Talerør for Landdistrikterne, der er i Viborg Kommune, alle kan være med, som hører til i Landsbyerne og Landdistrikterne. Sammen skal vi være med til at præge de forhold der sker i kommunen der vedrører os, og danne netværk på tværs af det geografiske i Viborg Kommune. ikke bundet op på kontingent, men støtte og opbakning for vores arbejde. Her på Viborg Landsbysammenslutnings Facebook-side vil v
i gerne i dialog om vores aktiviteter og livet på landet og vores landdistrikter. Du er meget velkommen til at stille spørgsmål, komme med forslag, poste billeder og give din mening til kende med landdistrikts relaterede emner. Da vi har til formål at gøre denne Facebook-side til et rart sted for alle, beder vi brugerne om at overholde følgende husregler:
Husregler på Viborg Landsbysammenslutnings Facebookside
Hold tråden ren
Vi beder om, at du holder dig til emnet i de debattråde, der er på siden. Vil du debattere et andet emne, er du velkommen til selv at starte en ny tråd med et andet emne til debat på siden. Vi er heller ikke interesserede i samme kommentar på en række posts – hold dig venligst til emnet, så du ikke generer andre brugere. Opslag og kommentarer, der udelukkende har til formål at afspore debatten med henblik på at fremme en bestemt sag og derved ikke lægger op til dialog, kan blive slettet uden varsel. Undlad propaganda og spam. Kun relaterede emner, tak. Vi er ikke interesserede i emner og materiale, der fremmer andre ”ikke relevante” forhold – dvs. ingen reklamer, kædebreve og lignende. Sprog
Vis hensyn til andre og afstå fra at bruge bandeord, eksplicitte seksuelle referencer og uhensigtsmæssig terminologi i almindelighed. Vi opfordrer til, at vores brugere holder en sober tone for at sikre en god debatkultur. Det betyder, at vi ikke accepterer kommentarer eller bemærkninger, der på nogen måde kan chikanere, true eller nedgøre andre. Vi accepterer ikke uanstændigt, obskønt, krænkende eller ærekrænkende materiale. Anonymitet
Henvendelser fra anonyme profiler bliver ikke besvaret. Gentagne henvendelser fra anonyme profiler bliver slettet i henhold til Facebooks egne regler. Blokering
Vær opmærksom på, at brugere, der bevidst bryder vores husregler, kan blive blokeret uden varsel. Vi behandler ikke udelukkelsessager direkte på Facebook-siden af respekt for den udelukkede. Brugere, der føler sig uretmæssigt blokeret fra vores Facebookside, kan skrive til [email protected]
Indlæg, kommentarer, grafik, videoer og andet materiale indsendt af besøgende og interesserede på denne side repræsenterer ikke nødvendigvis Viborg Landsbysammenslutnigs holdninger og værdier. I tillæg til ovenstående henviser vi desuden til Facebooks eget regelsæt, som du kan læse her: https://www.facebook.com/legal/terms