og Madoasen fulgte efter i april 2019, har vores mål altid været at skabe et trygt og socialt samlingspunkt i Nakskov.
Den 23. juli 2025 blev vi desværre nødt til at akut lukke Madoasen på Tårsvej 49 på grund af, en større vandskade hvad vi dengang håbede var en midlertidig nedlukning. Siden da, har der været helt stille fra vores side, mens vi har ventet på afklaring.
Vi er nu endelig i stand til at give jer en afklaring. Madoasen kommer desværre ikke til at genåbne på Tårsvej 49.
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune har på et møde den 10. august 2026 truffet officiel afgørelse om forbud mod beboelse og ophold for mennesker (kondemnering) på den samlede ejendom.
Bygningen er erklæret sundhedsfarlig, på grund af massiv skimmelsvamp, ulovlig strøm, manglende opvarmning samt mangel på udbedring af de oprindelige vandskader.
Ved et møde på ejendommen den 27. august 2025 orienterede udlejer os om, at vi skulle pakke og forlade lokalerne inden for 24 timer, så hans håndværkere kunne komme til. Siden da har vi været nægtet adgang til lokalerne af udlejeren – blandt andet med begrundelse af farlige strøm.
Da kommunen samtidig har meddelt, at de ikke tilbyder genhusning til erhvervsdelen af vores forening, står vi pt. fuldstændig uden lokaler at starte op i.
I nu over 13 måneder har vi fortsat overholdt alle vores økonomiske forpligtelser i foreningen, fordi vi hele tiden har haft en klar forventning om at kunne genåbne.
Sagen er dog så omfattende, at vi har måttet rekvirere et advokatfirma til at hjælpe os. Da udlejer hårdnakket insisterede på, at lokalerne igen var klar til indflytning, har vi måttet gå i Huslejenævnet for at få deres ord på, at han var forpligtet til at lave tingene og give os adgang til lejemålet. Alle rapporter viste dog, at skaderne ikke er udbedret, og vi afventer den endelige afgørelse derfra i den kommende uge.
Pænt sagt er foreningens pengekasse nu fuldstændig tom, og der er røde tal på bundlinjen, fordi udgifterne er løbet videre uden indtægter. Men vi nægter at give op.
Midt i denne svære tid er vi dybt taknemmelige for den store støtte, som:
Daugbjerg,
Rema 1000, Tømmergade 6
Rema 1000, Løjtoftevej 4
Rema 1000 i Rødbyhavn
har givet os igennem de sidste 7 år.
Vi er utrolig glade for, at de hurtigt indgik nye samarbejder, da det stod klart, at vi ikke kunne genåbne efter 3 uger som forventet. Det har betydet, at den vigtige overskudsmad stadig kunne komme ud og gøre gavn for lokalbefolkningen. Jeres opbakning gennem alle årene har betydet alt for os.
Vi arbejder nu benhårdt på at kigge efter nye lokaler, og vi søger støtte samt finansiering til at genopbygge AUC og Madoasen helt fra bunden. Hvis du eller din virksomhed har mulighed for at hjælpe eller bidrage til genopbygningen af vores sociale café og Madoase, hører vi utrolig gerne fra jer.
De bedste hilsner,
Eivi Jensen & Bestyrelsen for AUC / Madoasen