24/07/2025
Festaften på lejr er altid en helt særlig dag!
Vi startede dagen ud med hyggelig morgenmad i husene, hvorefter vi lod de mindre børn slippe ned i Slyngelstuen hvor de unge normalt hører til om aftenen.
Der blev hygget med pool og bordtennis, men også højtlæsning, Tegn og Gæt og en god gang Stikbold blev det til inden frokosten skulle indtages.
De unge var imens igang med at bryde deres hoveder med koder og kryptiske beskeder i en masse Escape Rooms men slap alle ud til at kunne få frokost sammen med os andre.
Efter middag begyndte vi på klargøring til festen, med opstilling af diverse boder og aktiviteter i festområdet. Vi fik også tid til både at gå i bad og klargøre både det stiveste puds og de fedeste frisurer inden den stod på pizza buffet, hvor alle blev mætte.
Så slog vi mave ved at hoppe på hoppeborg, indtil Festpladsen endelig blev åbnet og vi kunne feste og hygge os sammen alle sammen.
Der blev danset og grint, og prøvet både slushice, flødebollekast, ringridning, skydning, Just Dance, Limbo og en masse spontane danse!
Det hele stoppede imens solen gik ned, og vi glæder os til at børnene får sovet lidt længe i morgen, inden lejrens sidste hele dag