Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Vi opsamler og renser spildevand med fokus på at samfund og natur er i balance - for dig og miljøet

Hovedformålet i Middelfart Spildevand A/S er at aflede og rense spildevand, så det kan ledes tilbage til naturen på en måde, der skåner miljøet mest muligt.

27/08/2026

🔵 I vores bod på Klimafolkemødet kan gæster blive klogere på vores udfordring med lattergas i rensning af spildevand og høre, hvor slem lattergas er som drivhusgas. Vi har også en rigtig lattergasmåler med, du kan se.

🔵 Du kan desuden høre om, hvor mange penge vi bruger på klimaprojekter, og hvad "klimaprojekter" er.

🔵 Og hvad er det nu lige, man må putte i sit toilet? Til at illustrere dette, har vi lavet en flot vægudstilling med ting, vi har fundet i kloakken.

🔵 Og så kan du få nogle gode nemme tips til, hvordan vi sammen passer endnu bedre på kloakken og på Lillebælt.

Vi har også lidt aktiviteter til børn og barnlige sjæle:
🫧 Fang “lattergas” med et fiskenet. Vores sæbebobler er heldigvis bare sæbebobler, men de viser meget godt udfordringen: Lattergas er ikke sådan lige til at fange. Hør, hvorfor lattergas er en vigtig klimadagsorden for os, og hvad vi gør for at reducere udledningen.

🚽 Dyk ned i vores børnetoilet og se, om du kan finde de ting, der bestemt ikke hører hjemme i toilettet. Der er slik som belønning til de skarpe kloakdetektiver.

Vi håber, du vil kigge forbi bod #12 😊

Åbningstider:
Torsdag 10-18
Fredag 10-18
Lørdag 10-15

PS: alt det, vi har i boden, bliver selvfølgelig gemt og brugt til fremtidige rundvisninger, åbent hus, debataftener m.m.

25/08/2026

Kan man tale om overløb, uden at det ender i en kommentartråd med høj puls? 💢
Challenge accepted! 😎 Derfor holdt vi Åbent Hus på et overløbsbygværk i sidste uge.

Overløb er nemlig et af de emner, hvor én overskrift, ét billede eller ét tal hurtigt kan komme til at stå alene uden forklaring.

For ja, overløb findes. Det er en del af det eksisterende spildevandssystem, og det er noget, vi arbejder målrettet på at reducere.

Men virkeligheden omkring overløb er også mere kompliceret end det, der kan være plads til i en artikel eller i et opslag.

Derfor gjorde vi noget ret enkelt:
Vi inviterede borgerne med til et af de steder, hvor overløb faktisk sker.

Ikke en Power Point om virkeligheden.

Men ud i virkeligheden.

Her kunne gæsterne se overløbsbygværket og pumpestationen, høre hvorfor overløb opstår, stille alle de spørgsmål, de havde lyst til, få svar, og høre, hvad vi konkret gør for at reducere overløb fremover.

Man behøvede ikke gå derfra og være enige om alting. Men forhåbentlig kunne man tage hjem med en bedre forståelse af, hvorfor tingene ser ud, som de gør, og hvad der bliver gjort ved dem.

Den direkte dialog gav en helt anden kommunikation, og vi glæder os til at arrangere flere dialoger ude i virkeligheden sammen med jer.

Stor ros til vores driftschef René Dixen, som forklarede, hvordan vi arbejder med overløb, projektchef Lasse Brinch, som fortalte om vores konkrete planer for at reducere overløb, direktør Michael Pilc, som gav et overblik over Middelfart Spildevands vigtige overordnede arbejde, og kommunikationsansvarlig Charlotte Roederer, som fik hele arrangementet stablet på benene.

Og tak til alle jer, der kom, spurgte, lyttede og udfordrede os 👍

Husk, at vi tilbyder gratis rundvisninger på vores renseanlæg. Læs mere her: https://middelfartspildevand.dk/om-os/rundvisning/

02/08/2026

Det, vi hælder i vasken, toilettet eller regnvandsristen, kan ende i vores fælles vandmiljø 🌊 Heldigvis kan små valg i hverdagen være med til at skåne Lillebælt.

🎨 𝟏. 𝐒𝐨𝐫𝐭𝐞́𝐫 𝐦𝐚𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐠 𝐤𝐞𝐦𝐢𝐤𝐚𝐥𝐢𝐞𝐫 𝐬𝐨𝐦 𝐟𝐚𝐫𝐥𝐢𝐠𝐭 𝐚𝐟𝐟𝐚𝐥𝐝
Rester af maling, olie, opløsningsmidler og andre kemikalier skal lægges i miljøkassen eller afleveres på genbrugspladsen, så det kan blive behandlet forsvarligt.
Se sorteringsvejledningen:
https://affald.middelfart.dk/affaldsordninger-for-private/sorteringsvejledninger

🫧 𝟐. 𝐁𝐫𝐮𝐠 𝐝𝐞𝐧 𝐚𝐧𝐛𝐞𝐟𝐚𝐥𝐞𝐝𝐞 𝐦æ𝐧𝐠𝐝𝐞
Mere sæbe gør ikke nødvendigvis mere rent. Følg doseringen på emballagen, og begræns brugen af sæbe, når det er muligt. Så sparer du både på produktet og sender færre sæbestoffer i kloakken.
Læs mere om korrekt dosering og miljømærkede produkter:
https://www.ecolabel.dk/da/forbruger

💊 𝟑. 𝐀𝐟𝐥𝐞𝐯𝐞́𝐫 𝐦𝐞𝐝𝐢𝐜𝐢𝐧𝐫𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫 𝐩𝐚̊ 𝐚𝐩𝐨𝐭𝐞𝐤𝐞𝐭
Gammel eller ubrugt medicin skal afleveres på apoteket i en gennemsigtig pose. Apotekerne modtager også klinisk risikoaffald (kanyler, skalpeller m.m.), injektionspenne og kviksølvaffald.
Medicin skal ikke i toilettet eller vasken, da renseanlægget ikke er indrettet til at fjerne medicinstoffer.
Læs mere om aflevering af medicin:
https://www.apoteket.dk/media/msyn2gcd/medicinaffald-folder.pdf

🚗 𝟒. 𝐕𝐚𝐬𝐤 𝐛𝐢𝐥𝐞𝐧 𝐢 𝐞𝐧 𝐯𝐚𝐬𝐤𝐞𝐡𝐚𝐥
Det er som udgangspunkt den bedste løsning. Her bliver vaskevandet nemlig håndteret korrekt, og en del af vandet genbruges. Mange vaskehaller bruger desuden miljømærkede rengøringsprodukter.
Bor du i et separatkloakeret område, bør bilen aldrig vaskes hjemme. I et separatkloakeret område kommer vand fra indkørsler og regnvandsriste nemlig ud i naturen uden at blive renset på et renseanlæg.
Se, om du bor i et separatkloakeret område her:
https://middelfartspildevand.dk/information/kort-og-ledningsinfo/

🧴 𝟓. 𝐕æ𝐥𝐠 𝐦𝐢𝐥𝐣ø𝐦æ𝐫𝐤𝐞𝐫
Kig efter miljømærkede produkter som f.eks. Svanemærket eller EU-Blomsten, når du vælger sæbe, shampoo, balsam, hårstylingsprodukter, håndcreme, kosmetik, vaskemiddel, rengøringsmidler osv.
Så vælger du produkter med skrappe krav til kemi og miljø, som belaster miljøet mindst muligt.
Læs Miljøstyrelsens råd om shampoo og plejeprodukter:
https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/personlig-pleje/shampoo-balsam-og-haarstyling

Sammen passer vi på Lillebælt 🌿
Tak, fordi du tænker over, hvad der ryger i afløbet, toilettet og regnvandsristen. De små vaner i hverdagen er en del af den fælles indsats for vores natur og vandmiljø.

Også en stor tak til Henning fra Middelfart Affald & Genbrug og til medarbejderen på Strib Apotek (som jeg desværre ikke fik navnet på), som sagde ja til at medvirke uden at tøve et sekund 😃

Drikkevand hentes op fra jorden og sendes ud til din vandhane efter en ret enkel behandling.Spildevand er vandet, der ha...
24/06/2026

Drikkevand hentes op fra jorden og sendes ud til din vandhane efter en ret enkel behandling.

Spildevand er vandet, der har været en tur gennem hverdagen. Når det forlader dit hjem, kan det indeholde:
🧴 sæbe og shampoo
🦷 tandpasta
☕ kaffegrums og madrester
👕 sand fra tøj
🧽 rengøringsmidler
🚽 alt det fra toilettet, vi helst ikke tænker for meget over, når vi har trykket på skyl-knappen

Spildevand er altså en god smoothie af hverdagslivet.

Derfor skal spildevandet:
✅ samles i kloakken
✅ pumpes videre
✅ renses på renseanlæg
✅ kontrolleres
✅ sendes sikkert tilbage til naturen

Og så er der alt det, der ikke burde ende i afløbet: vådservietter, vatpinde, bind, tamponer, hår fra hårbørsten, osv.

Det kan sætte sig fast, stoppe systemet og slide på både rør og pumper.

Derudover ligger kloakrør ofte dybere i jorden end drikkevandsrør.

Det gør dem dyrere at anlægge, reparere og vedligeholde.

Og så arbejder Middelfart Spildevand ikke kun med spildevand.

Vi håndterer også mange steder regnvand fra tage og veje, så vandet kan komme sikkert væk, når det regner 🌧️

Derfor koster spildevand 56,50 kr. pr. m³, mens drikkevand i gennemsnit koster ca. 18 kr. pr. m³ i Middelfart Kommune (prisen på drikkevand afhænger af dit vandværk).

NB: gebyrer og bidrag er ikke regnet med. Tager du disse med, er prisforskellen mellem spildevand og drikkevand typisk mindre.

--
“Hvorfor er spildevand 3 gange dyrere end drikkevand?” var dagens spørgsmål i vores brevkasse ”En kunde i røret” 🗨️ 📞

"Hvad bliver pengene egentlig brugt på❓" spurgte mange borgere. Det vil vi gerne svare på med en enkel oversigt over udg...
14/06/2026

"Hvad bliver pengene egentlig brugt på❓" spurgte mange borgere.
Det vil vi gerne svare på med en enkel oversigt over udgifterne 📊

Pengene går både til at holde kloaksystemet kørende i dag og til at optimere det til i morgen.
Spildevand er lidt som byens usynlige motorvej under jorden: Den skal vedligeholdes, udbygges og forbedres, så vandet kan komme sikkert væk fra huse, veje og virksomheder, og renses, før det føres tilbage til naturen.

Når du betaler for spildevand, går pengene til både at rense spildevandet, holde kloakker og pumper kørende, investere i fremtidens anlæg og betale af på de lån, der har været med til at finansiere infrastrukturen.

--
Er du blevet nysgerrig, får du en mere fyldestgørende forklaring her.
I 2025 fordelte Middelfart Spildevands udgifter sig sådan her:

🔵 Driftsomkostninger: 36,2 mio. kr.
Det er de udgifter, der gør, at spildevandet kan blive transporteret væk og renset hver dag.
Det dækker blandt andet drift af vores 6 renseanlæg, for eksempel kemi, reparationer, målere, udstyr og løn til driftsmedarbejdere. Renseanlæggene står for ca. 17,5 mio. kr. af driftsomkostningerne.
Det dækker også ledningssystemet: reparationer, strøm til pumper og alt det arbejde, der foregår ude i kloaknettet. Den del udgør ca. 5,7 mio. kr.
Derudover ligger der udgifter til køretøjer, administration, økonomisystemer, tekniske systemer, revision og gebyrer til myndigheder. En del af administrationen er også spildevandsafgiften på ca. 1,2 mio. kr., som betales videre til staten, fordi rensning af spildevand påvirker miljøet.
Man kan sige, at driftsomkostningerne er som service, strøm og brændstof på en bil: Det er det, der får hele systemet til at køre fra dag til dag.

🟠 Anlægsinvesteringer: 43,1 mio. kr.
Anlægsinvesteringer er nye ting, vi bygger eller køber. Altså ikke almindelig vedligeholdelse.
Det kan for eksempel være nye kloakledninger, nye pumpestationer, nye lastbiler eller slamsuger, samt nye dele på renseanlæggene som gasanlæg eller overvågning.
En vigtig del handler om transport af spildevand. Det betyder ikke lastbiler, men de ledninger og pumpestationer, der transporterer spildevandet fra boliger og virksomheder til renseanlæggene.
Der er også investeringer i byggemodninger. Det betyder, at vi gør nye bolig- eller erhvervsområder klar, så de kan kobles på kloak- og regnvandssystemet.
En del af investeringerne går også til strukturplanen. Strukturplanen er vores langsigtede plan for, hvordan spildevandssystemet skal udvikles, så det kan håndtere fremtidens behov, mere regn og nye miljøkrav.

🟢 Afdrag på lån: 8,0 mio. kr.
Afdrag er den del af gælden, vi betaler tilbage. Ligesom når man betaler af på et huslån.
Middelfart Spildevand har lån pga. de store investeringer i klimatilpasning, kloakker og renseanlæg, som skal holde i mange år. Derfor betales de også over tid.

🔷 Renter: 2,6 mio. kr.
Renter er prisen for at låne penge. Hos Middelfart Spildevand er det renter på lån optaget gennem Kommunekredit.
De lån er med til at finansiere de store investeringer i kloakker, renseanlæg, pumpestationer og klimatilpasning – altså anlæg, der skal fungere i mange år frem.

12/06/2026

I er til Rock Under Broen. Vi er til Rock Under Jorden 🤘
Når bassen pumper under broen, pumper vi videre under jorden 🎸💧

God festival! Vi skal nok tage os af efterfesten i kloakken 😎

Det var dråben... ..der fra et tag i Hessgade, gennem en tagrende, tog en helt anden tur end den plejede. Før i tiden sk...
07/06/2026

Det var dråben...
..der fra et tag i Hessgade, gennem en tagrende, tog en helt anden tur end den plejede.

Før i tiden skulle regndråben lige et s**t forbi det store renseri, vi kalder renseanlægget. Men det er slt nu.

Store gravemaskiner har længe været i gang med at skrive lidt om på historien i Hessgade. Fra en tid, hvor regnvand endte i det samme rør som det vand, vi bruger til vaskemaskinen og skyllet i toilettet, er vi gået til en tid, hvor det er adskilt fra hinanden – regnen har fået sin helt egen vej gennem byen.

Det er jo ikke helt forkert at sige, at det er dråben, der får bægeret til at flyde over. Får vi dråben en anden vej, giver det mindre regn til spildevandskloakken = mere plads i rørene ➡️ mindre risiko for at spildevand slipper urenset ud i Lillebælt.

👇 Meeen en ny udfordring opstår.

Undervejs samler dråben mikroskopiske partikler op fra det moderne liv, vi lever.

De materialer, vi omgiver os med i hverdagen, slides og nedbrydes langsomt. Dæk, tage, vejbelægninger og mange andre materialer afgiver små partikler, som følger med regnvandet.

Vi kan ikke undgå det. Medmindre vi holder op med at bygge huse, køre bil og bruge de ting, der gør hverdagen lettere – og det gør vi næppe.

🚧 Derfor må teknologien hjælpe til.

I torsdags åbnede vi byggepladsen for borgere, bestyrelse og kommune, så alle med interesse kunne komme forbi og høre Nils fra Middelfart Spildevand og folkene bag en ny renseløsning fortælle om, hvordan regndråben får et ekstra stop, før den lander i Lillebælt.

På det ekstra stop passerer alt regnvand gennem flere trin og særlige filtermaterialer, som tilbageholder en stor del af de stoffer, vi helst ser bliver på land.

Løsningen vi har taget i brug, er stadig ny i Danmark, men nordmændene og svenskerne har gode erfaringer med den.

Og teknologien kan endnu ikke fjerne alle spor af det moderne liv. Men den kan hjælpe os med at efterlade færre af dem i naturen.

"Blågrønne løsninger", gab 🥱 Meeen de er faktisk vigtige for vores natur og byrum. Og du er med til at finansiere det 😉N...
02/05/2026

"Blågrønne løsninger", gab 🥱 Meeen de er faktisk vigtige for vores natur og byrum. Og du er med til at finansiere det 😉

Nysgerrig? Så læs mere i artiklen 😊

Det blå, det grønne og din regning ”Blågrønne løsninger.” Bare ordene kunne få én til at bladre videre. Men hæng på et øjeblik. For det handler faktisk om noget så konkret som regnvand, natur, byrum og de penge, du betaler gennem din skat og din spildevandstakst. For nylig talte vi i ...

Adresse

Strandvejen 100
Middelfart
5500

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 12:00

Telefon

+4563444444

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Middelfart Spildevand sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Middelfart Spildevand:

Genveje

Del