Alugod Spejderne

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Alugod Spejderne Blå spejder i Værløse. Hos Alugod spejderne, tilbyder vi interessante, lærerige, sjove og udfordrende aktiviteter til børn og unge i alderen 4-22 år.

Spejdergruppen er bygget op på frivilligt arbejde af passionerede ledere, og dette giver en helt særlig oplevelse af fællesskab i afdelingerne, med personligt forhold lederne og spejderne imellem. Vi er vilde med spejderarbejdet og glæder os til at høre fra dig hvis du kunne være interesseret. Facebookgruppen her, bruges primært til oplysning til vores spejderes forældre, men andre nysgerrige sjæle, samt gamle spejdere er også meget velkommen! Alugod er en spejdergruppe i Det Danske Spejderkorps, De Blå Spejdere. DDS er en sammenslutning af De Gule Drengespejdere og De Blå Pigespejdere og denne sammenlægning fandt sted i 1973. Alugod Gruppe er en sammenlægning af Alugod Trop-drengene og Værløse trop-pigerne og denne sammenlægning skete omkring 1971, altså næsten 2 år før sammenlægningen skete på landsplan. Alugodtrop blev grundlagt i 1961. Gruppen er en del af Hareskov division. Navnet Alugod stammer fra en bronzefibula der blev fundet på Flyvestation Værløse i 1944 under omfattende udgravninger. Fibulaen har været brugt til at holde en kappe elleret sjal sammen og navnet Alugod betyder formentlig ‘alt godt’. Bronzefibulaen kan ses påNationalmuseet. De to andre blå spejdergrupper i Værløse, Mjølner og Ravnehus, er udbrydere fra Alugod Gruppe. Mjølner Gruppe blev startet i 1976 og Ravnehus blev startet i 1984, begge år hvor Alugod Gruppe var over 200 medlemmer og det derfor var svært at holde den personlige kontakt til spejderne.

Troppen har været på tur i weekenden. Heldigvis faldt det sammen med, at Hr. Løve havde fødselsdag om lørdagen. Så spejd...
31/08/2026

Troppen har været på tur i weekenden.
Heldigvis faldt det sammen med, at Hr. Løve havde fødselsdag om lørdagen.
Så spejderne blev inviteret på fødselsdagsfest.

Som fødselsdagsløve fik Hr. Løve lov til at bestemme, hvad vi skulle lave på hans fødselsdag.
Først ville han spille minigolf. Men da der ikke var en minigolfbane i nærheden, måtte spejderne selv i gang med at bygge en spejderminigolfbane, så vi kunne spille.
Efter frokost havde Hr Løve arrangeret skattejagt med slikposer.
Til aftensmad skulle vi have Hr. Løves livret: Pizza og McFlurry-is. Så spejderne måtte i gang med at bage pizza på bål, og ryste is med isterninger.
Pizzaerne blev lækre, mens isen mere blev lækker på en ulækker måde eller ulækker på en lækker måde.
Efter fødselsdagsmiddagen havde vi lejrbål, hvor vi sang sange om alle Hr. Løves venner. Og så var det puttetid efter en dejlig fødselsdag.

ÅH NEJ!! Da lederne lige ville sige et sidste tillykke til Hr. Løve, inden hans fødselsdag var slt kl. 24:00, opdagede de at han var væk.
Han var blevet kidnappet. Så spejderne blev vækket igen, men de var heldigvis friske og ville gerne ud og redde Hr. Løve fra de onde kidnappere.
De heltemodige spejdere fik reddet Hr Løve, så det hele endte godt.

25/08/2026
Naturtalenterne inviterer til Band i Bunkeren i morgen (tæller med i Mule og Måneskin mærket) Kom glad hvis I har lyst m...
22/08/2026

Naturtalenterne inviterer til Band i Bunkeren i morgen (tæller med i Mule og Måneskin mærket)
Kom glad hvis I har lyst meld jer til her i kommentaren. ❤️🌿🐴🫏🎶🏕️
Der vil være ledere fra ryet og fiskebæk og vores skønne “Mulepatrulje” Andrea og Cecilia fra troppen vil også komme med og synge.
Det er gratis for alle både spejdere og forældre 😍

https://www.instagram.com/reel/DcUBeHXMpj_/?igsi=dzdiZTA5cWNsOGcy

Tak for skøn dag til Alugod Spejdernes vandredag Tre ruter på 20, 10 eller 5 km, så ture for alle.Dejlige ture og glade ...
16/08/2026

Tak for skøn dag til Alugod Spejdernes vandredag
Tre ruter på 20, 10 eller 5 km, så ture for alle.
Dejlige ture og glade smil på alle turene.
Vi startede forskudt, og da vi kom hjem lavede vi masser af dejlig suppe. Vi sang et par gode spejdersange spiste suppe.
Tak for en dejlig aktiv dag⚜️☘️🥾

HAR DU ET BARN PÅ 8–10 ÅR, DER ER KLAR TIL LIDT MERE EVENTYR I HVERDAGEN?Så kom forbi Nørreskov Floks ÅBENT HUS på tirsd...
16/08/2026

HAR DU ET BARN PÅ 8–10 ÅR, DER ER KLAR TIL LIDT MERE EVENTYR I HVERDAGEN?
Så kom forbi Nørreskov Floks ÅBENT HUS på tirsdag den 18. august kl. 18.00–19.30 hos Alugod Spejderne på Ryetvej 17 i Værløse.
Vi er netop startet på et nyt spejderår – og vi har plads til flere børn på 8–10 år. 💙
Hos os handler spejder ikke om at sidde stille og lytte.
Det handler om at prøve selv.
🔥 Tænde bål
🌳 Være ude i naturen
🪢 Lære nye færdigheder
🤝 Få nye venner og blive en del af et stærkt fællesskab
💪 Opleve: “Hey – det kunne jeg faktisk godt!”
Vi tror på, at børn vokser, når de får lov til at prøve noget nyt, tage ansvar, samarbejde og opleve, at de kan mere, end de selv troede.
Og så skal spejder selvfølgelig først og fremmest være sjovt!
KOM OG PRØV PÅ TIRSDAG
Tirsdag den 18. august
Kl. 18.00–19.30
Alugod Spejderhytte, Ryetvej 17, 3500 Værløse
For børn 8–10 år – og mor, far eller en anden voksen er meget velkommen til at komme med.
I behøver ikke tilmelde jer – I kan bare dukke op.
Hvis du allerede nu ved, at I kommer, må du meget gerne sende os en kort mail på: 📧 [email protected]
Så ved vi nogenlunde, hvor mange nye spejdere vi skal glæde os til at tage imod.
Kender du en familie med et barn på 8–10 år, som måske ville elske spejderlivet?
Så del eller send meget gerne opslaget videre. 💙
Har du børn, der er yngre eller ældre, har Alugod Spejderne også spejderaktiviteter for andre aldersgrupper.
Kontakt gruppeleder Henrik Wenøe for at høre mere:
📧 [email protected]
📱 22 96 97 53
🌲 Ud i naturen – op med humøret – ind i fællesskabet.
Vi glæder os til at se jer på tirsdag!

Så er Alustart skudt i gang og vi har gang i oprykningen, fælles spisning, lejrbål 🔥og fantastisk energi
13/08/2026

Så er Alustart skudt i gang og vi har gang i oprykningen, fælles spisning, lejrbål 🔥og fantastisk energi

Så begynder lejren så stille og gå på held.De sidste par dage har Søndersø udover afslapning i teltene og madlavning ove...
25/07/2026

Så begynder lejren så stille og gå på held.
De sidste par dage har Søndersø udover afslapning i teltene og madlavning over bål taget lejrmærket Friendship Award. Juniorerne har været ude og møde spejdere fra hele verden, lært dem en af deres ynglings lege, holdt morgensamling sammen med en Hollandsk gruppe og været til international dag med diverse folkedans og hvad end aktivitet de internationalt besøgende havde valgt at dele med os danske spejdere.
Torsdag aften var spejderne sendt ud på GoNatløb sammen med en masse andre juniorer og tropsspejdere - et løb inspireret af Nathejk hvor spejderne skulle finde ud til poster over hele lejren uden at blive fanget af de onde banditter (seniorspejdere) som kunne finde på at give dem en straf hvis nu de ikke fik sneget sig ordentligt.
Fredag aften havde vi gruppelejrbål sammen med både tropsspejdere og minierne i Alugod gruppe. Her var der udover god lejrsang både skumfiduser og en lejr-retssag - det handlede om noget med Trump og toiletter. Et fængede bevis var toiletbørstens med Trups hoved, og jeg har ingen yderligere kommentarer til dette...
Nu er spejderne sendt afsted på Flimmer Fem Kamp, et show med Lakserytteren, mens lederne langsomt begynder nedpakningen af lejren. I aften er der kæmpe picnic med alle spejderne på lejren inden det store afslutnings lejrbål og tidlig afgang fra lejren i morgen.

23/07/2026

På søndag kommer alle vores materialer hjem fra spejdernes lejr og vi har brug for jeres hjælp.

En lastbil ankommer til hytten i Værløse med forventet ankomst kl 18:00 og vi har brug for hjælp til at bære ting fra lastbilen ind i hytten og hænge telte til tørre.

Hvis du har mulighed for at hjælpe ville det være fantastisk! Skriv en kommentar under med dit navn og telefonnummer således vi kan melde præcis hvornår lastbilen ankommer, så vi ikke ender med at man skal vente ved hytten hvis lastbilen bliver forsinket ud af spejdernes lejr.

Vi skal bruge omkring 10 mand!

Adresse

Ryetvej 17
Lille Værløse
3500

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Alugod Spejderne offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Alugod Spejderne:

Genveje

Del