14/11/2025
✨ TRIO-DAG - KNAPHEDENS PSYKOLOGI & PSEUDOARBEJDE ✨
Torsdag samlede Socialpædagogerne Storstrøm og Socialpædagogerne Midtsjælland arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere til en TRIO-temadag med skarpe oplæg fra psykolog Dorte Birkmose og antropolog Dennis Nørmark – og vi kan godt afsløre, at pointerne fra de to oplægsholdere gav masser af genkendelse undervejs blandt tilhørerne👀
Dorte Birkmose lagde ud med at fortælle om moralsk stress, som opstår, når man ikke kan udføre sit arbejde på en måde, man kan være stolt af.
Som hun konstaterede: ”Det giver ingen mening at ansætte medarbejdere og så forhindre dem i at arbejde.”
Når rammen spænder ben, reagerer vi typisk med:
💥 Fight – kritik, skyggearbejde, quiet quitting
🏃 Flight – flugt, pseudoarbejde, lyst til at forlade faget
❄️ Freeze – selvcensur
🙏 Fawn – passiv resignation og handlingslammelse
Dortes pointe var klar: Organisatoriske problemer kan ikke løses individuelt. Det skal løses i organisationen.
Og så skal der være plads til slack. Max 70 procent af arbejdstiden bør være fyldt op, for vi kan ikke planlægge os ud af det uforudsete ... og der sker ALTID noget, som ikke var ventet.
Dennis Nørmark fulgte op med at fortælle om pseudoarbejde.
Vi har brugt en frygtelig masse tid på effektivisere, dokumentere, digitalisere og meget mere for at frigøre mere tid til kerneopgaven – og hvad er der sket?
Vi har aldrig brugt så meget tid på overflødige arbejdsopgaver - på pseudoarbejde. Noget tankevækkende, ik'?🫣
Et par pointer fra Dennis:
🕒 Mange bruger over 14 timer om ugen på møder
🤷 Halvdelen af os har opgaver, der ikke giver mening
🎓 Vi har aldrig været bedre uddannede – men har mindre autonomi, hvor vi selv bestemmer over vores opgaver og arbejde.
Og så et vigtigt budskab: Træk fra, før I lægger til, når der skal ske forandringer ...
Tak til alle deltagerne - TRIO’er, Dorte, Dennis, forbundsnæstformand Lene Kümpel - for gode snakke, engagement, spørgsmål, overvejelser og fortællinger.
En kæmpe fornøjelse at samle jer til TRIO-dag💬