09/09/2026
🐟 Limfjorden rykker ind i Aalborg Zoo! 🦀
Hvad sker der egentlig under overfladen i den fjord, vi har lige uden for døren? Den 12. og 13. september kan hele familien komme tættere på svaret, når vi fra Limfjordssekretariatet rykker ind i Aalborg Zoo i Diversiteket til Limfjordsdage.
Kig ned i vores akvarier og se forskellen på en sund og en presset Limfjord, bliv klogere på spøgelsesnet og prøv vores Limfjords-quiz med sjove spørgsmål og overraskende svar.
Børnene kan også sætte deres præg på en sten, som bliver en del af et kommende stenrev i Limfjorden 🪨🌊
Begge dage vil der også være oplæg om livet i fjorden og om nogle af de indsatser, der skal være med til at passe på den.
📍 Aalborg Zoo – Diversiteket
📅 12.–13. september
🕚 Kl. 11–16
Tag børnene under armen, kig forbi og gå på opdagelse i Limfjorden sammen med os 💙