Foreningen Vejlby Kirkejorde

Foreningen Vejlby Kirkejorde Foreningen har til formål at etablere og drive skov- og naturarealer på Vejlby kirkes jorde.

12/03/2026

HUSK! at komme til generalforsamling i aften kl. 19:00 i aktivitetshuset ved Aulby Skole.

Alle er velkomne til at høre hvad der sker i Vejlby kirkeskov og eng, og påvirke hvad vi skal arbejde med fremover.

Det tager kun godt en times tid og der er påskeæg, kaffe mm. 😊

Mvh. Frants

04/03/2026

Husk det nu :-) Generalforsamling i Foreningen Vejlby Kirkejorde

Tid: Torsdag den 12. marts kl. 19:00 - 20:30
Sted: Aulby skoles aktivitetshus

Dagsorden:

1.Valg af dirigent og referent
2.Bestyrelsens beretning
3.Foreningens årsregnskab
4.Fremlæggelse og godkendelse af budget
5.Fastsættelse af kontingent
6.Behandling af forslag til ændring af vedtægter
7.Valg af bestyrelse og suppleanter
8.Valg af revisor
9.Eventuelt

NB! man kun har stemmeret ved generalforsamlingen hvis man har betalt kontingent for indeværende år.

Du kan indbetale valgfrit beløb (vejl. 100 kr.) til netbank: 0755 3234153225 eller via MobilPay til 9438CT (Vejlby Kirkejorde Box) hvor du skriver "k26" og dit navn i kommentarfeltet.

Vel mødt !

05/01/2026

Godt nytår! 🥳

Hvis du først vender tilbage til din mailboks nu, vil jeg opfordre dig til at tjekke mailen fra os ud vedrørende kontingentindbetaling 😊

Til alle, der allerede har læst mailen og betalt kontingent, skal der lyde et stort tak 😊👍

Der er sendt kvitteringer ud i dag på alle indbetalinger, der er kommet ind pr Mobilpay.

Har du betalt via bankoverførsel varer det lige lidt længere, inden der er en kvittering på vej.

Sig endelig til, hvis du er medlem og ikke har fået en mail fra os. Så skal vi lige have dig registreret med den rigtige mailadresse.

Sig også endelig til, hvis du gerne vil blive medlem, så vi kan få dig med på holdet.

Mvh
Linda Frølund Hansen
Kasserer for Vejlby Kirkejorde

Afsendermailadresse er:
[email protected]

21/09/2025
Kære alleTak for en smuk Høstgudstjeneste i Vejlby Kirke. Hvor var det dejligt at se, at så mange havde bidraget med str...
21/09/2025

Kære alle

Tak for en smuk Høstgudstjeneste i Vejlby Kirke. Hvor var det dejligt at se, at så mange havde bidraget med struttende grøntsager og frugt og kerne fra træer og marker.

Efter Høstgudstjenesten havde Foreningen Vejlby Kirkejorde inviteret til kaffe og kage ude ved skoven.

Det blæste godt til, så vi brugte mest tid på at bygge fuglekasser på parkeringspladsen og fandt et par gode træer at hænge dem op i inde på kirkegården.

Tak for hjælpen med at bygge, hygge og hænge op.

Vi havde efterlyst billeder af skoven, engen og dens insekter, så hvis du skulle have taget nogle billeder, eller gør det i fremtiden, så del dem endelig og mærk dem med Foreningen Vejlby Kirkejorde og/eller

Husk, at du altid er velkommen til at gå en tur i området.

😊🌱

21/09/2025

Kom til skovvandring på Vejlby Kirkejorde med kaffe og kage efter høstgudstjenesten 😃

21/09/2025

Høstgudstjeneste med skovvandring i Vejlby

BALANCENS SVÆRE KUNST 🌱🦋🌍Én af foreningens formål er at bedre biodiversiteten i området. Og det har været en sand fryd a...
30/07/2025

BALANCENS SVÆRE KUNST 🌱🦋🌍

Én af foreningens formål er at bedre biodiversiteten i området. Og det har været en sand fryd at se, hvordan engen har summet af liv og fuglefløjt 🦋🐝🐛🪶

Men, men, men…. Læringskurven er høj og brat - og stikker. For selvom der i efteråret blev skåret nye frø ned af tuegræsser og (hjemmehørende) blomster og urter, så har agertidslens livskræft overskygget indsatsen, og har pludselig overtaget meget af engen i den næringsrige jord.

Håbet var i øvrigt også, at der i år kunne nå at blive sat græssende geder på til hjælp. Men det udeblev 🐐🌱

Og her kommer dilemmaet så: På den ene side er agertidslen en eminent nektarplante for rigtig mange arter, og naturen vil selv med tid finde et leje. Der er også områder på engen, hvor f.eks rejnfang, vild gulerod, dueurt, katost og røllike har udkonkurreret tidslen. På den anden side rummer tidslerne ikke længere nogen værdi rent nektarmæssigt, og sender voldsomme kaskader af snebyger af frø ind over naboerne og dele af landsbyen, i en sådan grad, at græsplænerne og bede er hvide af frø, og det er umuligt blot at side på terrassen og nyderen kop kaffe uden at blive sat fuldstændig til 🙈🙈🙈 Det er på ingen måde hensigten - vi skal alle kunne være her!

Have og Skov kom heldigvis til hurtig og professionel undsætning, og har nænsomt bistået med at høste tidslerne med opsamler 🙏🙏🙏 Dette vel at mærke gjort med øje for at køre udenom de områder på engen, hvor der stadig står blomstrende urter af anden slags 🌼🪻🌸🌱 Det har taget ekstra tid, og et skarpt øje. Men heldigvis har Uffe (Have og Skov) tålmodighed, og brænder selv for arbejdet med at fremme biodiversitet på behørig vis 💚

Der står stadigt nogle enkelte tidsler tilbage, men intet i forhold til før. Og her kommer læringen: Enten skal der græssende dyr på næste år, eller også skal der tidselhøstes 14 dage før, så tidsel-snestormen undgåes.

Det retter selvfølgelig på ingen måde op på alle de timer, naboerne kommer til at skulle bruge i deres haver, terrasser, havemøbler, vinduer, vindfang osv. Der gik dog mindre end 24 timer fra der blev slået “alarm”, til høstningen var i gang,- OG…. det kommer IKKE til at ske igen næste år.

Adresse

Nybølvej, Vejlby
Middelfart
5500

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Foreningen Vejlby Kirkejorde sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del